Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Generation Z: Marketing til et nyt forbrugermarked

Generation Z

Generation Z er på vej ind i deres 20’ere. De er bestemt ikke en ny udgave af Millenial-generationen, men er tværtom en helt unik generation af unge mennesker, der har et globalt udsyn, iværksætterånd og en ukuelig tro på, at alt er muligt. Men hvordan markedsfører du dig over for dem? Både som produkt, virksomhed og brand?

Generation Z er vokset op i en tid, der - både politisk, socialt, teknologisk og økonomisk - bevæger sig i en hastighed, som aldrig er set før og dermed svær at følge med i. Det har selvfølgelig også sat sit præg på de unge mennesker, og vi har altså at gøre med en generation, der adskiller sig markant fra tidligere generationerne.

Generation Z er født mellem 1995-2010 og efterkommer altså Generation Y, der er bedre kendt som Millennials. Generation Z er velinformeret og har høje forventninger til både sig selv og omverdenen. De er sande digitale indfødte og med deres "alt er muligt"-ånd og ultra-ambitiøse holdninger, bliver de enten din næste udfordring eller dit største aktiv i din markedsføring. For selvfølgelig at opnå det sidste, kræver det selvsagt en forståelse af både deres tankegang, og hvordan de kan udvikle sig i fremtiden.

LÆR DINE FREMTIDIGE KUNDER AT KENDE

Generation Z er vokset op med at spørge internettet, Youtube og deres globale communities om alt mellem himmel og jord. De har set unge på deres egen alder skabe succesfulde virksomheder, og de har en “do-it-myself” iværksætterånd, som de vil tage med ud på arbejdsmarkedet i fremtiden.

Generation Z er opdraget med, at hvis de ikke gør deres absolut bedste, så står der en million andre bag dem, som kan gøre det. Det betyder også, at vi står med en langt mere selvfokuseret generation, der foretrækker at arbejde individuelt frem for i teams. De vil skabe deres eget - både når det handler om jobbet, men også deres stil og deres eget brand.

Fordi Generation Z er vokset op sammen med digitaliseringen, er de vant til at have adgang til smartphone, wifi og deres venner på alle tider af døgnet. De har gang i flere devices, opgaver og samtaler på én gang. Det betyder også, at man ofte snakker om et “8 second attention span blandt de unge. Vi har altså at gøre med en generation, der er kronisk utålmodige, hvorfor de kaldes for "The Now Generation".

GENERATION Z I FREMTIDENS MARKEDSFØRING

Så hvad betyder det egentlig for dig som brand, at generationen, der er på tærsklen til arbejdsmarkedet, og som opnår større og større købekraft, har en kort koncentrationsevne, går op i deres eget brand, vil have skræddersyet og tilpasset alt til dem selv, og at de har en “alt er muligt” iværksætterånd?

1. Visuel kommunikation til målgruppen

Det betyder blandet andet, at du skal til at overveje, hvordan du kommunikerer til målgruppen. Den korte koncentrationsevne gør, at dit website skal have et tydeligt budskab. Der skal være tydelige call-to-action knapper, mindre tekst og flere grafiske elementer, enkelt sprog og et moderne layout for at fange og holde deres interesse.

En anden del handler om, hvordan din hjemmeside ser ud. Du kan ikke bare sige at, du er en industrileder - du bliver også nødt til at vise det. Generation Z’erne dømmer dig fra første øjekast, og dit indhold bliver nødt til at være engagerende og professionel.

2. Fang Generations Z's interesse

Men din visuelle identitet betyder ikke alt - det gør dit indhold til gengæld. Som skrevet tidligere så har du 8 sekunder til at fange Generation Z’ernes interesse. Det betyder, at de skal kunne forstå dit indhold, hvad end det er et billede på Instagram, en Youtube video eller en artikel, på 8 sekunder.  

Samtidig sidder de sikkert på flere platforme, og du skal sikkert kæmpe for deres opmærksomhed. Så hvis din strategi er at sætte pre--roll-reklamer før deres Youtube video - så har de nok allerede bevæget sig over på laptoppen eller smartphonen. Derfor er vejen mod en god markedsføring til Generation Z ikke at skabe reklamer, men at skabe værdi. De vil have ressourcer, kanaler og profiler som kan give dem det de søger - hvad end det er underholdning, viden eller tutorials.

3. Individuelle produkter, branding og reklamer

For at være med på noderne, gælder det også om at tale til generationens individualiserede natur, når du vil sælge dit produkt. Generation Z ønsker at tage tingene i egne hænder, når det kommer til deres brand. De ser venner og skolekammerater bliver influencers online - og ser også selv muligheden for at gå samme vej og skabe deres eget personlige brand.

Det betyder også, at individualiserede og skræddersyede produkter og reklamer kan være fremtiden, når det handler om at få Generation Z til interessere sig for lige netop dit brand. Samtidig er det vigtigt, at du som virksomhed ikke beder om noget fra dem, men hjælper dem ved at samarbejde med dem så de kan styrke deres eget personlige brand.  

Vil du vide mere om os?
Udfyld formularen for en uforpligtende snak om, hvordan finduddannelse.dk kan hjælpe dig og din organisation med at øge jeres eksponering, og leverer kvalitative leads og webtrafik fra aktivt uddannelsessøgende.
This field is used for controlling automatic form submits. Please leave it blank:
Dine informationer gives ikke videre til andre og tilføjes ikke mailinglister eller lignende.

Senest opdateret: 30 okt 2018