E-læring som fremtidens læring
I takt med teknologiens udvikling inden for uddannelsesområdet understøtter teknologien nu flere og flere dele af undervisnings- og læringsprocesserne. Dermed er e-læring blevet mere eftertragtet, når virksomhederne er på jagt efter videre- og efteruddannelse. Men vi er der ikke helt endnu.
I vores interne undersøgelse af HR-medarbejderes valg af efteruddannelse, viste det sig at e-learning kun i nogen grad bruges af medarbejderne. Undersøgelsen viste til gengæld, at vi i Danmark, i sammenligning med resten af vores internationale netværket, er nogle af dem, der er allerlængst fremme, når det kommer til at bruge e-learning i efter- og videreuddannelse af danske top- og mellemledere.
Vi er dog langt fra at få det fulde potentiale ud af e-learning og fjernundervisning. Ifølge de HR-medarbejdere, der deltog i undersøgelsen, brugte 7.5% af dem e-læring til deres top- og mellemleder, når de skulle have en efteruddannelse.
I sammenligning ligger det samme tal i Tyskland på 0%, Sverige 5%, USA 5,5% og England 6%.
Så, hvad er det egentlig e-læring kan bidrage med, og hvad skal der til, for at gøre e-learning mere attraktiv som læringsform blandt professionelle, der ønsker en efter- eller videreuddannelse? Vi har spurgt Carsten Storgaard, Learning Specialist hos Laerdal Medical herunder.
Hvad kan e-læring bruges til?
E-læring er et bredt begreb, der dækker over en række forskellige forløb. E-læring kan både være fuldt digital undervisning, eller teknologien der bliver brugt i traditionel undervisning. E-læring kan gennemføres, så undervisningen følges i realtid, eller hvor læringsaktiviteterne er tilgængelige døgnet rundt. I denne artikel, handler e-læring dog om undervisning, der foregår online, og er tilgængelig hele døgnet.
Carsten Storgaard peger på, at det ofte er de samme positive sider ved e-læring, der er fokus på. Fleksibiliteten er i højsædet i forhold til tid og sted, da det er muligt at være til undervisning og med i diskussionsforummer, lige meget hvor man er fysisk. Ligesom at nye metoder og multimodale aktiviteter og materialer kommer i værktøjskassen. Et andet aspekt handler om adaptiv læring, forklarer Carsten Storgaard:
“I de senere år er man også begyndt at snakke om, at e-læring kan være med til at personalisere læringsoplevelsen; altså, at man ikke behøver at give samme materiale og aktiviteter til alle studerende, men at det er nemmere at ramme folks individuelle niveau, når man kan lettere kan distribuere materialer og tilrettelægge læringsstier tilpasset forskellige niveauer.”
Adaptiv læring er dog ikke noget, der endnu er helt oppe og køre. Tilrettelæggelsesarbejdet kræver meget for kursusudbyderne, fordi materialet skal laves i flere niveauer, og logikken skal kunne programmeres ind i systemet. Derfor mener Carsten Storgaard stadig at vi er i et tidligt stadie, når det kommer til adaptiv e-læring.
Gør e-læring mere attraktiv
Det er måske på tide, at kigge på, hvordan e-læring kan gøres mere attraktiv for alle parter. Med kun 7,5% af de HR-professionelle der kigger på e-læring som en mulighed, når de kigger efter efter- og videreuddannelse, så skal der altså andre eller flere argumenter på bordet.
En klassisk forståelse af e-læring blandt mange, er ifølge Carsten Storgaard, at det er et solo-togt. Rigtig mange potentielle e-lærings-kursister ser ikke e-læring som appellerende, fordi de føler sig alene i læringsprocessen. Derfor er der et langt større behov for at kursisten føler, de er med i processen, end de traditionelt er ved konventionel læring. I den forbindelse peger Carsten Storgaard på tre dele, man som kursusudbyder bliver nødt til at være opmærksom på og kunne tilbyde, for at kursisterne har en god e-læringsoplevelse:
1. Feedback og guidance
Kursisten har brug for at vide, at de er på rette vej, og har lært nok af det materiale og aktiviteter de sidder med, til at kunne bruge indholdet i deres hverdag, og komme igennem eksamen.
2. Tryghed og mestring
Kursisten har brug for at vide, at de gør deres arbejde ordentligt, og er en ”god studerende”, ikke bare i undervisers [CS1] øjne, men også deres egen oplevelse af, at beherske formen, og skabe gode studievaner. Det kan være svært at vide gennem en skærm, specielt hvis man ikke har kontakt til underviser.
3. Tilhørsforhold
Kursisten er nok vant til at indgå i fællesskaber i alle andre dele af deres liv, og pludselig sidder de helt alene med en computer, og er ikke i fællesskab med nogen de umiddelbart kan se.
Du kan ikke bare sætte strøm til bøgerne
Nye former for læring og e-læringsplatforme, kræver mere end at lægge bøgerne online. Det kræver både en ny pædagogik og nye didaktiske designs. For at skabe en god e-læringsoplevelse for kursisterne, der tapper ind i de tre ovenstående dele, handler det om at designe oplevelser, som opdyrker fællesskabsfølelsen, skaber tryghed og understøtter relationsdannelsen. Det kan fx ske gennem kollaborativt design, studiegrupper og gensidig forpligtigelse, forklarer Carsten Storgaard og fortsætter:
“Et teknologisk fix løser ingenting, så teknologien må aldrig være driveren. Det betyder bla., at man skal være omhyggelig i sit teknologivalg. Ingen teknologi er pædagogisk neutral, hvorfor det valg skal træffes af pædagogiske og didaktiske årsager.”
Den teknologiske udvikling kræver både opkvalificering og kompetenceudvikling af fagpersoner, undervisere og designere af e-læring, som bliver nødt til at have et dybere indblik i de kollaborative muligheder, værktøjer og virkemidler, der ligger i e-læring. Ligesom at der også er et mindset, der skal ændres blandt underviserne, som ifølge Carsten Storgaard, på sin vis mister deres underviser-identitet.
3 tips til bedre e-læringsoplevelser
Hvis du gerne vil øge udbyttet, engagementet og motivationen blandt kursisterne, så har vi her samlet 3 tips fra Carsten Storgaard:
1. Design kurser som bringer opgaver, aktiviteter, cases etc tættere på praksis. Inddrag i den forbindelse også, hvis det er muligt, linjeledere så det er muligt at få en forankring i hverdagen.
2. Skab mulighed for at kursisterne kan skabe netværk, hvor deres hverdag og egne erfaringer bringes i spil i undervisningen.
3. Lad deltagerne få mulighed for at bygge oven på egen og andres viden, og skab mulighed for refleksion.