Sådan gør du din profil mere attraktiv

Har du nogensinde hørt om 15-sekundersreglen? Den refererer til den tid du har til at fange en besøgendes tid før de er på vej væk fra dit website. Læs med her og bliv helt klar på, hvordan du gør det. 

Har du nogensinde hørt om 15-sekundersreglen?

Den refererer til den tid du har til at fange en besøgendes tid før de er på vej væk fra dit website.

Sagt anderledes har du altså ganske begrænset tid til at overbevise vedkommende om, at et givent kursus er det rigtige for dem.

Vi har derfor samlet vores bedste tips til, hvordan du hurtigts muligt formidler alle fordelene ved dit kursus til potentielle kunder.

Læs med her og find ud af, hvordan du får flere til at klikke på lige netop dit kursus!

Evalueringer

Det kan ikke nævnes for ofte. Evalueringer er noget af dét, der for alvor får besøgende til at konvertere. Faktisk i sådan en grad, at vores interne undersøgelser viser, at kurser med evalueringer klarer sig markant bedre end dem uden.

Evalueringer gør det nemlig muligt for besøgende at se tidligere kursisters meninger og oplevelser. På den måde kan de forhåbentlig få en bedre indikation af om kurset er noget for dem.

Hvis du vil høre mere om, hvordan du får evalueringer på din profil, så kontakt endelig din account manager. Så sørger vi for, at du får en profil, der skiller sig ud fra mængden.

Opdaterede datoer og korrekt prissætning

Giv endelig jeres besøgende en opdaterede oversigt over, hvornår jeres kurser udbydes i fremtiden.

Ikke nok med, at de nemmere kan afgøre om jeres kursus stadig er relevant for dem; det gør faktisk også, at du kan tilføje en bookingfunktion direkte på din profilside.

Det betyder, at de interesserede kan booke et kursus med det samme fremfor at skulle sende en info request for at kunne modtage yderligere information.

Hvis en sådan bookingfunktion kunne have din interesse, så tøv endelig ikke med at hive fat i din account manager.

Tiltalende billeder

Du må endelig ikke underkende, hvad et lækkert og velvalgt billede kan gøre for din profil.

Hos os tillader vi, at du har et billede i toppen af din profil. Du må derfor sørge for at vælge dét med omhu. Tænk på, at det skal indkapsle alt, hvad du står for som brand.

Engagerende video

Video er et fantastisk redskab til at få din profil til at skille sig ud fra mængden. Ligesom evalueringer kan videoformattet nemlig bidrage til at give de besøgende en autentisk fornemmelse af, hvem du er som uddannelsesudbyder.

Samtidig tillader video nærmest en-vej.kommunikation med en potentiel kursist, hvor du har særlig god mulighed for at overbevise dem om, at du er det rigtige valg for dem.

Klar og konsistent kommunikation

Det, der i særdeleshed er med til at gøre din profil indbydende er både visuel og skriftlig konsistens. Din profil behøver således ikke være særlig teksttung, så længe, at det tekst, der nu en gang er gennemarbejdet, relevant og klart.

En god måde at sikre det på er ved at bruge punktform. På den måde får dine besøgende ret hurtigt overblik over, hvilken information, der er vigtigt. Ydermere bør du overveje at anvende gode call-to-action-sætninger løbende ned gennem din profil, da det også er med til at øge engagementet.

Up-to-date information

Sørg for, at al information på din profil er opdateret og retvisende. Det modsatte kan nemlig være årsagen til at besøgende hopper væk igen. Sørg for at kommunikere dét du kan levere og praktiske informationer såsom priser, rabatter, datoer og lokationer.

Følg ovenstående råd og få en profil, der engagerer potentielle kursister.

Vil du vide mere om os?
Udfyld formularen for en uforpligtende snak om, hvordan finduddannelse.dk kan hjælpe dig og din organisation med at øge jeres eksponering, og leverer kvalitative leads og webtrafik fra aktivt uddannelsessøgende.
This field is used for controlling automatic form submits. Please leave it blank:
Dine informationer gives ikke videre til andre og tilføjes ikke mailinglister eller lignende.


Annoncer