Få 4 brugbare tiltag til konvertering i 2019 lige her

Som kursusudbydere er jeres fremmeste mål at tiltrække nye kunder. I skal vække deres interesse og brande jer selv som løsningen på deres uddannelsesmæssige udfordringer. For at give jer de bedste forudsætninger for netop det, har vi samlet 4 brugbare tiltag, som I nemt kan implementere i 2019. Læs derfor med her! 

Som kursusudbydere er jeres fremmeste mål at tiltrække nye kunder. I skal vække deres interesse og brande jer selv som løsningen på deres uddannelsesmæssige udfordringer. For at give jer de bedste forudsætninger for netop det, har vi samlet 4 brugbare tiltag, som I nemt kan implementere i 2019.

Læs derfor med her og bliv klogere på, hvordan I skal arbejde for at konvertere flere studerende i det kommende år.

1. Jag også kunden, der pludselig blev stille

Det er altid en fornøjelse at få et lead. Det kan derfor også være en anelse nedslående, når I responderer på leadets interesse for mere information for så ikke at høre mere.

Det er dén problematik rigtig mange af vores kunder møder. De oplever simpelthen,  at deres kontakt med potentielle leads dør hen efter første korrespondance. I tilfælde heraf er vores opfordring klar: Tag kontakt igen.

Der er nemlig ingen grund til ikke at prøve. Det kan godt være, at de har mistet interessen eller har valgt at følge et kursus hos en anden udbyder, men der er ingen grund til at drage den konklusion før, at I har kontaktet dem igen. Om ikke andet, så kan jeres kontakt være begyndelsen på et godt forhold, der forhåbentlig leder til bookinger af jeres kurser i fremtiden.

Vores erfaring fortæller os, at et godt tidspunkt at genoptage kontakten til et stille lead er 3 dage efter jeres første kontakt.

2. Gør brug af anmeldelser

Vi oplever desværre, at mange af vores kursusudbydere underkender værdien af anmeldelser.

Det at bruge anmeldelser af jeres kurser aktivt i markedsføringen på vores platform kan have afgørende positiv betydning for, hvor ofte nye besøgende booker netop jeres kurser. Faktisk viser vores analyser, at kursusudbydere, som anvender anmeldelser performer 3 gange bedre end dem, der ikke gør det.

Vi anbefaler, at I gør en dyd ud af indsamle anmeldelser fra tidligere kursister lige så snart kurset er færdigt. Ikke nok med, at I hurtigt får en fornemmelse af, hvad jeres kursister siger. I får også en helt klar rutine for indsamling af godt og kvalitativt materiale, som I aktivt kan bruge i jeres marketingsstrategi.

Gør derfor 2019 til året, hvor I skiller jer ud ved at kapatalisere på anmeldelser.

3. Fremhæv jer selv med relevant content

Kvalitet frem for kvantitet. Dette skal være hovedreglen for indholdet på jeres profilside på vores platform.

Vores besøgende bruger ganske lidt tid på hver side, og det gælder altså om at få fortalt dem, hvorfor de skal vælge jeres kursus så hurtigt som overhovedet muligt.

Sørg derfor for altid at have relevant og opdateret viden på jeres profilside, og skræddersy jeres kommunikation til jeres målgruppe. Vi anbefaler altid, at I gør meget ud af det visuelle på jeres profil. Det kan være i form af billede- eller videomateriale. Tænk på jeres profilside hos os som en reklamesøjle, hvor I kan brande jer som løsning på de besøgendes uddannelsesmæssige problemer.

4. Track jeres trafik fra marketinginitiativer

Én af de største fejl som kursusudbydere laver er, at de ikke måler på deres trafikvolumen og andre marketinginitiativer.

Alle disse initiativer har metrics og målbare parametre, og hvis de ikke iværksættes er det umuligt at sige noget fornuftigt om, hvordan de performer.

Vi anbefaler derfor, at I gør brug af værktøjer såsom Google Analytics, HubSpot og Ahrefs. Det vil give jer enorm konkurrencemæssig fordel, fordi I - ved hjælp af disse - får et klart overblik over dels hvor meget trafik I tiltrækker, og dels hvem I tiltrækker og på baggrund af hvilke initiativer.

Gør 2019 til året, hvor I går efter jeres potentielle leads. Implementér disse 4 tiltag og oplev, hvordan jeres perfomance på vores platform vil stige.

Vil du vide mere om os?
Udfyld formularen for en uforpligtende snak om, hvordan finduddannelse.dk kan hjælpe dig og din organisation med at øge jeres eksponering, og leverer kvalitative leads og webtrafik fra aktivt uddannelsessøgende.
This field is used for controlling automatic form submits. Please leave it blank:
Dine informationer gives ikke videre til andre og tilføjes ikke mailinglister eller lignende.


Annoncer