De mest efterspurgte kompetencer 2022: Marketing
08 dec 2022

De mest efterspurgte kompetencer 2022: Marketing

Hvilke egenskaber og kompetencer er vigtige at besidde, når man arbejder, eller vil arbejde med marketing? Hvilke kompetencer efterspørger arbejdgiverne, når de søger efter kandidater til stillinger inden for marketing? Vi har her hos finduddannelse.dk gennemgået over 6000 jobannoncer for at blive klogere på lige netop de spørgsmål.

Det er altid en god ide at have fingeren på pulsen i forhold til at vide, hvad der sker i ens faglige felt. At vide hvad der rører sig i den respektive branche. For hvilke kompetencer, faglige såvel som personlige, er vigtige at besidde lige nu, hvis man gerne vil arbejde med marketing? Udover at fungere som inspiration til din jobansøgning og CV, kan nedenstående liste over kompetencer give dig et indblik i, hvilke områder du måske har brug for at styrke dine kompetencer og erfaring.


De mest efterspurgte kompetencer inden for marketing i 2022

Top 15 faglige kompetencer

1. Marketing

2. SoMe

3. Digital marketing

4. Relevant uddannelse

5. Erfaring

6. Content

7. Microsoft Office

8. Email marketing

9. Faglig stolthed

10. Strategi(sk)

11. Google Analytics

12. Google Ads

13. Gode skriftlige egenskaber

14. SEO

15. Weberfaring

Top 15 personlige kompetencer

1. Drive

2. Ansvarlig

3. Dansk

4. Struktureret

5. Selvstændig

6. Passioneret

7. Engageret

8. Engelsk

9. Positiv

10. Kreativ

11. Motiveret/motiverende

12. Innovativ

13. Godt overblik

14. Kommercielt mindset

15. Analytisk

Baseret på 6.198 jobannoncer på Jobindex


Når arbejdsgivere efterspørger kompetencen "Marketing" som det første, er der i dette tilfælde tale om en kompetence, der dækker over flere forskellige kompetencer. Her efterspørges nemlig både marketing erfaring, men også mere specifikke kompetencer som eksempelvis erfaring med marketingkampagner, marketingperformance og marketingstrategi.

Det vigtigste, som arbejdsgiverne efterspurgte i 2022, var blandt andet en relevant uddannelse og erfaring. Både uddannelse og mængden af erfaring varierede fra jobannonce til jobannonce, men fællesnævneren er altså, at de fleste arbejdsgivere lægger vægt på, at den kommende medarbejder har relevant erfaring - både når det kommer til uddannelse, men også når det kommer til erhvervserfaring. Husk her, at du som nyuddannet ikke behøver at tabe modet. Hvis du har haft et studiejob inden for marketing, er dette bestemt også noget, der tæller med.

Invester i GA4

I skrivende stund er det kun 12 jobannoncer, der efterspørger specifikke GA4 kompetencer. Dette vil her hos finduddannelse.dk dog antage kommer til at ændre sig i løbet af den kommende tid. Vi formoder, at der i løbet af 2023 vil være større efterspørgsel efter specifikke kompetencer inden for GA4, og efterspørgslen efter denne konkrete kompetence, vil nok komme til at lægge på samme niveau, som Google Analytics lægger på nu. Google Analytics 4 (GA4) kommer nemlig til at erstatte Google Analytics - det, der også kaldes Universal Analytics. Det kan derfor være en rigtig god ide, hvis du allerede nu stifter bekendtskab med GA4. Invester eventuelt din tid i en certificering, så du for alvor kan skille dig ud på dit CV.

Inspiration til jobansøgningen og dit CV

På listen ovenfor finder du de 30 mest attraktive kompetencer og egenskaber, som netop nu efterspørges i jobannoncer inden for marketing. Disse er gode at have for øje, hvis du ønsker at tage din karriere til nye højder og mangler inspiration til ansøgning og CV, eller hvis du ønsker at videreuddanne dig. Mangler du nogle af de kompetencer, der er nævnt i listen ovenfor? Så har du mulighed for at tage et kursus eller en hel efteruddannelse inden for marketing, der giver dig præcis de kompetencer, du søger. Tryk på knappen herunder, og find lige præcis det kursus inden for marketing, der passer til dig. 

Find dit marketing kursus her


Om undersøgelsen

I alt er 6.198 jobannoncer gennemgået i perioden 1. januar til 7. december 2022. Jobannoncerne inkluderer kategorien "Marketing" på Jobindex, og dækker således over de mange forskellige jobfunktioner, der lægger under denne jobkategori. I nogle tilfælde er lignende egenskaber og kompetencer nævnt med forskellige udtryk. Her har vi søgt på de forskellige udtryk og lagt dem sammen som en og samme kompetence.

Senest opdateret: 08 dec 2022
Michelle Hjorth
Digital Content Editor

Du er måske også interesseret i:

Sidst opdateret 27-02-2023

Top 30 salgskompetencer

Er du sælger eller lignende og i tvivl om, hvilke kompetencer, der efterspørges, når du søger job? Vi har gennemgået over 1400 jobanoncer i salg for at undersøge, hvilke 30 salgskompetencer, arbejsgivere nævner som vigtige i forbindelse med deres online jobannoncer. Få inspiration til din jobansøgning her!

Læs mere
Sidst opdateret 19-10-2020

Top 30 mest efterspurgte HR-kompetencer i år 2017

Jobsøgende i HR-branchen? Find ud af, hvilke 30 HR-kompetencer, der efterspørges allermest netop nu blandt arbejdsgiverne og optimer din jobansøgning.

Læs mere
Sidst opdateret 27-02-2023

30 kompetencer du skal bruge i detailhandlen

Vi har gennemgået 1005 jobannoncer rettet mod dig der arbejder i detailhandlen.

Læs mere
Sidst opdateret 20-12-2022

De mest efterspurgte kompetencer 2022: Salg

Har du en sælger i maven, der bare drømmer om at blive sluppet fri? Eller sidder du allerede i en stilling som sælger, men drømmer om nye udfordringer inden for branchen? Her giver vi dig overblikket over, hvilke faglige og personlige kompetencer, der har været mest efterspurgte i 2022.

Læs mere