Gå til kompetencer:
2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2022
Hvilke egenskaber skal du besidde for at få foden inden for i den pædagogiske verden? Finduddannelse.dk har gennemgået over 1.200 jobannoncer for at blive klogere på, hvad arbejdsgiverne søger, når der skal ansættes nye pædagoger.
De 30 mest efterspurgte kompetencer er gode at have kendskab til, hvis du er på jagt efter et nyt job som pædagog. Lad dem fungere som inspiration til din ansøgning og CV eller give dig indblik i, hvilke områder du måske har brug for at styrke dine kompetencer og fremtidige jobmuligheder.
Top 30 mest efterspurgte kompetencer for pædagoger
1. Engageret
2. Robust
3. Anerkendende
4. Godt overblik
5. Ansvarlig
6. Selvstændig
7. Fleksibel
8. Pædagogisk baggrund
9. Aktiv
10. Positiv
11. Struktureret
12. Tydelig
13. Humoristisk
14. God til at kommunikere
15. God til dansk
16. Stabil
17. Målrettet
18. Nysgerrig
19. Nærværende
20. Rummelig
21. Initiativrig
22. Erfaring med inklusion
23. Gode samarbejdsevner
24. Refleksiv
25. Kreativ
26. Handlekraftig
27. Godt humør
28. Omstillingsparat
29. God til engelsk
30. En rollemodel
Baseret på 1260 jobannoncer
Menneskelige kompetencer vægtes højere end uddannelsesbaggrund
Det vil måske overraske nogle, at en pædagogisk uddannelsesbaggrund ligger helt nede på 8. pladsen over efterspurgte kompetencer. Arbejdsgiverne ser derimod ud til at vægte de personlige egenskaber højere. De mest efterspurgte kompetencer tegner et billede af, at arbejdsgiverne ønsker pædagoger, der har ben i næsen, et højt engagement, et godt overblik og som tør at tage ansvar.
Undersøgelsen viser også, at flertallet af arbejdsgivere leder efter robust pædagog, hvad vil det egentlig sige at være robust? Er det bare et andet ord for, at man ikke må gå ned med flaget, hvis presset bliver for stort? Og kan man lære at blive robust på et kursus?
Lær at blive robust
Robusthed er blevet et buzzword i nutidens arbejdsmarked, og det er en kompetence, der er i stigende grad efterspørges inden for flere brancher. Det handler blandt andet om, at medarbejdere - herunder også pædagoger, har mere og mere travlt i løbet af deres arbejdsdag, og det stiller krav til medarbejderne om, at de skal være omstillingsparate.
Heldigvis findes der flere kurser, hvor du kan træne din robusthed og få redskaber til, hvordan du kan nagivere i et travlt og hektisk arbejdsliv. Med et kursus, der træner din evne til at være robust, styrker du dine kompetencer og gør dig selv mere attraktiv for arbejdsgiverne. Det kan derfor være en god investering for dig, der søger nyt job elelr blot vil styrke dine fremtidige karrieremuligheder.
Find kurser og efteruddannelser til pædagoger
Om undersøgelsen
I alt er 1.260 jobannoncer gennemgået systematisk. Jobannoncerne inkluderer pædagogik inden for en bred vifte af områder. I nogle tilfælde er lignende egenskaber nævnt med forskellige udtryk. Her har vi søgt på de forskellige udtryk og lagt dem sammen som en og samme kompetence.