Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Top 30 lederkompetencer i 2018

Hvilke egenskaber er vigtige at besidde når man er leder? Finduddannelse.dk har gennemgået over 1400 jobannoncer fra arbejdsgivere, der søger nye ledere til deres organisation, for at blive klogere på, hvad arbejdsgiverne søger, når der skal ansættes nye ledere.

Er du allerede leder, og søger nye udfordringer? Eller går du med en drøm om at blive leder? I vores kompetenceliste kan du få en ide om, hvilke kompetencer og egenskaber der bliver efterspurgt blandt arbejdsgiverne når de søger efter nye ledere. Udover at fungere som inspiration til dine jobansøgninger og dit CV, kan nedenstående liste over kompetencer give dig et indblik i, hvilke områder du måske har brug for at styrke dine kompetencer og erfaring.

De 30 mest efterspurgte kompetencer indenfor ledelse i 2018

1. Motiverende

2. Relevant uddannelsesbaggrund

3. Engagerende

4. Strategisk

5. Selvstændig

6. God til kommunikation

7. Godt overblik 

8. Struktureret

9. Gode samarbejdsevner 

10. Udadvendt

11. Tydelig 

12. Ambitiøs

13. Dynamisk

14. Skabe et godt arbejdsmiljø

15. Energisk

16. Fleksibel

17. Ledererfaring

18. Engelsk

19. Synlig

20. Positiv

21. Erfaring med personaleledelse

22. Forhandling

23. Anerkendende

24. Støttende

25. Gennemslagskraft

26. Analytisk

27. God til at netværke

28. Projektledelse

29. Proaktiv

30. Empatisk


Baseret på 1409 jobannoncer fra Jobindex og Jobnet. 

Ledere skal først og fremmest være motiverende

Er du leder og på jagt efter nyt job, er det en stor fordel, at du kan skrive 'motiverende' på CV'et, da det at kunne motivere efterspørges blandt langt størstedelen af arbejdsgiverne. Denne egenskab har ligget på førstepladsen siden vi startede med at lave analyserne i 2016, og må dermed siges at være en af de absolut vigtigste egenskaber at kunne bevise, når man søger job som leder. 

Flere efterspørger selvstændighed og gode samarbejdsevner

Selvom det umiddelbart kan lyde selvmodsigende er egenskaber som selvstændighed og gode samarbejdsevner begge rykket et par pladser op siden 2016. Fra henholdsvis 13. og 17. pladsen er de nu oppe på 5. og 9. pladsen. Det siger måske lidt om hvilke prioriteter der er kommet blandt arbejdsgiverne, som i 2018 altså i langt højere grad lægger vægt på at man både kan arbejde alene og træffe beslutninger, men også at man formår at skabe et team under sig, man selv kan finde ud af at samarbejde med. 

Det nyeste du skal kunne som leder

Ligesom at selvstændighed og samarbejdsevner er kommet længere op på listen, er der også kommet nye kompetencer til. Det handler om at arbejdsgiverne i dag i højere grad ser efter hvor god du er til engelsk, og hvor god du er til at skabe et godt arbejdsmiljø blandt dine medarbejdere. 

Projektledelse er ikke lige så vigtigt som tidligere

Projektleder erfaringer var forholdsvis vigtige i både i 2016 og 2017, hvor de lå højere på listen end de gør i 2018. Erfaring med ledelse og personaleledelse vægter i langt højere grad. 

Matcher dine lederkompetencer arbejdsgivernes efterspørgsel?

Se vores lederkuser her

Senest opdateret: 19 nov 2018