Rigtig mange virksomheder og medarbejdere i Danmark har været berørt af stress, og konsekvenserne er både mange og forskellige. Men hvordan forebygger vi stress på arbejdspladsen?
På rigtig mange arbejdspladser er der flere af medarbejderne, der løber rigtig hurtigt; og måske også for hurtigt. De fleste kender i hvert fald én eller flere, der har været ramt af stress. Konsekvenserne af stress er ikke bare på det personlige plan, men også for virksomheden og samfundet i det hele taget. Derfor har vi taget en snak med Pernille Rasmussen, erhvervspsykolog og ejer af Grow People, om hvordan du kan undgå stress på arbejdspladsen.
Forskellen på stress og travlhed
Først og fremmest er det vigtigt, at der bliver gjort forskel på stress og travlhed. Det er nemlig ikke det samme. Pernille Rasmussen peger på, at travlhed er kendetegnende ved tempo, og at der er fart på - det kan i princippet sammenlignes lidt med at løbe: “Det der er kendetegnende ved travlhed er, at vi har overblikket, og at det stadig er okay. Stress er, når vi mister overblikket, og så har vi svært ved at parkere det. Tingene kører rundt i hovedet, når vi har fri, og det går måske også ud over vores søvn,” forklarer Pernille Rasmussen.
Travlhed er altså okay i perioder, hvor vi også husker at holde mentalt fri. Det er ikke farligt at have travlt, men det kan blive farligt, hvis man har konstant travlt. Det er nemlig noget, vi ikke kan holde til. Ligesom vi ikke kan holde til at løbe hele tiden.
Stress har store konsekvenser
Konsekvenserne af, at en medarbejder, der går ned med stress kan både være mange og forskelligartede. På det personlige plan bliver medarbejderen sygemeldt på grund af symptomerne i en kortere eller længere periode. Derudover går det ifølge Pernille Rasmussen også ud over helbredet: “En af konsekvenserne er, at vi ikke fungerer som vi plejer. Det går ud over vores hjerne, og vi kan ikke tænke og gøre de ting vi plejer, og har ikke samme overskud. Så det går også udover vores relationer. Det er fx. typisk, at vi ikke kan arbejde, men vi kan heller ikke være noget for dem vi er tæt på; vores familie. Vi orker ikke andre mennesker, og stress går altså ud over vennerelationer, partnerforhold og forholdet til vores børn.”
Det betyder, at vi ikke har sammen energi og bliver hurtigt mere irritable, og i det hele taget en dårligere version af os selv. Men konsekvenserne går også udover den enkelte, og spreder sig til både arbejdsplads og i sidste ende også samfundet.
På arbejdspladsen er konsekvensen selvfølgelig økonomisk, men ofte går det også udover de øvrige medarbejdere, som bliver yderligere pressede, fordi der ikke bliver ansat en vikar eller erstatning. Det kan potentielt betyde en dominoeffekt, hvor flere medarbejdere går ned med stress, og i sidste ende går det måske udover virksomhedens ry.
Forebyggelse af stress på arbejdspladsen
Forebyggelse af stress på arbejdspladsen ligger ikke kun hos hverken lederen, virksomheden eller medarbejderen. Det kræver arbejde på flere niveauer. Først og fremmest kræver det, at alle led forstår hvad stress er, det kræver altså viden, for at kunne agere korrekt. Derudover peger Pernille Rasmussen også på, at det kræver viden om, hvordan man forebygger stress:
“Noget af det, man kan gøre, er at kigge på, hvor er det vi bliver belastede og pressede, og hvad kan vi gøre for at undgå det? Fx tidspres, hvordan kan vi undgå at havne i de situationer hvor der er tidspres? Kan vi planlægge arbejdet anderledes? Er vi realistiske i vores tidsestimering? Har vi ikke koordineret godt nok? Kan vi bedre forudsige hvad der sker eller lægge buffertid ind? Hvad er det der stresser os, også skridtet før det? Nogle gange handler det også om andre ting, for eksempel uklare mål, rolleforvirringer, manglende struktur.”
Fra virksomhedens side, handler det om, at der skal sættes tid af til at arbejde aktivt med forebyggelse af stress. Pernille Rasmussen peger på, at det fx kan være gennem temadage eller møder. For medarbejderne handler det om at tage ansvar, og ikke forvente at andre gør det for en. Det handler om at sige højt, hvad man har brug for. Pernille Rasmussen forklarer at det fx kan være ved at starte arbejdet i teamet. Det kan være helt lavpraktisk, som at tale om, hvordan man kan organisere sig bedre, ændre ledelsesstil, hvordan man hjælper hinanden i teamet, og ikke mindst hvordan man undgår at forstyrre hinanden.
“Meget stressforebyggelse er små lavpraktiske ting, og meget af det er sund fornuft, problemet er bare at vi ikke gør det,” afslutter Pernille Rasmussen.