Ordet mentor kan forstås på mange forskellige måder, alt efter konteksten, men i sin grundform, så er en mentor en, der hjælper dig på vej, ved at guide og støtte. Så hvordan bliver man en løsningsfokuseret mentor? Vi har taget en snak med Anne-Marie Wulf, der er Soc.rdg., Familieterapeut og MPU ved Solutionsbywulf og Dansk Løsningsfokuseret Institut.
For at forstå hvilken kontekst, vi snakker om mentorer i denne artikel, er det vigtigt at vide, at Anne-Marie Wulf beskæftiger sig med mentorbegrebet inden for beskæftigelsesindsatsen.
Se alle uddannelser ved Dansk Løsningsfokuseret Institut her
De løsningsfokuserede grundantagelser
Den løsningsfokuserede tilgang er praksisnær fremfor metateoretisk, forankret på en grundantagelse om udvikling og mennesker. Disse grundantagelser er for eksempel:
- Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem et problem og dets løsning, - der er således forskellige løsninger til det samme problem.
- Ingen problemer er konstante, der er altid undtagelser fra problemet.
- Det enkelte menneske er ekspert i eget liv, og har iboende ressourcer og potentiale
- Forandring sker gennem fokus på succeser, undtagelser, ressourcer og kompetencer, og ikke gennem bearbejdelse af tidligere hændelser eller brister.
- Små forandringer på ét område af et menneskets liv, kan føre til større forandringer på andre områder – en domino effekt.
Derudover findes der en række andre grundantagelser, som også høre under den løsningsfokuserede tilgang. Grundantagelserne fungerer som et teoretisk fundament, og én af de vigtigste pointer er, at hvert enkelt menneske er ekspert i sig selv og sit eget liv. Anne-Marie Wulf forklarer det således:
“Jeg har ingen ide om, hvad der er godt for andre mennesker. Jeg tænker, at den enkelte ved, hvad der er bedst for ham eller hende. Du ville blive irriteret, hvis jeg begynder at fortælle, hvad du skal, du vil selv have nogle ideer til, hvad du skal gøre for at nå et givent mål.”
For Anne-Marie Wulf betyder det, at hun i sit arbejde, hele tiden stiller sig åben, nysgerrig og i en ikke-vidende position. Når man forholder sig til et menneske uden antagelser om, hvad der er godt for andre, så er det også svært at give gode råd. Dét at give gode råd er ikke altid nyttigt, som løsningsfokuseret mentor handler det i langt højere grad om, at for sin mentee til at reflektere, og finde sine egne svar.
Som mentor er dit primære formål at kommunikere
“En stor del af mentorindsatsen centrerer sig omkring det at kommunikere. Dér arbejder jeg både med struktureret samtaler og ustruktureret samtaler, hvor mit afsæt er den løsningsfokuserede tænkning,” forklarer Anne-Marie Wulf.
Den ustrukturerede samtale, foregår i uformelle sammenhænge. For eksempel hvis borgeren skal følges til lægen, jobsamtale eller møde med studievejleder. Her kan samtalerne godt være løsningsfokuseret. Anne-Marie Wulf forklarer det for eksempel er ved at stille spørgsmål som:
“Hvilken forskel vil det gøre, når nu du har været hos psykiateren og haft den her samtaler, hvor I følger op din medicin? Så kan det være borgeren siger “det gør den forskel, at jeg tænker, at jeg gør noget godt for mig selv, jeg arbejder i retning af at få det bedre.” - så det er det her med at få øje på, at det gør en forskel.”
De ustrukturerede samtaler kan også foregå i naturen, hvor det at gå en tur, og bruge naturen til at snakke på en ustruktureret måde, kan give refleksioner til, hvordan borgeren mestre livet. Modsat er de strukturerede samtaler, mere reelle samtaler, der tager afsæt i den enkeltes drømme og forestillinger om fremtiden. Her har Anne-Marie Wulf indført det hun kalder Den Digital Dagbog.
Ved de strukturerede samtaler, bruger de ofte whiteboards, hvor der for eksempel bliver gennemgået situationer der gør borgeren utryg eller ængstelig. Så bliver en strategi foldet ud på et whiteboard. Derefter tager borgeren et billede af det på deres telefon, og næste gang de står i den samme situation, kan de tage billedet frem, og blive mindet om, hvad de kan gøre, for at mestre situationen.
Når samtalen bliver digitaliseret
Udover Den Digitale Dagbog, har Anne-Marie Wulf også fokus på den digitale samtale. Ofte foregår den mellem sessioner på sms. Anne-Marie Wulf opdagede, at rigtig mange af hendes mentee’s kunne bruge flere timer på at formulere en sms til hende, for eksempel om natten, mens de havde det skidt. Hvortil hun ofte svarede dem om morgenen, at hun havde set beskeden, og at de kunne tage den til næste session. Men i stedet fandt hun ud af, at den tid, fra sms’en til de skulle ses igen, faktisk kunne bruges konstruktivt. Ved at bruge sms'erne aktivt, kunne hun får sine mentee’s til arbejde med sig selv, samtidig med, at hun fik svaret på beskeden, så de også følte sig hørt, set og forstået:
“Så når jeg fik sådan en sms om natten, så kunne jeg svare om morgenen eller formiddagen “jeg ser din besked nu, jeg kan forstå du har haft en forfærdelig nat, hvordan er du kommet igennem den?” og så kan jeg allerede få øje på, at de har mestre noget. De har mestret at komme igennem den. Måske svare de første om eftermiddagen, oftest. Så kan det være de skriver “jeg lå vågen helt til kl. 6” så svarer jeg måske: “hvordan holdt du det ud frem til kl. 6?” - så svarer de måske; jeg prøvede at tænde fjernsynet, spillede computer, spiste en ostemad.”
Ved at stille spørgsmål, der får mentee til at reflektere, støtter Anne-Marie Wulf dem med at få øje på de strategier de har, for at kunne holde ud at være i situationen, under for eksempel et angstanfald. Hun arbejder altså med en dialog, der hedder “hvordan mestrede du det”, samtidig med, at hun giver dem plads til, at få luft i hovedet, fordi de ved, at de må skrive døgnet rundt, hun svarer dem bare ikke altid med det samme.
Er du blevet interesseret i at lære mere om den løsningsfokuserede tilgang? Så kan du høre meget mere ved at læse om kurset som Løsningsfokuseret Mentor, eller tage fat i Dansk Løsningsfokuseret Institut.