Massage, zoneterapi, akupunktur, kranio sakral-terapi. Der findes et væld af behandlingsformer, som ikke umiddelbart ligger inden for det etablerede sundhedssystem. Alligevel er de valide behandlinger, for rigtig mange mennesker.
Det at være kropsterapeut er ikke en beskyttet titel. Derfor kan det være svært at vide, hvad ordet præcist dækker over. Helt overordnet set er det en betegnelse for, at man kan nogle forskellige ting med kroppen, som så bliver samlet i én overordnet titel. En kropsterapeut kan altså både være én, der ved noget om massage, kranio sakral terapi og psykoterapi.
Vi har taget en snak med Jannie Arvad, der er indehaver af Dansk Akademi for Kropsterapi. Hun giver dig her et indblik i, hvad en kropsterapeut egentlig laver, og hvilke typer af job du kan varetage på den anden side af en kropsterapeutuddannelse.
Hvad går kropsterapi ud på?
Jannie Arvad uddanner kropsterapeuter, og hos hende handler kropsterapi både om det fysiske og det psykiske. Uddannelsen begynder med en massageuddannelse, fordi smerte ofte kommer fra musklerne, og det er i behandlingen af musklerne, at man måske støder på andre problematikker. Derfor er massageuddannelsen en god grundsten.
I en behandlingssituation begynder kropsterapeuten dog med at kigge på skelettet. Herefter bevæger hun eller han sig videre i analysen af kroppen, da der ifølge Jannie Arvad er mange andre parametre, som har også betydning for vores krop.
”Det første man kigger på er skelettet; dette er vores fundament. Det er vigtigt, at skelettet bliver rettet op, så vi undersøger det derfor helt nede fra fødderne og op til hovedet for at finde ud af om der skulle være nogle dysfunktioner; det vil sige nogle steder hvor skelettet afviger for normalen” forklarer Jannie Arvad.
Efter skelettet er gennemgået kigges der så på muskler, sener og bindevæv. Hvis et menneske har haft skævheder i skelettet, så er der ofte blevet kompenseret med musklerne, som derfor har brug for at blive løsnet op. Når det er gjort kan behandlingen tages i forskellige retninger.
Ved uddannelsen hos Jannie Arvad bliver der således også arbejdet med kranio sakral terapi, som går ind og påvirker centralnervesystemet. “Det er kroppens computer. Vi har 12 hjernenerver som styrer nogle forskellige væsentlige dele af vores krop. Det er rigtig tit, når man ikke finder svar i det etablerede system, så kan man finde det igennem kranio sakralterapien” forklarer Jannie Arvad.
En kropsterapeuts hverdag
Når man arbejder som kropsterapeut kan det være problematikker i bevægeapparatet som folk har brug for hjælp til. Det kan fx være lænde- og nakkeproblemer, tinnitus, virus på balancenerven, svimmelhed, tennisalbue, golfalbue, og hold i nakken. Ofte er det de mere diffuse problemer, Jannie Arvad støder på. Det er de problemer, hvor folk ikke har tålmodighed til at vente på, at det går over, forklarer hun og fortsætter:
“Jeg behandler rigtig mange piskesmæld og hjernerystelser, som er nogle af de her mere diffuse ting, hvor de mener én ting i det etablerede system, fordi det er det de kan se på deres billeder. Og jeg mener måske noget andet. Det er det voksne ofte kan komme med. Børn kommer rigtig meget med kolik, som også er en diffus ting, som jeg ikke mener er så diffus alligevel.”
En undersøgelse starter først med en samtale om de problemer patienten oplever. Nogle har en ide om årsagen til smerterne, andre har ikke. Jannie Arvad forklarer, at hun egentlig ikke bruger patienternes egne ideer om, hvad de fejler for det er kroppen, der fortæller hende, hvad det handler om.
Kropsterapeuten gennemgår kroppen; først skelettet, derefter muskler mv., så problemerne behandles efterhånden som der findes frem til dem. Efter en behandling er der tit nogle gode råd, øvelser eller kosttilskud, som kan gives med på vejen.
Og så er det vigtigt at huske på, at problemet sjældent er væk efter første behandling. Et typisk behandlingsforløb er over tre gange, inden for en kort tidsperiode. Herefter skulle problemet gerne enten være væk, eller kraftigt aftaget.
“Hvis der ikke sker noget efter 2. behandling, så sender jeg dem tilbage til lægen, eller videre til en anden behandlingsform, hvis der er noget jeg tror vil virke for dem. Hvis folk fx kommer med en betændelsestilstand i en skulder, så kan akupunkturen give noget mere end jeg kan.” forklarer Jannie Arvad.
Hun peger dog samtidig på en tendens, hvor flere og flere kommer ind, og har brug for kontinuerlig behandling. Netop fordi vi sidder så meget som vi gør, og det kan føre til både nakkespændinger og hovedpine. Sådanne nogle problemer kræver måske en behandling hver anden eller tredje måned. Det samme gør sig gældende for kroniske lidelser og traumer som fx piskesmæld.
Kranio sakral terapi som behandlingsform
Som en del af kropsterapeutuddannelsen finder man ind imellem også kranio sakralterapien. Her går man ind i centralnervesystemet gennem kraniet forklarer Jannie Arvad og fortsætter:
“Vores kranie består af forskellige plader, som sætter sammen nogle steder. Som kranio sakral terapeut siger man så, at der er bevægelser i disse plader, og der kan ske nogle forskydelser i kraniet, som påvirker hjernen.”
Centralnervesystemet er vores computer, og det er den, der får alt til at fungere. Så, hvis der er skævheder eller låsninger i kraniet, så påvirker det på mange forskellige måder. De 12 hjernenerver styrer forskellige dele af vores krop, som fx organerne. Jannie Arvad forklarer, at hvis man fx har en skæv nakke, så kan det gå ned og påvirker tarmsystemet, ligesom at kolik ved små børn, faktisk ofte er et nakkeproblem.
Behandlingen er meget blid, og der bliver kun rørt med 20 g tryk. Det vil nærmest være samme følelse, som at ligge et stykke papir på hovedet. Forskellen er bare, at en kranio sakral terapeut lægger sine hænder på bestemte steder, i bestemte positioner, og mærker på kranieknoglerne.
”Generelt er tankegangen bag mange af de behandlingsformer som der bliver brugt af kropsterapeuter at vi skal kigge på klienten og vurdere hvad der passer bedst til den pågældende klient og dennes problematikker. Ofte tror folk at en hård massage det er det der virker men sandheden er at de af vores teknikker som er helt blide, faktisk er dem som går dybest. Men derfor kan det jo være skønt med en dybdegående fysiurgisk massage,” siger Jannie Arvad.