Kropssprog er enormt vigtigt, når vi aflæser andre mennesker. Allerede som nyfødte aflæser vi vores forældres kropssprog, og det er altså en naturlig egenskab vi besidder. Og det er bestemt en egenskab vi skal blive ved med at træne - særligt, når det kommer til kommunikationen med vores relationer. Vi har nemlig meget at vinde ved at være bevidst om både vores eget og andres kropssprog.
Hvad er kropssprog?
Når der tales om kropssprog i kommunikations øjemed, menes der den non-verbale kommunikation. Kropssproget er særligt vigtigt i præsentationsteknik og samtaleteknik, hvor éns kommunikation bliver afkodet af en modtager, der vurderer alt man udtrykker - og ikke kun hvad der bliver sagt. Kropssproget inkluderer postur, gestikulering, ansigtsudtryk, øjenbevægelser, indtagelse af plads mv.
I vores digitale tidsalder kommunikerer vi rigtig meget på skrift, og du kan helt sikkert godt nikke genkendende til følgende: Nogle gange modtager du en besked - en sms, en mail eller via de sociale medier - som du bare har virkelig svært ved at tyde. Ordlyden kan gøre dig i tvivl om, hvorvidt personen er sur, glad, trist eller måske irriteret.
Denne tvivl udspringer af din naturlige evne til at aflæse kropssprog. Du er så vant til at afkode det andre siger ved hjælp af deres kropssprog, at du simpelthen kan komme i tvivl om budskabet, når du ikke kan se hverken krop eller ansigt eller høre personens toneleje.
Ovenstående er blot med til at understrege vigtigheden i at beherske sit eget og forstå andres kropssprog. Christel Seierø er ekspert i kropssprog og de 7 grundfølelser. Her guider hun dig til, hvorfor og hvordan du skal mestre dit eget kropssprog, ligesom hun giver dig 3 gode råd til, hvordan du aflæser andres.
Derfor er det vigtigt at kunne aflæse kropssprog
Hvis vi er for dårlige til at aflæse de nonverbale signaler som vi alle udsender i en kommunikationssituation, kan vi ofte ende i situationer, hvor kommunikationen går skævt. Når vi kun hæfter os ved de egentlige ord risikerer vi nemlig at misforstå hinanden forklarer Christel og fortsætter: “Hvis jeg f.eks. spørger dig “Hvordan du har det”, og du siger “Fint”, og jeg ikke fanger dit kropssprog, så misser jeg måske at “Fint” bare er det ord du siger, mens dit kropssprog faktisk fortæller mig, at du er rigtig ked af det, eller træt, eller hvad det nu end kan være.”
Vores kropssprog har altså en stor betydning, når vi kommunikerer med andre mennesker. Det hjælper os til bedre at forstå den anden bedre, det øger vores empati, og skaber dermed bedre relationer og samspil.
Find dit kursus i kropssprog her
Vær opmærksom på både dit eget og andres kropssprog
God kommunikation forudsætter en beherskelse af eget og forståelse for andres kropssprog. Du må altså være enormt bevidst om, hvilke nonverbale signaler du udsender. Lad os sige, at du fryser rigtig meget under en samtale. Det, at du fryser kan tolkes som nervøsitet, fordi din krop kan have samme reaktionsmønster i disse to situationer. Hvis du derfor ikke får sagt, hvad der er op og ned i situationen, kan modparten i samtalen komme til at tolke dine signaler forkert, hvilket kan have konsekvenser for dit budskab.
Det samme gør sig gældende, når vi taler om ansigtsmimik. Hvis du har en sur baseline - altså et lidt surt ansigtsudtryk, når du slapper af - så er der stor sandsynlighed for, at du vil blive opfattet som sur, hvis du ikke er opmærksom på, hvilke signaler du sender til omverdenen.
Udover at være bevidst om din egen ansigtsmimik og dit eget kropssprog, så må du også forholde dig til andres. Lær dig selv at kigge efter de nonverbale signaler, så du ikke ryger i fælden, hvor du kun hæfter dig ved det sagte. Du risikerer simpelthen at misse det egentlige budskab, hvis du ikke ser mennesket og dets signaler i en helhed.
Du må samtidig også være ærlig omkring dine motiver i mødet med et andet menneske, for du kan sagtens komme til at aflæse forkert. Det sker oftest, når du møder et andet menneske med en forudindtaget holdning. Hvis du bevidst søger et eller andet, så vil du højst sandsynlig også kunne finde nogle signaler, der bakker din holdning op forklarer Christel: “Hvis vi f.eks. skal indgå en forretningsaftale, og jeg synes der er noget utroværdigt ved dig, så vil min hjerne ofte lede efter signaler, der bekræfter mig i, at du er utroværdig. Det gør jo så desværre, at jeg misser alt det andet, som faktisk er troværdigt.”
Derfor er det vigtigt at indgå i samtaler med bevidstheden om, hvad din hensigt egentlig er. Leder du efter et eller andet og vil du gerne bekræftes i din forudindtagede holdning? Prøv for så vidt muligt at viske tavlen ren og mød personen helt åbent. Vær samtidig opmærksom på, at den kontekst i befinder jer i kan præge kropssproget - tillad derfor en vis margin før du fortolker.
De 7 grundfølelser aflæses i ansigtet
Hvor kroppen fortæller os en masse, ja så kan ansigtet nærmest afsløre os - det er nemlig i ansigtet, at man - hvis man vel om mærke er opmærksom på, hvad man skal kigge efter - kan aflæse de 7 grundfølelser.
Tydeligheden i ansigtets signaler gør, at du har en mere korrekt hypotese at gå efter siger Christel og uddyber:
“Ansigtsmimikken er der, hvor vi har mest videnskabelig evidens for, hvordan udtrykket skal se ud, for at vi ved om det er en reel følelse.”
De 7 grundfølelser er:
Vrede: Vrede er den nemmeste følelse for os at aflæse. Det skyldes blandt andet, at følelsen også er den, der er farligst for andre mennesker, da den kan føre til potentiel voldelig adfærd. Med vreden, kan man opleve at medfølelsen med andre mindskes og vores perception bliver begrænset og fastlåst.
Afsky: Vi oplever afsky når vi ser, hører, mærker, smager eller lugter noget, som vi ikke kan lide. Følelsen er altså knyttet til vores fem sanser. Det kan sagtens bare være tanken om det, der sætter følelserne i gang. Ifølge evolutionsteoretikere skal udtrykket advare andre mod dårlige og farlige fødevarer.
Tristhed: Med tristhed kommer en tilbøjelighed til, at vi isolerer os og vender opmærksomheden indad. Vi føler os energiforladte og afkræftede, og vi sørger over det vi føler, vi har tabt eller mistet, og de konsekvenser, der følger med. Det er den følelse vi har lettest ved at undertrykke og som først får lov at dukke frem, når vi er i sikre og trygge rammer.
Overraskelse: Følelsen med kortest varighed og hurtigst ændres til reaktion. Ved overraskelse bliver synsfeltet større, så vi lettere kan vurdere, hvordan vi skal reagere. Overraskelse adskiller sig fra en forskrækkelse, da sidstnævnte er en fysisk reaktion, og ikke en følelse.
Frygt: Frygt har til formål at beskytte os fra en enten pludselig opstået trussel eller bekymring. Frygten øger årvågenhed og muskelspændinger, og blodet løber væk fra hovedet og ned til benene.
Foragt: Foragt er den følelse der dukker op, når vi føler os overlegne i forhold til andre, og ser ned på dem. Den er kun knyttet til mennesker, handlinger og adfærd. Foragt kan godt kombineres med smil.
Glæde: Under glæde hører en lang række andre positive følelser. Følelsen af glæde udmønter sig ofte i smil. Der kan dog sagtens være tale om et falsk smil; faktisk findes der mere end 50 forskellige former for smil, og kun ét af dem er et ægte glædessmil.
3 tips til at aflæse andres kropssprog
Er du ind imellem i tvivl om, hvordan du bedst aflæser andres kropssprog? Så læs med her, hvor Christel giver dig tre gode råd.
1. Se den, der sidder over for dig, og tilpas dig personen.
Jo bedre vi er til at tilpasse os, jo større likeability giver det den anden vej. Det betyder ikke, at vi skal lave om på os selv, men hvis du kan møde den anden, der hvor denne er, så er der større chancer for en god relation.
2. Vær bevidst om, hvad det er for en tilstand du er i, når du kommunikerer.
Hvad vil du gerne have ud af kommunikationen? Og hvordan kan dit kropssprog understøtte dit budskab?
“Mange gange bruger vi meget tid på at planlægge, hvad vi vil sige, hvordan vi vil argumentere, men meget lidt på, hvordan vi vil sige det? Det vil gavne mange at bruge noget mere tid på det.“
3. Vær opmærksom på den anden og ikke mindst på de fortolkninger du laver af signalerne.
“Så i stedet for at lave en konklusion, så vær nysgerrigt spørgende. Det kan være, at der er en, der sidder med korslagte arme. I stedet for at konkludere, at denne person er afvisende og har et lukket kropssprog, så spørg ind til ham eller hende. Det at være nysgerrigt spørgende er ikke at spørge: “Hvorfor har du lukket kropssprog. Det er tværtom at turde at være villig til at tage fejl i den tolkning du laver, og være nysgerrig på hvor den anden er.”
Vil du lære at kontrollere dig eget kropssprog og samtidig forstå andres?
Kropssprog fortæller dig en masse i mange forskellige situationer.
