Vi lever i en digital tidsalder, hvor teknologiens fremdrift påvirker både det enkelte individ og samfundet som hele. Internettet er endnu ikke fyldt 30 år, og alligevel har det allerede affødt store ændringer i vores verden såsom kunstig intelligens, big data og disruption.
Virksomheder og individer, der formår at udnytte teknologiens mange muligheder vil i sidste ende blive vinderne af dette digitale kapløb. For implementerer vi teknologien på en bæredygtig måde, vil vi som både samfund og enkeltindivider stå langt stærkere med mulighed for at udnytte hidtil usete potentialer.
Et sådan scenarium kræver dog, at vi forholder os fornuftigt til både fordelene og ulemperne ved digitaliseringen. Vi må altså tænke os om og finde ud af, hvordan vi bedst håndterer vores nye virkelighed.
Så, hvordan sikrer vi, at vi får en sund tilgang til og omgang med ny teknologi i fremtiden?
Finduddannelse.dk har talt med tre eksperter, der alle beskæftiger sig med mennesket i teknologien, om netop det.
Mød Anna Ilsøe, der er forsker ved FAOS på Københavns Universitet og ekspert i digitale arbejdsmarkeder, Anders Hvid, som er CEO i Dare Disrupt og forfatter til bogen Forstå Fremtiden, samt Camilla Mehlsen, der er direktør i Mehlsen Media, ekspert i digitale børn og unge og forfatter til bogen Teknologiens Testpiloter - 10 ting, der ruster børn og unge til en digital fremtid.
Alle mener de, at dialogoen omkring teknologiens udvikling bør være i højsædet. Læs med herunder og bliv meget klogere.
________________________________________________________________________________________
"Hvad er sund digitalisering? Det korte svar er, at det er digitalisering, hvor det giver mening, og på en måde, så det samlet set bidrager positivt til samfundsudviklingen.
Og hvordan gør man så lige det? På baggrund af mine erfaringer med forskning i digitale arbejdsmarkeder, så er der især en faktor, der står tilbage som afgørende for bæredygtige digitaliseringsprocesser.
Og det er dialogen, samtalen, om digitaliseringen både højt og lavt. At man får inddraget brugerne i udviklingen af digitale løsninger, og at man taler på tværs i samfundet om digitale løsninger på forskellige områder.
Dette gælder også de etiske aspekter. Men, hvordan sikrer man den dialog?
På arbejdsmarkedet ligger det lige for at tage udgangspunkt i den danske model, hvor man forhandler og samarbejder sig frem til løsninger på den enkelte arbejdsplads, såvel som for hele sektorer via overenskomsterne.
Den digitale platform Hilf og 3F er her løbet foran med den første overenskomst for en digital platform i Danmark. I uddannelsessystemet betyder det, at det store fokus på STEM-kompetencer med fordel kan udvides med et fokus på dialogskabende kompetencer og viden om inddragende processer.
Programmering og andre hårde IT-kompetencer er centrale. Men dialogskabende og -koordinerende kompetencer er lige så centrale for ikke bare en sund digitalisering, men også en effektiv digitalisering.”
________________________________________________________________________________________
“Vi befinder os i et rigtig interessant spændingsfelt lige nu, hvor vi ser, hvordan teknologien bruges ret demonstrativt i forskellige dele af verden. Kina og USA overvåger og nudger henholdsvis deres befolkning. Vi befinder os lige i midten af det her spændigsfelt, og som børn af den digitale revolution, må vi finde frem til en måde, hvorpå vi bliver mestre af teknologien og ikke omvendt.
I Europa ser vi allerede mange tendenser, der peger i den retning. F.eks. er - vi europærer - garanter for menneskets ret til at blive glemt set i lyset af implementeringen af GDPR, ligesom der - her i Norden - synes at foregå en eller anden opvågning i forhold til implementeringen af ny teknologi. Teknologien er noget, der skal styres af os som menneske og samfund.
Samtidig er det nødvendigt, at vi tænker over, hvilke værdier, der implicit er indlejret i de teknologiske løsninger vi nu engang vælger at implementere. Et rigtig godt eksempel på det er f.eks. vores tilgang til den globale opvarmning. Vi kunne have løst rigtig mange af vores problemer med C02-udladninger, hvis vi havde indført atomkraft. Men med atomkraft følger en implicit trussel, og vi ville derfor være nødt til at indføre kontrol, hvorfor man kan tale om, at det så indeholder en negativ værdiindlejring. Helt anderledes ser det ud med brugen af solcelleenergi, hvor værdierne her handler om, at borgerne tager klimakampen i egen hånd. Det er derfor enormt vigtigt, at vi - når vi implementerer nye teknologier tænker over, hvad det egentlig bringer med sig.
Slutteligt er det vigtigt at understrege, at ny teknologi ikke er nogen trussel mod menneskeheden. Det er snarere en mulighed for os til at blive endnu dygtigere til det vi nu engang kan som mennesker. For bare fem år siden talte vi om, hvordan robotterne ville tage vores jobs. I dag taler vi nu om arbejdsmiljø, hvor det i langt højere grad handler om, hvordan vi bedst arbejder sammen med robotterne. Det er en enorm hurtig udvikling, og vidner om, at vi har fået øjnene op for, at vi faktisk kan blive bedre til at være mennesker, når vi får hjælp fra robotterne. De styrker simpelthen vores menneskelighed.”
________________________________________________________________________________________
"Smartphones og sociale medier har på kort tid erobret vores hjem, skoler, byrum og mentale rum. Vi er velvilligt blevet teknologiens testpiloter i verdens største socialpsykologiske eksperiment, hvor teknologien “tracker” vores adfærd og påvirker vores adfærd og normer.
I den digitale økonomi er data og opmærksomhed den vigtigste valuta, så din og min opmærksomhed er penge værd. Derfor får vi stadig flere digitale medier, der er designet til at fange og fastholde vores opmærksomhed, og det er svært, at tage en digital pause.
Prisen for at give teknologien vores opmærksomhed er høj. Vi sover mindre med en smartphone i soveværelset. Vi forstyrres mere med en smartphone i klasselokalet. Vi keder os mindre med en smartphone i bussen.
I en digital æra kan vi nemt glemme, at vi er biologiske væsner, der oplever verden gennem sanserne. Men jo mere den digitale udvikling accelererer og fylder i vores hverdag og verden, desto mere har vi brug for nærvær og taktilitet. Tendensen hedder “high tech - high touch". I de første år med smarthphones og tablets på markedet var det som om, at vi glemte at “touch” ikke kun handler om touchteknologi, men også om den taktile dimension; at røre ved noget koldt, varrmt, vådt osv. Det har været slående, hvor lidt der er blevet talt om børns behov for at udvikle sig ved at røre ved fysiske ting og i det hele taget bruge flere sanser.
Mange efterspørger hjælp til at finde en god balance mellem det fysiske og digitale liv. Her kan vi ty til individuelle løsninger som at hente en app, der blokerer osv. Men vi må også stille skarpt på de fælles regler og normer, så det bliver mennesket, der styrer teknologien og ikke omvendt."
________________________________________________________________________________________
Vi må altså omfavne den nye teknologi med alt, hvad det indebærer og turde udvikle systemer, der gør en forskel. Samtidig skal vi huske på kontinuerligt at tale om udviklingen, så den bliver i vores favor. Teknologien skal mestres af mennesket, ikke omvendt.