Du har sikkert hørt om det før: DiSC profiler, personprofiler, adfærd, personlighedstyper og meget mere. Men hvad kan vi egentlig bruge DiSC værktøjet til? Er redskabet udelukkende forbeholdt rekruttering og teamsammensætning, eller kan dette anerkendte værktøj også benyttes i andre sammenhænge?
Det har vi spurgt Jannik Jensen om. Jannik Jensen er administrerende direktør hos DISCnordic.
Som Jannik fortæller os, er DISC et af verdens mest anvendte og anerkendte personprofilværktøjer, og bruges med succes overalt i verden. Værktøjet benyttes i både store og små organisationer til at arbejde målrettet med blandt andet rekruttering, ledelse, salg, udvikling, forhandling og samarbejde. Kort sagt benyttes værktøjet i næsten alt, der handler om professionelle, menneskelige relationer.
Der findes mange forskellige udgaver af DiSC, og du er muligvis også stødt på forskellige måder at stave ordet på (DISK, DISC etc.). Jannik fortæller os, at den udgave de benytter hos DISCnordic hedder Everything DiSC® og udgør den nyeste generation af DiSC værktøjer på markedet.
Værd at vide om Everything DiSC®
Everything DiSC® er udviklet af den amerikanske koncern Wiley, og er et DISC værktøj, som de hos DISCnordic er autoriseret partner af, fortæller Jannik Jensen. Everything DiSC® er desuden dansk valideret og rapportens indhold holdes også op imod en dansk normgruppe. Der er således ingen grund til at være "nervøs" for den amerikanske oprindelse.
Jannik Jensen fortæller os yderlige, at det smarte - og måske lidt tekniske - ved værktøjet er, at det er adaptivt. Der er således tale om en adaptiv spørgeramme. Med andre ord, er der tale om en interaktiv proces, der tilpasser spørgsmålene ud fra den enkeltes svar. Så hvis dine svar er uensartede for en bestemt skala, eller hvis du har to lige stærke stile, vil spørgsmålene blive tilpasset løbende til lige netop dig - alt mens du sidder og udfylder din DiSC profil. Du bliver altså udsat for spørgsmål, der er særligt tilpasset lige netop dig, for at sikre en så præcis DiSC profil som muligt.
Hvorfor bruge DiSC?
Gennem vores samtale med Jannik Jensen spørger vi ham, hvorfor man skal gøre brug af DiSC.
"DiSC kan bruges til rigtig meget, også meget mere end "bare" rekruttering. Vi har jo forskellige DiSC uddannelser her hos os, hvilket blot er et udtryk for, hvor meget redskabet egentlig kan bidrage med. Du kan selvfølgelig bruge det til rekruttering, men det er også et stort aktiv inden for salg, ledelse, HR, forhandling, samarbejde og ikke mindst når vi snakker udvikling af organisationen." fortæller Jannik.
En DiSC profil kan således benyttes til meget mere end bare rekruttering. Du kan forvandle værktøjet til en aktiv del af din virksomhed, fremfor et passivt værktøj, der udelukkende bruges i rekrutterings sammenhæng.
DiSC kan nemlig bruges til blandt andet teamudvikling, udvikling af organisationen samt udvikling af den enkelte medarbejder. Hos DiSCnordic har de gennem tiden hjulpet store såvel som små virksomheder med at blive Everything DiSC® certificeret. Jannik Jensen fortæller os, at en stor del af disse virksomheder oplever, at de anvender DiSC aktivt. Ikke kun til rekruttering og sammensætning af teams, men også til udvikling og til at forstå hinanden bedre internt i teamet.
Dermed anvender virksomhederne DiSC værktøjet til at skabe bedre kommunikation og forståelse, både i teamet men også 1:1. Det er nemlig utroligt hvad DiSC værktøjet kan medvirke til, og Jannik Jensen har hørt om eksempler, hvor værktøjet har hjulpet den enkelte til at kommunikere bedre på arbejdspladsen, og skabt forståelse og højere tolerance overfor kollegaer.
Jannik Jensen anbefaler desuden, at enhver virksomhed inddrager DiSC værktøjet som en aktiv del af deres organisation. Det kan nemlig være meget værdiskabende, at man sætter sig ned i teamet og for eksempel sammenligner DiSC profiler. Eller er mere åben og eksplicit omkring sin DiSC profil, da det kan skabe bedre transparens og forståelse 1:1 mellem de personer, der er med i de enkelte teams.
En generel misforståelse omkring DiSC
Jannik Jensen er gennem sin karriere stødt på flere virksomheder, der har haft forskellige misforståede holdninger til en DiSC profil og sammensætning af teams ud fra DiSC. "De fleste kender DiSC som værktøj i dag, men de forskellige misforståelser lever stadig. Der er for eksempel mange der tænker, at det ideelle team, bør bestå af hver enkelt DiSC profil. Det kan da også være en fordel, men det bør bestemt ikke være det man stræber efter. Det udgør nemlig ikke nødvendigvis det perfekt team. Og har man et team, hvor man synes der mangler en eller flere DiSC profiler/stile, vil jeg til enhver tid anbefale, at man lige stopper op, trækker vejret og stiller sig selv spørgsmålet: Mon denne 'manglende' profil virkelig er nødvendig, eller kan denne rolle udfyldes af de eksisterende teammedlemmer?" forklarer Jannik Jensen.
Det er nemlig deres erfaring hos DiSCnordic, at et team i langt de fleste tilfælde kan være ganske velfungerede, uden at hver DiSC profil er repræsenteret. "Det kommer selvfølgelig an på de arbejdsopgaver det enkelte team står overfor, men det er ikke nødvendigvis en fordel, at hver stil er repræsenteret. Vi har jo alle lidt af hver stil i os - i hvert fald de fleste af os - så i langt de fleste tilfælde, vil dette være rigeligt." uddyber Jannik Jensen.
En anden misforståelse, de har mødt hos DiSCnordic, er at sortere kandidater fra i forbindelse med rekruttering på baggrund af deres DiSC profil. "Det er slet ikke sådan, vi vil anbefale at bruge DiSC værktøjer generelt. Ens DiSC profil bør ikke sige noget om, hvorvidt man er kvalificeret til jobbet. Dette bør vurderes ud fra ens faglige kompetencer.
DiSC værktøjet skal derimod ses som et redskab til, hvordan vi bør/kan kommunikere med vedkommende, og skabe bedre forståelse for adfærd og værdier. Man kan selvfølgelig også benytte DiSC til at finde ud af, om kandidaten ville føle sig til rette i teamet. Hvis vedkommende for eksempel har en meget stærk D profil, og der allerede er to på teamet, der også har en stærk D profil, kan deres DiSC profil danne grundlag for en god samtale.
Endvidere kan det være en god indledning til et spørgsmål omkring, hvordan vedkommende ville befinde sig i et team med to personer, der har samme DiSC profil som vedkommende selv. Eller måske endda hvordan vedkommende ville have det med at samarbejde med én, der var vedkommendes totale modsætning." forklarer Jannik.
På den måde kan DiSC profilen indgå som et supplement ved rekruttering, men bør altså ikke umiddelbart stå alene, ellers bruges som et værktøj til at sortere kandidater fra.