Alt du skal vide om GMAT

GMAT har til formål at måle din akademiske formåen. Derfor bruges testen af en række internationale universiteter og handelshøjskoler, når de skal vurdere ansøgernes egnethed ved optagelse på en uddannelse. Læs mere om GMAT her.

Alt du skal vide om GMAT | Læs alt hvad du skal vide her

GMAT har til formål at måle din akademiske formåen. Derfor bruges testen af en række internationale universiteter og handelshøjskoler, når de skal vurdere ansøgernes egnethed ved optagelse på en uddannelse.

Herhjemme bruges testen som supplement til din MBA ansøgning. Det er dog ikke alle danske MBA-udbydere, der har et GMAT resultat som krav i ansøgningsprocessen, så tjek derfor med din ønskede uddannelse, hvorvidt det er nødvendigt, før du bruger tid og penge herpå.

Find en MBA uddannelse

Hvad er GMAT testen?

GMAT står for Graduate Management Admission Test. Det er en international anerkendt test, som er skabt med henblik på at internationale universiteter og handelshøjskoler kan vurdere en ansøgers egnethed - typisk i forbindelse med optagelse på en MBA uddannelse. Testen, der tages på engelsk, vurderer dine kvantitative and analytiske evner, såvel som som verbal, skriftlig og læse-kunnen.

Registrering, sted og pris for GMAT

Hvis du ønsker at tage en GMAT, skal du registrere dig hos www.mba.com. Her kan du finde tid og steder for testtagningen. Testen koster 250 USD, og testresultatet er gyldigt i 5 år. Dog kan nogle uddannelsesudbydere kræve, at testen er taget inden for de sidste to år.

Hvad består en GMAT af?

En GMAT består af fire sektioner, som du har 3,5 timer til at færdiggøre:

1)  Analytical Writing Assesment - 30 min:

 I den første del af testen skal du lave et essay, hvor du demonstrerer din evne til at tænke kritisk, argumentere og kommunikere dine ideer. I dit essay bliver du bedt om at analysere og forklare ideerne/tankerne bag en påstand/teori/tekst og derefter komme med en evaluering/kritik heraf.

2)   Integrated Reasoning - 30 min:

I denne del skal du besvare 12 spørgsmål, som har til formål at måle din evne til at evaluere forskellige former for information fra forskellige kilder. Evner som er vigtige i en tekonologisk tidsalder med et overvældende informationsoverload.

3)  Quantitative - 75 min:

I denne øvelse får du 37 spørgsmål, som går ud på at analysere og konkludere på en mængde data ved hjælp af din logiske sans. Øvelsen forudsætter matematisk forståelse på gymnasielt niveau.

4)   Verbal - 75 min:

Her får du 41 spørgsmål, som skal teste din evne til at læse og forstå skriftligt materiale, til at vurdere påstande/udsagn og til at omskrive og rette en tekst, så den er i overensstemmelse med korrekt engelsk.

Hvornår får du resultatet af din GMAT?

Den dag du tager testen, vil du få dit testresultat. Dog tager det 20 dage, før du får tilsendt din “Officiel Score Report”. Nogle MBA uddannelser tillader,  at du ansøger med det uofficielle testresultat. Det er en god ide at tilmelde dig testen i god tid, da der kan være rift om pladserne op til deadline for MBA ansøgningerne.

Hvem kan se dine GMAT resultater, og hvordan vedhæfter jeg dem til min ansøgning?

Før du påbegynder testen på den fysiske lokation, som du har valgt, kan du registrere hvilke skoler (du har 5 udsendelser inkluderet i prisen), som skal have tilsendt dit GMAT resultater. Finder du efterfølgende ud af, at du ønsker at gøre dine resultater tilgængelige for flere uddannelsesudbydere, kan du kontakte kundeservice hos www.mba.com, som kan sende dine testresultater til skolen online. Du kan altså ikke risikere, at uvedkommende kommer i besiddelse af din testresultater.

Annullering af GMAT resultatet

Hvis du efter GMAT eksamen ikke ønsker resultatet af testen, hvis du eksempelvis  på forhånd ved, at du ikke gjorde det så godt, som ønsket, kan du vælge at annullere testen. Herved bliver testresultatet ikke registreret nogen steder. Har du derimod accepteret dine testresultater efter eksamen, vil resultatet være tilgængeligt på din officielle Score Report i 5 år. Du kan tage testen igen, men dit forrige testresultat vil stadigvæk fremgå af din officielle Score Report, som bliver udsendt til skolerne.

Tolkning af resultaterne i din GMAT

Du får fem resultater i din GMAT.

  • Et overordnet resultat rangerende mellem 200-800
  • Et resultat for hver af de 3 multiple-choice opgaver i testen
  • En karakter for din essay, som bliver separat bedømt og ikke indgår i det samlede testresultat

Procentvis rangering

Hver af de ovenstående resultater (på nær karakteren for dit essay) gives sammen med en procentvis rangering. Den procentvise rangering understreger, hvilken procentdel af testtagerne, som havde et dårligere resultat end dig, samt hvilken procentdel, som klarede sig bedre end dig. Hvis du eksempelvis har fået en procentvis rangering på 56 procent af testtagerne, fortæller det tal præcis, hvor du ligger sammenlignet med andre testtagere.

Du kan læse mere om GMAT på www.mba.com

    

Find MBA-program