10 tips til et godt førstehåndsindtryk til jobsamtalen

Du får aldrig en ny chance for at gøre et godt førstehåndsindtryk. Når der er tale om en jobsamtale, er der måske også endnu mere på spil. Her er 10 tips, der sikrer, at du efterlader et godt førstehåndsindtryk - og kommer et skridt tættere på drømmejobbet.

10 tips til et godt førstehåndsindtryk til jobsamtalen

Du får aldrig en ny chance for at gøre et godt førstehåndsindtryk. Når der er tale om en jobsamtale, er der måske også endnu mere på spil. Her er 10 tips, der sikrer, at du efterlader et godt førstehåndsindtryk - og kommer et skridt tættere på drømmejobbet!


1. Fast håndtryk

Når du møder din potentielle arbejdsgiver for første gang, skal du sørge for at give vedkommende et fast (og tørt) håndtryk. Når du er en gæst på din potentielle arbejdsplads, forventer du sikkert, at de øvrige ansatte vil tage det første skridt, når det kommer til introduktioner. Men skal du ikke være bange for at række hånden ud og introducere dig selv. Hvis nerverne gør hånden ekstra fugtig, kan du sørge for at have en serviet i lommen. 


2. Undgå at bruge fyldord som 'øh' og 'tja'

Når din potentielle arbejdsgiver har spurgt ind til de klassiske ting, som dine tidligere stillinger og galant går videre til de skarpe og svære spørgsmål, så er den bedste måde at vise din selvsikkerhed på at undgå fyldord som: ‘øh’ og ‘tja’ Lad ikke din nervøsitet eller usikkerhed stråle igennem. Du kan købe et par ekstra sekunder betænkningstid ved at sige: ‘Det er et godt spørgsmål' og derefter svare på spørgsmålet.


3. God kropsholdning

God kropsholdning er et tegn på selvsikkerhed. Dårlig holdning kan formidle, at du er sjusket eller endnu værre, at du ikke tager samtalen seriøst. Sørg for, at du sidder med ret ryg under samtalen.


4. Kom til tiden!

Punktlighed er en selvfølge. Hvis du ikke møder op til tiden, sender det et dårligt signal til din potentielle arbejdsgiver. Hvis din arbejdsgiver ikke kan regne med, at du møder op til tiden, hvorfor skulle vedkommende så regne med, at du vil overholde deadlines? Er du alligevel forsinket, så er det en god idé, at ringe hurtigst muligt og beklage for forsinkelsen.


5. Klæd dig på til jobbet

Dit udseende vil nok ikke være grundlag for den endelige beslutning om ansættelse, men det kan helt sikkert spille en rolle i, hvordan du først bliver opfattet. Du kan undersøge, hvordan dresscoden er på forhånd, så du ikke møder op i T-shirt, når alle andre er iklædt jakkesæt og polerede sko.


6. Tag kun de vigtigste ting med ind til samtalen

Det er forståeligt nok, at du trænger til et koffeinboost inden jobsamtalen, men husk at drikke kaffen færdig inden mødet. Du ønsker vel ikke, at en af de indledende sætninger, skal være noget i retningen af: "Hej, har du en skraldespand derovre?


7. Vær venlig og imødekommende overfor alle på arbejdspladsen

Det kan godt være, at receptionisten ikke har ledende rolle, men det betyder ikke, at vedkommendes indtryk af dig er ligegyldigt. Tværtimod, er det ikke usædvanligt, at din potentielle arbejdsgiver spørger andre ansatte, hvad de synes om dig, og hvad de har at sige spiller højst sandsynligt en rolle i den endelige beslutning.


8. Vær organiseret

Hvis du er blevet bedt om at tage noget materiale med - det kan være eksempler på tidligere arbejde eller anbefalinger, så sørg for at have det klar i din taske. Hvis du er nødt til at rode din taske igennem for at finde papirerne blandt slikpapir, gamle kvitteringer og mad, så kan du godt virke en anelse uorganiseret. For at gøre det bedste førstehåndsindtryk bør alt, hvad du ønsker at vise frem være pænt organiseret og let tilgængeligt.


9. Find fælles interesser

En glimrende måde at skabe en god relation på, er ved at finde fælles interesser med din potentielle arbejdgiver. Hvis du eksempelvis kan se en badmintonketcher i hjørnet, og du selv interesserer dig for badminton, kan du jo spørge ind til det. Hvis du får øje på en bog, du har læst, kan I måske snakke om den.


10. Husk at sige tak

Almindelig høflighed giver altid et godt indtryk. Husk altid at takke din arbejdsgiver for tiden, der er sat af til jobsamtalen. Jobsamtaler kan være en stressende oplevelse for selv de mest garvede jobsøgere, og derfor kan et høfligt tak hurtigt gå i glemmebogen.

Ovenstående tips kan ikke garantere, at du får drømmejobbet, men de kan i hvert fald øge chancen.


Annoncer