AI (Artificial Intelligence eller på dansk, kunstig intelligens) er kommet for at blive. Men i takt med at flere virksomheder gør brug af AI i den ene eller den anden grad, er der også kommet mere fokus på området. Blandt andet i form af de nye krav til AI-færdigheder, som for nyligt trådte i kraft.
AI’s indtog indebærer blandt andet, at man som virksomhed i stigende grad bør være opmærksom på krav, regler og lovgivningsmæssige tiltag. Her er det nyeste skud på stammen AI forordningen (AI Act).
Men hvad indebærer denne AI forordning, og hvilken betydning har det for dig, din virksomhed og jeres medarbejdere? Det har vi taget en snak med Peter Green Melgaard fra Nohrcon om.
Det er efterhånden de færreste virksomheder, der ikke gør brug af AI i en eller anden udstrækning - og med god grund. AI og generativ kunstig intelligens kan åbne op for nye muligheder og måder at løse opgaver på, såvel som det kan effektivisere nogle arbejdsprocesser.
Hvis I er én af de virksomheder, der anvender AI og stiller AI til rådighed, for at jeres medarbejdere effektivt kan udføre deres arbejdsopgaver, er det dog vigtigt, at I kender til AI forordningen (AI Act).
Hvad er en AI forordning?
AI-forordningen (AI Act) er EU’s forsøg på at skabe fælles spilleregler for brugen af kunstig intelligens. AI-forordningen er nemlig sat i verden med det formål at skabe harmoniserede regler for kunstig intelligens (AI) i EU.
EU’s AI-forordning (EU 2024/1689) er verdens første omfattende lovgivning på området. Den klassificerer AI-systemer efter risikoniveau – fra minimal risiko til højrisiko og forbudte systemer.
For dig og din virksomhed betyder det, at hvis I bruger eller udvikler AI, kan der være nye regler, I skal forholde jer til.
Med andre ord består den nye AI forordning (AI Act) af forskellige artikler, I som virksomhed skal forholde jer til. Det fremgår af forordningen, at der er indført en række sanktioner for virksomheder og organisationer, der ikke overholder de forskellige krav.
Overtrædelser kan resultere i alt fra advarsler og påbud til store bøder, afhængigt af alvoren af lovbruddet.
De væsentligste sanktionsniveauer nævnt i forordningen er:
- Forbudte AI-systemer: Hvis en virksomhed anvender AI-systemer, der er forbudt under forordningen, kan det resultere i bøder på op til 35 millioner euro eller 7 % af den samlede globale omsætning – afhængigt af hvilket beløb der er højest.
- Manglende overholdelse af krav til højrisiko-AI: Virksomheder, der undlader at overholde reglerne for højrisiko-AI, kan blive mødt med bøder på op til 15 millioner euro eller 3 % af den globale omsætning.
- Fejl i oplysninger til myndighederne: Hvis en virksomhed afgiver urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger, kan den straffes med bøder på op til 7,5 millioner euro eller 1 % af den globale omsætning.
AI-forordningen implementeres over en længere årrække - I det følgende vil vi, sammen med Peter Green Melgaard fra Nohrcon, have særligt fokus på artikel 4 i EU’s AI-forordning (AI Act).
AI forordningens (AI act) artikel 4: AI færdigheder
Artikel 4 i EU's AI forordning (AI Act) foreskriver, at alle organisationer fra den 2. februar 2025 skal sikre, at deres medarbejdere besidder de nødvendige AI-færdigheder for at kunne arbejde ansvarligt og hensigtsmæssigt med AI-løsninger.
Dette gælder, uanset hvilket AI værktøj, man som virksomhed gør brug af - uanset om det er ChatGPT, Midjourney, chatbots eller lignende.
AI-færdigheder, oversat fra AI-literacy, kan opdeles i forskellige aspekter - Digitaliseringsstyrelsen skelner imellem disse typer af AI-færdigheder: teknologisk, praktisk og etisk forståelse for teknologien.
- Teknologisk forståelse: Medarbejdere skal have indsigt i, hvordan AI fungerer, herunder hvordan data bruges til at træne systemer, og hvordan algoritmer træffer beslutninger.
- Praktisk anvendelse: Det er vigtigt at kende systemernes begrænsninger og anvende dem korrekt i dagligdagen, så de understøtter arbejdsopgaver uden at skabe bias eller fejl.
- Etiske overvejelser: AI kan have betydelige konsekvenser for mennesker og samfund. Medarbejdere skal derfor kunne vurdere risici og tage ansvar for, hvordan AI påvirker deres arbejde og omgivelser.
Kravet om AI-færdigheder gælder bredt for både private og offentlige organisationer og myndigheder – uanset om der er tale om drift, udvikling eller anvendelse af et AI-system. Alle organisationer skal efterleve dette krav fra den 2. februar 2025.
AI-færdigheder tilpasset medarbejdernes roller
Dette kan måske virke en anelse kryptisk, og det er værd at vide, at de nødvendige AI-færdigheder selvfølgelig varierer afhængigt af medarbejdernes specifikke arbejdsfunktioner og deres interaktion med AI-systemer.
For eksempel har medarbejdere, der udvikler og drifter AI, som udgangspunkt flere ting de skal være opmærksomme på, end medarbejdere, der blot anvender AI.
Derfor bør I også tilpasse træning og eventuel uddannelse til de forskellige roller inden for organisationen. Det kan for eksempel opdeles i:
- Udviklere af AI-systemer: Disse medarbejdere bør have en dybdegående teknisk forståelse af AI-algoritmer, databehandling og systemarkitektur for at kunne designe og implementere effektive AI-løsninger.
- Ledere med ansvar for udvikling og implementering: Ledere bør besidde en overordnet forståelse af AI-teknologier samt indsigt i de strategiske og operationelle implikationer ved implementering af AI. Dette inkluderer evnen til at vurdere risici, sikre overholdelse af lovgivning og fremme etisk anvendelse af AI.
- Brugere af AI-systemer: Medarbejdere, der anvender AI-værktøjer i deres daglige arbejde, bør have praktiske færdigheder i at betjene disse systemer korrekt. De skal forstå systemernes kapaciteter og begrænsninger for at kunne anvende dem effektivt og ansvarligt, ligesom de skal have viden om, hvad man bruger AI til, hvordan man bruger AI bedst, hvad man ikke skal bruge AI til samt hvad de må "dele" med denne AI, og hvad de ikke må dele.
Derudover afhænger behovet for AI-færdigheder også af kompleksiteten og risikoniveauet forbundet med det specifikke AI-system. Systemer med høj kompleksitet eller dem, der potentielt kan påvirke grundlæggende rettigheder og sikkerhed, kræver for eksempel et højere kompetenceniveau hos de involverede medarbejdere.
For at adressere disse behov bør organisationer etablere klare rammer, der definerer roller og de tilhørende forventninger til AI-færdigheder.
Dette muliggør målrettede og effektive initiativer til kompetenceudvikling, sikrer kontinuerlig opdatering af medarbejdernes færdigheder og understøtter en ansvarlig anvendelse af AI-teknologier.
Tilsyn med AI-forordningen: Håndhævelse og sanktioner
Men hvad sker der, hvis I ikke overholder AI-forordningen? AI-forordningen indeholder ikke en specifik sanktionsbestemmelse, der direkte nævner konsekvenserne af manglende overholdelse af kravene om AI-færdigheder.
"Vi ved, at det som udgangspunkt er Digitaliseringsstyrelsen, der kommer til at varetage det overordnede tilsyn med AI-forordningen, men som de selv skriver på deres hjemmeside lægges der op til et sektorbaseret tilsyn.
Det betyder, at tilsynsmyndigheden vil afhænge af, hvilket område, man som virksomhed bruger AI til. Det er derfor lidt tidligt at sige, hvordan der vil blive ført tilsyn, hvordan man skal dokumentere, at man som virksomhed har gjort sit for at sikre, at ens medarbejdere besidder de nødvendige AI færdigheder, hvordan man konkret vil blive sanktioneret og lignende," lyder det fra Peter Green Melgaard fra Nohrcon.
Selvom det stadig er lidt tidligt og uklart, hvad sanktionerne helt konkret vil blive, handler overholdelse af AI-forordningen dog ikke kun om at undgå bøder. Det handler i lige så høj grad om, at gøre det for ens virksomheds eget bedste, så man på bedste vis sikrer, at AI anvendes korrekt og ansvarligt i virksomheden.
"Man skal som leder - og virksomhed helt overordnet - gøre det for ens egen skyld, og sørge for at de medarbejdere i virksomheden, der anvender AI, rent faktisk ved, hvad det er for noget og hvad man ikke skal gøre med AI.
For eksempel at gøre alle bevidste om, at forretningskritisk indhold og personfølsomme oplysninger som udgangspunkt ikke må deles med en AI. Der er selvfølgelig forskel på, om man arbejder med åbne eller lukkede AI systemer, men uanset hvad, er det en fordel at man som virksomhed klæder sine medarbejdere på til arbejdet med AI.
Igen ikke kun af hensyn til AI-forordningen, men også af hensyn til medarbejdernes effektivitet, deres kompetencer og den generelle værdi for virksomheden," uddyber Peter Green Melgaard.
Få styr på jeres AI-færdigheder
Det er derfor oplagt, at I kigger nærmere på Nohrcons kurser om kunstig intelligens (AI), så I kan overholde de nye regler i AI-forordningen (AI Act) og fremtidssikre forretningen
Selvom AI-forordningen ikke beskriver noget konkret om, hvordan I som virksomhed sikrer et passende kompetenceniveau blandt jeres medarbejdere, kan det være en god idé at kigge i retning af et relevant kursus.
Her er det for eksempel muligt at tage en Certificering i AI management, hvor du på seks dage kommer igennem alle de essentielle aspekter af AI - inklusive AI-forordningen.
Gennem forløbet får du blandt andet et grundlæggende indblik i, hvad AI er, hvis du ikke har kendskab til det i forvejen. Derudover kommer du omkring:
- Gængse AI værktøjer
- Anvendelse af AI på forskellige områder
- Teknisk forståelse
- Juridisk forståelse
- Etiske overvejelser
- Prompting teknikker
Blot for at nævne nogle eksempler på, hvad du får med dig fra forløbet. Peter Green Melgaard har selv taget Certificeringen i AI Management og kan klart mærke, at det har gjort en forskel i hans arbejde med AI.
Peter påpeger blandt andet, at han bruger AI med mere omtanke, ligesom han oplever bedre output, øget effektivitet og mere kvalificerede resultater, efter han har lært om forskellige prompting teknikker og AI værktøjer.
Vil du være sikker på, at dine medarbejdere - eller du selv - er klædt på med de nødvendige AI-færdigheder, så I er sikre på, at AI anvendes forsvarligt i jeres virksomhed?
Ja tak - Bliv certificeret AI Manager
Disclaimer: Artiklen kan ikke sidestilles med juridisk vejledning/rådgivning.
