Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Tag en leder- eller projektlederuddannelse på bachelorniveau

Er du på jagt efter et solidt fagligt fundament i din udvikling som leder eller projektleder, kan en diplomuddannelse være det rigtige valg for dig. Du får en fleksibel deltidsuddannelse på bachelorniveau, som du kan kombinere med et travlt arbejdsliv.

Fælles for Djøfs diplomuddannelser i ledelse og projektledelse er, at de nemt kan kombineres med din nuværende karriere og dit privatliv. Uddannelserne er fleksible, så du kan udvikle dig i det tempo, der passer til dig, og du kan skræddersy din uddannelse, så den matcher de udfordringer, du møder som leder eller projektleder.

Udvid dit handlerum som leder

Diplomuddannelsen i ledelse bliver du præsenteret for de nyeste ledelsesteorier og metoder inden for hvert fagområde. Alt bliver tæt koblet til din hverdag og de ledelsesudfordringer, du og din organisation står overfor.

Uddannelsen styrker din evne til at håndtere komplekse ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer og udvider dit handlerum som leder.

Det faglige indhold er centreret omkring det personlige lederskab, medarbejderudvikling og forandringsledelse samt strategi og organisation.

Bliv en projektleder, som kan både styre og lede projekter

Diplomuddannelsen i projektledelse udvikler du dig til at lede projekter uanset størrelse, og du får redskaber til at få dem succesfuldt i mål.

Du træner dine analytiske evner, og du bliver i stand til at handle og anvende reelle ledelsesgreb i dine projekter.

Fokus er både på ledelsesopgaven og på håndteringen af de forandringer, der typisk også knytter sig til projektorganisering. Du lærer at styre dit projekt i tråd med de organisatoriske målsætninger.

Du bliver bedre til at levere driftssikker ledelse i forhold til både projektopgaven, de enkelte projektdeltagere, dit team og den organisation, du er en del af.

Det skal du vide om diplomuddannelserne

Diplomuddannelserne er en del af det officielle voksen- og efteruddannelsessystem godkendt af Undervisningsministeriet.

Når du tager en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse, går du i gang med at dygtiggøre dig inden for et nyt fagområde. Derfor giver det god mening at få undervisning på bachelorniveau.

Du får et højt fagligt niveau, som samtidig giver dig mulighed for at koble din praksisnære erfaring til den akademiske tilgang til disciplinen, fx ledelse eller projektledelse.

Djøf - uddannelsessystemet

En diplomuddannelse består af:

  • tre obligatoriske moduler – samlet 30 ECTS-point
  • tre valgfrie moduler – samlet 15 ECTS-point
  • et afgangsprojekt – 15 ECTS-point.

Hvis du vil opnå det største læringsudbytte, kan det være en fordel at starte med de obligatoriske moduler og tage dem i kronologisk rækkefølge. Men du kan egentlig selv bestemme rækkefølgen på modulerne, så længe du afslutter med afgangsprojektet.

Du kan i høj grad selv bestemme, hvor hurtigt eller langsomt du tager uddannelsen, så længe du afslutter den inden for seks år.

Du kan opbygge et stærkt fagligt netværk

Hos Djøf træder du ind i et læringsrum, hvor dine medstuderende har samme uddannelsesniveau som dig. De deler dine opgaver, dine udfordringer og et ønske om at udvikle sig på et højt niveau som projektledere eller ledere.

Anne Stolpe, Morten Kamstrup og Maj-Britt Juhl Poulsen har været i studiegruppe sammen på deres første modul på Diplomuddannelsen i ledelse. De siger samstemmende, at det er sparringen med de andre, der bidrager til nytænkning i og refleksion over deres lederskab, og de har åbent delt både personlige og ledelsesmæssige udfordringer med hinanden.

I løbet af en diplomuddannelse har du rig mulighed for at opbygge et stærkt netværk, som kan støtte din faglige og personlige udvikling som leder eller projektleder.

Hos Djøf får du en diplomuddannelse fra et universitet

Når du tager din diplomuddannelse hos Djøf, er du sikker på at få den højeste kvalitet. Det gælder litteratur, cases, undervisere, faciliteter og læringsmiljø.

Du får en uddannelse fra et universitet, fordi vi samarbejder med DTU – det eneste universitet, der tilbyder uddannelsen.

Derfor møder du undervisere, som er faglige eksperter inden for hvert sit felt. De er særligt udvalgt, fordi de kender dit arbejdsliv og dine udfordringer, og fordi de selv har erfaringer med ledelse eller projektledelse.

Få gode råd til at sammensætte din uddannelse

450 har allerede gennemført en diplomuddannelse hos Djøf – skal du være den næste?

Vi er klar til at give dig individuel rådgivning om, hvordan du bedst sammensætter en diplomuddannelse efter dit behov og dine fremtidige karriereønsker, både før du starter og undervejs, når du skal vælge de valgfrie moduler.

Har du brug for rådgivning om Diplomuddannelsen i ledelse, så kontakt videnudviklingschef Rikke Bay Andreasen på rba@djoef.dk // 3395 9744.

Vil du vide mere om Diplomuddannelsen i projektledelse, så kontakt videnudviklingschef Steen Odmand Jørgensen på soj@djoef.dk // 3395 9852.

Senest opdateret: 18 dec 2019

Du er måske også interesseret i:

Sidst opdateret 12-08-2016

Eksperternes råd til rekrutteringsprofessionelle

Arbejder du med rekruttering til dagligt? Så ved du uden tvivl, at ansættelse af nye medarbejdere består af meget mere end et opslag efterfulgt af en samtale. Skal du rekruttere en eller flere nye medarbejdere i nærmeste fremtid, så læs med her, hvor syv rekrutteringseksperter deler deres ultimative guldkorn til en succesfuld rekruttering.

Læs mere
Sidst opdateret 08-04-2019

Skab din karriere med den rette efteruddannelse

Med den rette efteruddannelse får du viden, der kan være med til at skabe en fremtidig karriere. Det kan nemlig være byggestenen til både højere løn og en ny stilling. 

Læs mere
Sidst opdateret 18-02-2020

Sådan øger du bedst dine medarbejdernes performance

Bliv klogere på alle fordelene ved Continuous Performance Management i interviewet med CatalystOne Solutions. 

Læs mere
Sidst opdateret 29-05-2017

Kvinder på bestyrelsesposter

Andelen af kvinder, der besidder bestyrelsesposter i store danske virksomheder er steget, men på trods af en stigning er kønsuligheden fortsat stor. Spørgsmålet er, hvad der skal til, før vi får flere kvinder i bestyrelser? er det op til kvinderne eller bør der ændres på love og regler? Vi har spurgt 3 eksperter, hvad de mener, der skal til, så læs med her og bliv klogere på emnet.

Læs mere