Vis finduddannelse.dk som: Mobile
Gråzoneledelse

Sådan navigerer du i gråzoneledelse

Står der fx projektleder, faglig koordinator, intern konsulent eller teamleder på dit visitkort? Og har du ikke et formelt ledelsesansvar? Så kan du nemt ende i en gråzone, hvor du ikke er helt kollega og heller ikke helt chef. Her er et godt råd til, hvordan du får et tydeligere ledelsesmandat i forhold til opgaveløsning og personaleansvar, så du kan navigere mere sikkert og effektivt.

Der bliver flere og flere uformelle ledere. En af årsagerne er, at flere organisationer arbejder mere projektorienteret og i tværgående teams. Det stiller krav til at kunne koordinere og lede samarbejdet om de faglige opgaver.

Når du ikke længere er kollega, men heller ikke chef

Som uformel leder er du ikke længere bare en kollega, men nu en kollega med øget ansvar og magt. Med en organisatorisk placering mellem din chef og dine kolleger kan du fx få ansvar for at uddelegere opgaver og løse konflikter.

Men hvis din rolle ikke er veldefineret, kan du blive usikker på omfanget af din ledelsesopgave, og du kan blive i tvivl om, hvor langt dit mandat rækker. Kan du fx bede dine kolleger om at løse nødvendige opgaver, eller ender du med at løse dem selv for at undgå sure miner og konflikter?

Du kan meget nemt komme til at føle dig både utilstrækkelig, presset og ensom i gråzonen som uformel leder.

Bliv klar på, hvor langt dit mandat rækker

Anne-Marie Thalund har i mere end 25 år undervist i og rådgivet formelle og uformelle ledere om at tage lederrollen på sig og etablere et solidt ledelsesmandat. Hun har tidligere undervist på Djøfs kursus ’Leder uden ledelsesansvar’.

Her er Anne-Maries bedste råd til, hvordan du bliver en mere handlekraftig uformel leder i en hverdag præget af uklare forventninger.

Som gråzoneleder må du være helt klar på, hvad dit ledelsesmandat er, og hvor langt det rækker. Det betyder, at du må gå i dialog med din leder om, hvad du er ansvarlig for, og hvorfor. Det vil give dig en tryghed i din daglige ledelse af dine kolleger. Du vil være klar over, hvilke dele af opgaverne du selv skal løse, og hvilke du med fordel kan uddelegere.

Din leder skal kommunikere dit ledelsesmandat og dine ansvarsområder klart til dine kolleger. Ingen må være i tvivl om rammerne for dit lederskab. Det er afgørende for din succes som en god og handlekraftig gråzoneleder.

Få redskaberne til at blive en god gråzoneleder

Genkender du dig selv i rollen som uformel leder, kan du med fordel styrke din ledelse på Djøfs kursus ’Leder uden ledelsesansvar’. Her får du en dybere organisatorisk forståelse for din rolle som gråzoneleder, du lærer at håndtere og forebygge konflikter, og du får en effektiv værktøjskasse til ledelse og kommunikation.

Hvis du står i spidsen for forandringsprocesser eller fungerer som bindeled mellem ledelse og medarbejdergrupper uden det formelle ledelsesansvar, så er ’Chefkonsulentuddannelsen’ en god investering. Her får du indsigt og værktøjer, som øger din handlekraft og dit personlige mod, og du bliver trænet i at kommunikere klart og styre projekter og processer sikkert i mål.

Senest opdateret: 19 jun 2020

Du er måske også interesseret i:

Sidst opdateret 14-01-2020

Hold møder i stilhed

Silent Leadership Coach, Bastian Overgaard, giver jer her forklaringen på, hvorfor I skal holde møder i stilhed. 

Læs mere
Sidst opdateret 20-01-2016

Bestyrelsesposter kan være utrolig givende

Som bestyrelsesmedlem skal du have indblik i en række økonomiske og strategiske aspekter i en virksomhed for at kunne træffe de rigtige beslutninger. I denne artikel får du gode råd til, hvordan du kan blive klædt på til at varetage hvervet som bestyrelsesmedlem. Kourosh, salgschef i Mirsk Digital ApS og frivillig bestyrelsesmedlem i non-profit foreningen ’Nej Til Knive i Nattelivet’...

Læs mere
Sidst opdateret 25-06-2020

Et effektivt persontypeværktøj

Du har måske hørt om Enneagram før, men har du helt styr på, hvad det egentlig er? Og ved du, at din virksomhed rent faktisk kan drage stor nytte af værktøjet? Er du nysgerrig efter at vide mere, så læs videre her, hvor vi kommer ind på Enneagrammets funktion samt, hvordan virksomheder gør brug af værktøjet i praksis.

Læs mere
Sidst opdateret 27-05-2020

Sådan demonstrerer du godt personligt lederskab!

“Selvindsigt er den egentlige lakmustest for den gode leder!” Sådan siger Gitte Astrup Melgaard, der er kommmerciel direktør i konsulenthuset, Add Value. Her giver hun dig gode råd til, hvordan du bliver den allerbedste leder. 

Læs mere