Har du styr på dit juridiske felt?

Læs med her, hvor direktør for Jurainstituttet Tina Kepka, fortæller dig, hvorfor en uddannelse hos dem er en god investering i din karriere. 

Har du styr på dit juridiske felt?

Forleden talte jeg med en ung studerende, der havde været på jagt efter et studiejob. Hun fortalte, at hun havde printet en stak uopfordrede ansøgninger og var gået ud for at gøre opmærksom på sig selv ved personligt fremmøde! Hun lagde sin ansøgning hos den første virksomhed, hun besøgte, og traskede glad videre gennem de københavnske gader for at finde det rigtige match. Tredje sted hun kom ind, fik hun til sin store overraskelse at vide, at hun desværre ikke måtte efterlade sin printede ansøgning, fordi det var i strid med GDPR-reglerne, men at hun kunne søge over nettet.


Sådan indleder Tina Kepka, der er direktør og daglig leder af uddannelsescentret Jurainstituttet. Historien er ikke et usædvanligt eksempel på, hvordan vi konstant skal forholde os til nye regler og love og til, at vores arbejds-områder bliver mere og mere komplekse. Og hvad er i grunden det rigtige at gøre i historien, tænker du måske? Det vender vi tilbage til senere.


Faktum er, at kravene til vores kompetencer stiger, og derfor er der løbende brug for mere efteruddannelse. Regeringen sætter voksen- og efteruddannelse på dagsorden i forbindelse med de kommende treparts-forhandlinger, og det er der indlysende god grund til.

Udviklingen i arbejdsmarkedet ændrer sig så markant, at det både kræver en dedikeret indsats fra den enkelte og gode muligheder for at kunne tilegne sig livslang læring – hvad enten du er i fast job, selvstændig eller skal foretage et brancheskift. Og her kommer Jurainstituttet ind i billedet med missionen om at tilbyde læring og juridisk uddannelse til alle, der ønsker at uddanne sig indenfor det juridiske felt, forklarer Tina Kepka:

Vi tilbyder en faktuel juridisk uddannelse, som kan være en ballast i forhold til din øvrige erfaring og uddannelsesmæssige baggrund. På vores uddannelser arbejder du i dybden med emnerne, og vi lægger vægt på at være praktisk orienterede. Det mener vi, giver dig de bedste forudsætninger for at håndtere dine juridiske problemstillinger i hverdagen. På alle vores uddannelser og kurser bliver du undervist af dygtige og erfarne jurister og advokater, der til daglig arbejder inden for deres pågældende speciale.


Jurainstituttet tilbyder som de eneste juridiske uddannelser på tre niveauer: Jura Basis, Jura Plus og Jura Erhverv.

Alle uddannelser er designet til at udbygge dine kompetencer, så du kan præsentere en solid, juridisk værktøjskasse til en nuværende eller kommende arbejdsgiver, uddyber Tina:

Hvis du fx uddanner dig til juridisk sagsbehandler, leder det typisk til et job som administrativ medarbejder på et hovedkontor, til at blive advokatens højre hånd eller som sagsbehandler i forsikringsselskaber, ministerier, politiet, domstolene, banker, NGO´er, ejendomsselskaber og massevis af andre erhverv.


Jurainstituttet tilbyder også en rækker kurser, der er med til at styrke dine juridiske kompetencer inden for Personalejura, Persondataret og databeskyttelse (GDPR) og modulkurser i familie-, arve- og skifteret. De nye persondataregler, der trådte i kraft den 25. maj 2018, er et godt eksempel på, at verden er i konstant forandring, og at vi skal kunne tilpasse os.

Med GDPR bliver der stillet større krav til virksomheders behandling af persondata, for det medfører et betydeligt bødeniveau, hvis reglerne bliver overtrådt, siger Tina og afslutter med følgende:

Og her kommer vi tilbage til den unge studerende og hende printede ansøgning. Det er fuldstændig rigtigt, at de nye GDPR-regler betyder, at virksomhederne skal kunne beskytte de personoplysninger, som hendes jobansøgning indeholder. Og den tredje virksomhed havde styr på reglerne. Virksomheden skal nemlig kunne låse den fysiske jobansøgning inde, ligesom de skal gemme en digital ansøgning på en lukket server.

Fakta:

  • Jurainstituttet tilbyder erhvervsrettede, juridiske uddannelser og kurser, og vi har i over 30 år uddannet medarbejdere til selvstændig juridisk beskæftigelse.
  • De juridiske uddannelser foregår på flere niveauer og fører til job indenfor fx inkassovirksomheder, ejendomsselskaber, inden for forsikringsbranchen, politiet, dommerkontorer, ministerier, hjælpeorganisationer samt en lang række erhvervsvirksomheder.
  • Vores uddannede elever beklæder stillinger lige fra receptionister til advokatsekretærer, juridiske assistenter, sagsbehandlere og juridiske rådgivere til HQ specialfunktioner indenfor HR, marketing mv.
  • Jurainstituttets uddannelser og undervisningsmateriale kontrolleres og godkendes af dommere, advokater og andre jurister.
  • Vi er anerkendt og meget benyttet af virksomheder, kommuner, jobcentre og en lang række offentlige myndigheder rundt i hele landet.

Annoncer