Derfor er personlig branding dit vigtigste aktiv

Autencitet, sårbarhed, bevidsthed og fortælling. Det er opskriften på det gode personlige brand. Sådan siger Lise Bartel Christensen, der er stifter af og direktør i Bartell-co. Her giver hun dig sine bedste tips til, hvordan du kommer i gang med at bygge dit eget brand via storytelling. 

Derfor er personlig branding dit vigtigste aktiv | Læs mere her

Autencitet, sårbarhed, bevidsthed og fortælling. Det er opskriften på det gode personlige brand. Sådan siger Lise Bartel Christensen, der er stifter af og direktør i Bartell-co. Som ekspert i autentisk kommunikation, selvledelse og branding mener hun, at alle skal investere i deres personlige brand - deres fortælling om sig selv.

En velkomponeret og velfortalt fortælling om, hvem du er som menneske - og hvordan det manifesterer sig i dit professionelle virke - gør nemlig, at du bliver husket. Dit brand og din fortælling må dog tage afsæt i dig og dine værdier. Du skal vise omverdenen, hvem du er. Derfor kræver det gode personlige brand både lidt arbejde og bevidsthed.

Lise giver dig heldigvis sine bedste tips til, hvordan du kommer i gang lige her!

Fortæl historien om dig selv og bliv husket!

Personlig branding handler i bund og grund om indtryk, udtryk og aftryk. For at give din modtager et godt indtryk og forhåbentlig efterlade et godt og solidt aftryk, ja så må du sørge for at give udtryk for, hvem du er. Her er storytelling et eminent værktøj, og Lise opfordrer dig derfor til at kreere en fortælling om dig selv, dine værdier og dit professionelle virke:

"Vi har allesammen en fortælling, og den er med til at give et fyldestgørende og vedkommende billede af, hvem du er som menneske. Med historier om, hvad du har bedrevet, hvad du går op, hvilke værdier du har, engagerer du nemlig dit publikum via deres associationer og følelser."

Med en sådan fortælling har du altså mulighed for at udfolde dine tidligere professionelle og personlige bedrifter på en måde, der fæstner sig hos dit publikum.

Det, at du tør give dine tilhørere lidt personlighed, sårbarhed og autencitet er kun med til at give dem et bedre indtryk af dig. Det, at du tør at give noget af dig selv kan nemlig gøre, at du får skabt en tættere relation. Samtidig gør dine fortællinger, at du skiller dig ud og bliver husket.

Obama skabte fortællingen om sig selv - du bør gøre ham kunsten efter

Lise forklarer, at arbejdet med ens eget brand er alfa omega, fordi det er måden, hvorpå du kan frame dig på lige den måde, du ønsker.

Men, hvordan laver man så lige sit eget personlige brand?

I sit arbejde med at sætte personlig branding på formel har Lise set nærmere på én af vor tids mest eminente fortællere, nemlig Barack Obama.

Hun fandt det interessant at undersøge, hvordan Barack Obama opbyggede det brand, der gjorde ham i stand til at blive USA’s første afroamerikanske præsident.

På baggrund heraf har Lise udviklet det, hun kalder Obama-modellen for personlig branding, og du kan med fordel inkorporere hvert step ind i arbejdet med dit eget brand:

 

  • Inspiration - Sørg for at inspirere dit publikum via dine fortællinger.
  • Involvering - Gør dine fortællinger om dig selv relatérbare.
  • Energi - Tænk over, hvordan din energi er, når du møder andre.
  • Power - Sørg for, at du har gennemslagskraft, når du møder andre.

Fremhæv dine 5 bedste kvaliteter, og gør dem til dit brand

Du må have styr på, hvilke bedrifter, værdier og karakteristika du gerne vil fremhæve hos dig selv, førend du kan gå i gang med at kreere den gode fortælling.

Hvad er det, der gør dig til dig - det må du spørge dig selv om, siger Lise:

“Du kan med fordel sætte dig ned og lave en brainstorm over dine bedrifter og værdier. Altså spørg dig selv om, hvad du er mest stolt af at have opnået, dine bedste kompetencer og kvaliteter, ligesom du også bør blive klar over, hvilke kerneværdier du har.”

Lise forklarer, at din egen fundering over hvem du er sagtens kan suppleres med udtalelser og tanker fra dem, der er tæt på dig. Måske ser de ting i dig, som du med fordel kan inddrage i din fortælling.

Du må også meget gerne finde inspiration til, hvordan du gerne vil være ved at se på andre og hvordan de bevæger sig rundt i verden på. Det er faktisk kun en fordel for dig, fortæller Lise:

“Hjerneforskning viser, at man bliver en bedre udgave af sig selv, når man har en rollemodel at se op til. Du skal selvfølgelig ikke efterligne Barack Obama én til én, men du kan sagtens lade dig inspirere af, hvordan han gør visse ting. Prøv at se på, hvad hans indtryk, udtryk og aftryk er og forsøg da at inkorporere det hos dig selv.”

Et godt personligt brand indeholder ligeledes en eller anden form for artefakt. Du skal bestemt være autentisk og tro mod dig selv, men du kan sagtens lave en persona, hvor du måske agerer eller klæder dig på en eller anden måde.

Derfor skal du arbejde med dit personlige brand

Udover, at din fortælling gør, at du bliver husket, så er det at arbejde med personlig branding også et godt selvoptimeringsprojekt. At se på sig selv som et brand bevirker, at du hele tiden må blive ved med at udvikle dig:

“Personlig branding er vigtigt, fordi omdrejningspunktet i høj grad er din personlige udvikling. I arbejdet med dit image kan du nemlig hele tiden give din profil et eftersyn og se på, hvilke kompetencer du bør optimere eller tilføje.”

På den måde bliver du kontinuerligt både attraktiv over for potentielle samarbejdspartnere og arbejdsgivere, men vigtigst af alt, så bliver du selv bevidst om alt det du kan og står får. Derfor er personlig branding dit allervigtigste aktiv.


Annoncer