5 tegn på, at du sidder fast i det forkerte job

Tænker du over, om du sidder fast i det forkerte job? Hos finduddannelse.dk giver vi dig her 5 tegn på, at du sidder fast i det forkerte job.

5 tegn på, at du sidder fast i det forkerte job

Jobbet er for rigtig mange mennesker et af livets mest centrale punkter. Og det giver rigtig god mening, hvorfor du måske føler det sådan. Vi bruger nemlig en tredjedel af vores liv på jobbet. Med det i baghovedet, er det selvfølgelig vigtigt at du er tilfreds med dit job. Hos finduddannelse.dk giver vi dig her 5 tegn på, at du sidder fast i det forkerte job.


1. Du er misundelig

Misundelse er en klar indikation på, at dit job måske ikke længere passer dig. At være en lille smule misundelig på kollegaens gode tøjstil eller hvor godt det går for en ven er ikke mærkeligt. Men ikke at kunne unde andre mennesker deres fremgang og succes kan være tegn på, at det er på tide at komme videre. Føler du, at deres succes stikker blår i dine øjne og gør dig grøn af misundelse? Så kan det meget vel være, at det er din egen situation, der trænger til forandring.

2. Du er ligeglad med dit arbejde

Er dit job blevet trivielt og bryder du dig mindre og mindre om virksomheden? Din interesse for hvordan det går i din afdeling eller virksomhed, er ofte en vigtig indikator på, hvordan du har det. For hvis du ikke kan finde opmærksomhed i din virksomheds fremtid, hvor interesseret er du så faktisk i din egen? Det kan være svært at tage en status på, hvordan det går på morgenmødet, men hvis du er ligeglad med andre eller din egen udvikling i jobbet, så siger det en del om din indstilling til arbejdspladsen.

3. Manglende udviklingsmuligheder

Er du stoppet med at udvikle dig? Føler du, at chancen for mere ansvar er ikke-eksisterende, får du ikke feedback på dine præstationer, og føler du ikke længere at du vokser? Udvikling på jobbet er rigtig vigtigt for mange mennesker. Det kræver, at du kontinuerligt fastsætter mål og kender dit formål med arbejdet. Hvis du ikke har det, kan det være svært at være motiveret på den langsigtede bane, og det er måske indikation på, at du skal videre.

4. Stress og frustration fylder hver dag

Livet går op og ned, men hvis det konstant er jobbet, der giver dig følelsen af stress og frustration, så er det på tide, at du tænker over hvorfor dit job påvirker dig negativt. Både for din egen skyld, og for dem omkring dig. Stil dig selv spørgsmålet; Hvem har ændret sig, dig eller dit miljø? Og kan der gøres noget ved det?

5. Søndagsangsten overtager

Weekenden er kort, og i slutningen af både weekender og ferier kan være lidt kedeligt at tænke på, hvad der skal ske mandagmorgen. Men overvej, om du føler en stærk angst hver søndag aften. Det er selvfølgelig dejligt at have fri, men det skal også være stimulerende og spændende at tage på job. Hvis du føler angst for at tage tilbage på arbejde, kan det være fordi du ikke længere er glad for jobbet.

Trives du i dit job?

Hvad ville du svare, hvis du stiller spørgsmålet til dig selv? Vær helt ærlig over for dig selv, og vær ikke bange for konsekvenserne. Det at blive opmærksom på problemet er første skridt i retningen mod en løsning. Start i det små, og find ud af hvad der kan gøres for at ændre dine følelser. Overvej at tage en føler ud i dit netværk, og se om der hænger nogle jobs på træerne.

Du behøver ikke at elske dit job, lige så højt som din fritid, men det er vigtigt, at du føler dig komfortabel, og det er mere end bare en løn. Genkender du dig selv i ovenstående afsnit? Så er det nok tid til, at du begynder at kigge dig om efter nye jobmuligheder.


Annoncer