3 gode råd til en succesfuld kickstarter kampagne

Er du kreativ iværksætter, men mangler likvinder til at kunne sætte din idé fri? Så er crowdfunding på Kickstarter måske en finansieringsmetode, du skal tjekke ud. Læs med her, hvor vi giver dig tre gode råd til en succesfuld kickstarter kampagne. 

Er du kreativ iværksætter, men mangler likvinder til at kunne sætte din idé fri? Så er crowdfunding på Kickstarter måske en finansieringsmetode, du skal tjekke ud. Platformen kan nemlig være din vej til produktlancering uden om både banklån og venturekapital.

Men, hvordan laver man egentlig sådan en kickstarter kampagne, og vigtigst af alt; hvordan sikrer man sig, at den bliver succesfuld?

For at give dig svar på dette, har vi talt med Jeppe Aarup, der er én af to brødre bag urfirmaet, Vejrhøj.

For netop at kunne sætte deres første urkollektion i produktion, uden massiv gældsætning, valgte de at iværksætte en crowdfunding kampagne på Kickstarter.

Vejrhøj nåede deres finansieringsgoal på bare én dag. Og da kampagnen sluttede efter 30 dage, havde deres backers valgt at støtte deres produktion med 600.000 kr.

Sådan laver ud en succesfuld kickstarter kampagne

Sidenhen har brødrene kørt endnu en kampagne med stor succes. Vi synes derfor, at Jeppe er den helt rigtige at spørge til råds.

Læs derfor med her og få hans 3 bedste råd til, hvordan du iværksætter en succesfuld kampagne på Kickstarter.

1. Udarbejd en markedsanalyse

For at få succes må du have en forståelse af publikum på Kickstarter. Det er dem, der er med til at opbygge dit brand, så du må sørge for at vide hvem de er. Afgør på baggrund heraf, hvordan dit produkt løser noget for publikum og spil på det i markedsføringen.

2. Forbered din kampagne

Din kampagne bliver kun så stor som du selv gør den. Begynd derfor ret hurtigt at skabe et fundament for din kampagne i form af leads. Det anbefales, at du har en e-mailliste på omkring et par 1000, ligesom det også er godt at indsamle interaktion fra Facebook og Instagram.

3. Udarbejd din visuelle kampagne

For at give din kampagne de bedste levebetingelser, må du sørge for, at den er engagerende. Hav derfor en helt klar linje for det visuelle og tekstuelle arbejde klart til lancering. Tænk gerne den gode PR-historie ind allerede fra starten.


Kickstarter er den rette crowdfundingplatform for dig, der har et fysisk produkt klar til lancering. Følger du ovenstående råd, så bliver din kampagne forhåbentlig begyndelsen på dit iværksættereventyr og fundamentet for din skare af brandambassadører. 


Annoncer