L AUS kursus | Forskellen på e-learning og almindeligt kursus
11 jul 2022

Udbyder om L-AUS kurset

Hvad er forskellen på L-AUS kurset som e-learning og almindeligt kursus? Vi har snakket med Daniel Thenning, som er Aut. El-installatør og underviser på blandt andet L-AUS kurset hos Lekon Kompetence. Han giver her et indblik i, hvad L-AUS kurserne indebærer og hvad der betyder noget for deltagerne på kurserne.

Hvem skal tage dette kursus?

- Kurset er målrettet elinstallatørvirksomheder, der udfører arbejde på Autorisationskrævende arbejde. Det er en obligatorisk efteruddannelse for elektrikere. Der står i stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6, at alle montører i elinstallatørvirksomheder hvert år skal have en opdatering på L-AUS.

Hvad kræves der af udbydere af L-AUS?

- Udbydere af disse kurser er ofte selv autoriserede el-installatører, Ingeniører eller elektrikere med mange års erfaring fra branchen. Som udbyder tager vi et ansvar og kan stå inde for, at vi lærer kursisterne om sikkerhed ud fra lovgivningen, samt gør dem i stand til at vurdere og imødekomme de farer og risici de møder i deres dagligdag.  

Hvilket ansvar har udbyderen i forhold til sikkerhed?

- Hvis der skulle ske en arbejdsulykke er det stadig virksomheden selv som har ansvaret, og derfor har arbejdsgiveren selvfølgelig en stor interesse i at undgå ulykker. Derfor sørger de for at få efteruddannet deres medarbejdere efter lovens krav.

- Vi garanterer, at indholdet på vores kurser altid lever op til de lovkrav, som er på området. Derved kan virksomhederne være trygge ved, at deres medarbejdere er kommet igennem det indhold, som de skal. For mange virksomheder er det også vigtig at netop sende deres medarbejdere af sted på kursus hver år, så de i tilfælde af en ulykke kan vise at de har gjort deres bedste for at gøre medarbejderen kompetent til de arbejdsopgaver han udfører. Det har en stærk signalværdi overfor de ansatte, at de er I en virksomhed der overholder lovgivningen.

Hvordan ser kursusdeltagerne på L-AUS kurset?

- Udfordringen for os, som udbydere er, at dem som kommer på kurserne ofte har været på kurset mange gange før, så de føler allerede de kender indholdet og stoffet. Derfor en udfordring for os at gøre undervisningen interessant. Inden for rammerne prøver vi derfor altid at gøre stoffet spændende og spiseligt for deltagerene. Vi er lidt låst fast i, at vi skal igennem det samme faglige indhold fra år til år, så vi jo ikke variere det faglige indhold, men vi prøver at gøre undervisningen spændende med nogle gode praktiske eksempler og en åben dialog i undervisningen.

Hvem vælger typisk e-learning og hvem der vælger fremmøde kurserne?

- Vi har udbudt dette kursus som e-learning i halvandet år nu og vi har flere store virksomheder, som har faste rammeaftaler, hvor deres medarbejdere frit efter ønske kan vælge at tage kurset som e-learning. Ofte er det et spørgsmål om økonomi for de store virksomheder. Ved e-learning skal de ikke sætte en hel dag af for hver enkelt medarbejder, som ofte er tilfældet på de kurser der udbydes på erhvervsskolerne.

- Ellers er det meget blandet, hvem der vælger e-learning og hvem der vælger de almindelige kurser. For nogen vil det være lidt tørt at skulle tage undervisningen over nettet, men det er alt efter, hvordan man bedst lærer og hvor rutineret i reglerne man er.

- Ved e-learning har vi en del, som har mange års erfaring og har styr på, hvordan de udfører arbejdet på den korrekte måde. De kan derfor gennemføre kurset hurtigt og effektivt, da de hurtigt kan bestå de indlagte test og herved gennemføre kurset tilfredsstillende på kortere tid end ved et almindeligt kursus. Kommer de på de åbne kurser, så skal de igennem alt stoffet, selvom der måske er noget, de har bedre styr på end andet.

Forskellen på e-learning og de almindelige kurser?

- Den største forskel er, at klasserumsundervisning giver dig mulighed for at opnå sparing med de andre på kurset.

- Rent praktisk så kører vi på de traditionelle kurser en mundtlig test i plenum, hvor på e-learning kurserne kommer kursisterne igennem 5 deltests undervejs og 1 afsluttende test.

- Vores anbefaling er altid, at tage et fremmøde kursus hvert andet år. Det mener vi er den mest optimale med at bruge e-learning. Så det ikke står alene, som den eneste form for efteruddannelse, da det kan være en rigtig god idé at komme ud og snakke med og møde andre, og få nogle praktiske eksempler koblet på. Erfaringsudvekslingen får du nemlig ikke, når du vælger kurset via e-learning.

Hvad er vigtigst for deltagerne på disse L-AUS kurser?

Vores professionelle egenskaber som gode formidlere af det faglige stof  er vigtig for deltagerne. Når vi underviser på en spændende og inddragende måde, så bliver kurset mere interessant for deltagerne.

Kort om L-AUS

Kursets titel er en forkortelse for Lavvolt Arbejde Under Spænding, men i daglig er det blot kendt som L-AUS blandt branchens fagfolk.  Kurset omhandler 3 forskellige arbejdsmetoder der i henhold til stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6. Kurset handler i bund og grund om, hvordan de håndterer installationerne på en sikker måde. Både når der skal gøres ting spændingsløse under arbejde med strøm og når de skal have hænderne direkte på de spændingsførende installationer.

Deltagerne lærer eller får opdateret deres viden på området.

Kurset omhandler 4 konkrete elementer

  1. De korrekte procedurer for arbejde på eller nær spændingsførende installationer, samt procedurer for at gøre installationen spændingsløs
  2. Hvilke sikkerhedsforanstaltninger du skal benytte i forskellige situationer
  3. Hvilket værktøj er det rigtige at bruge og gennemføre kontrol af samtlige værktøjer før og efter brug
  4. En lovpligtig instruktion i førstehjælp ved el ulykker

Det er ikke et komplet førstehjælpskursus, men en instruktion i, hvordan man skal gøre, hvis der opstår en ulykke, i forbindelse med arbejdet på de spændingsførende installationer. Du bliver instrueret i at yde livreddende førstehjælp, men det er ikke kompetencegivende i forhold til at få et førstehjælpsbevis fra dansk førstehjælpsråd.

Senest opdateret: 11 jul 2022

Du er måske også interesseret i:

Sidst opdateret 11-07-2022

Få foden inden for i transportbranchen

Vil du gerne ind i transportbranchen, men usikker på hvordan? Eller leder du efter nye udfordringer på hjul? Så læs vores guide og bliv klogere på mulighederne for at komme ind - eller videre - i transportbranchen. 

Læs mere
Sidst opdateret 11-07-2022

Guide til epoxy og isocyanater

Arbejder du med epoxy eller isocyanater i hverdagen, er det vigtigt at du har helt styr på forholdsreglerne, og hvordan du bedst behandler de to stoffer. Læs mere her.

Læs mere
Sidst opdateret 17-10-2022

Er et AMU kursus det rette for mig?

I forbindelse med valg af efteruddannelse, hober der sig en masse spørgsmål op: Hvad skal jeg vælge, hvad koster det og hvor lang tid tager det? Denne uddannelsesguide er for dig, der vil undersøge om et AMU kursus kunne være noget for dig. 

Læs mere