Gennem hele livet skal du vælge, hvilke veje du vil gå. Ofte er dine valg baseret på tidligere oplevelser, erfaringer og minder, som vækker bestemte følelser i dig. Men er det muligt at slippe de følelser, der hæmmer dine valg, så du får fornyet energi og oplever verden og din måde at træffe beslutninger på, på nye måder?
I artiklen fortæller Mette Søby, der er Danmarks første forandringsrådgiver om sine personlige erfaringer med livet, og hvordan Sedona-metoden har inspireret hende til at slippe de mindre gode følelser og begynde at leve livet på ny.
Hvis du ikke er perfekt, kan du ligeså godt lade være
Mette voksede op i et hjem, hvor holdningen var, at hvis du ikke kunne gøre noget perfekt, så kunne du ligeså godt lade være at springe ud i det. Det hæmmede hendes valg af uddannelse, og det var derfor først da hun nåede godt ind i sit voksne liv, at hun besluttede, at NU skulle det være:
”Når du oplever den holdning, som vi havde i mit barndomshjem, så reagerer du typisk ved enten at over- eller underpræstere. Jeg havde derfor ikke valgt, hvilken uddannelse jeg gerne ville have, men vidste, at jeg gerne ville arbejde med mennesker og gøre en forskel. Valget stod derfor mellem ergoterapeut, sygeplejerske og fysioterapeut, hvor jeg gennem en lodtrækning besluttede, at jeg ville være sygeplejerske!”.
Fra sygdom til færdiguddannet med job som sygeplejerske
Da hun var godt i gang med at skrive sit bachelorprojekt, oplevede hun pludselig inflammation og stærke smerter i sine led. Mette blev derfor indlagt på sygehuset, hvor lægerne ikke kunne stille en diagnose. I stedet fik hun medicin til at slå immunforsvaret ned, og det fik inflammationen og smerterne til at gå væk. Derefter fik hun skrevet sit bachelorprojekt færdigt, og stod nu som nyuddannet sygeplejerske.
Under uddannelsen havde hun været i et længere praktikforløb i hjemmeplejen, hvor hun som færdiguddannet var heldig at blive fastansat: ”Normalt skal du have erfaring med at arbejde som sygeplejerske på et sygehus for at blive ansat på et plejehjem. Jeg var så heldig, at de kendte mig og derfor godt turde ansætte mig, da de vidste, hvad jeg stod for og kunne”.
Ikke bange for at forholde sig kritisk til sin omverden
Smerterne forsvandt dog ikke fra Mettes led, hvor hun særligt oplevede at arbejdet var hårdt for hendes knæ. Hun snakkede igen med sin læge, der gjorde det klart, at jobbet var for hårdt for hende. Mette lod sig dog ikke slå ud, men fandt i stedet en løsning på problemet i det, der kom en ledig lederstilling på plejehjemmet i hendes distrikt:
Jeg vil gerne have at tingene omkring mig fungerer, og gjorde derfor kraftigt opmærksom på de faglige problemstillinger, jeg oplevede på plejehjemmet. Jeg blev blandt andet nødt til at indberette en leder, fordi jeg oplevede, at der ikke var styr på doseringen af medicinen.
På daværende tidspunkt havde Mette været i arbejde i 8 måneder, men den øverste leder på plejehjemmet anbefalede hende at søge stillingen: ”Jeg talte med de ansatte, og spurgte dem om, hvordan de ville have det med at få mig som leder? Det havde de alle det fint med, da de jo alle kunne se, at jeg var interesseret i at tage ansvaret og i øvrigt også var i stand til det!”.
Blev forfremmet til leder, men var klar til at få børn
Da Mette i en alder af 30 år blev forfremmet til leder, valgte hun at meddele sin arbejdsgiver, at hun gerne snart ville have børn. Efter noget tid konsulterede hun sig derfor med sin læge, der meddelte hende, at graviditeten ville blive hård på grund af hendes tidligere problemer med leddene, og det fik lægen ret i:
”Jeg fik ustabilt bækken 3 måneder inde i min graviditet, og blev så sygemeldt. Det var en virkelig hård graviditet, men det hele værd. Vi fik en dejlig søn, og jeg blev allerede gravid igen 7 måneder efter. Min anden graviditet var dog helt anderledes: Den var meget hårdere end den første! Jeg havde det så dårligt, og kastede op konstant. Lægen tog så nogle blodprøver, og det viste sig, at jeg havde for højt stofskifte. Jeg kom så i behandling for det, men aftalte med min arbejdsgiver, at jeg holdt ferie resten af min graviditet. I mens var der en barselsvikar, som varetog min stilling som leder”.
Mavefornemmelsen fortalte, at noget var helt galt
Under den anden graviditet, havde Mette en konstant følelse i kroppen af, at der var noget galt: ”Jeg havde det så fysisk og psykisk dårligt, og jeg talte min familie og nære veninder om, at jeg havde en følelse af, at der var noget galt”.
Og hendes mavefornemmelse var ikke helt uden grund for i 28’ende uge oplever hende og familien, det som ingen forældre kan forberede sig på, da de mister barnet. Efter den voldsomme oplevelse, stod de nu i et dilemma - skulle de prøve at få et barn igen eller vente?
Jeg blev gravid 8 uger efter oplevelsen, for vi vidste jo ikke, hvornår vi egentlig var klar igen. På den ene side var vi jo parate til at få et barn mere, men på den anden side, vidste vi ikke, om du som menneske nogensinde bliver klar igen?
Den tredje graviditet satte sine spor
Den tredje graviditet gik godt, og hun oplevede slet ikke de samme voldsomme kropslige reaktioner. Hun fik dog voldsom bækkenløsning, måtte sidde i kørestol og havde svært ved at sove ordentligt på grund af smerter. I 2011 føder Mette en datter, men oplever samtidig, at forløbet har sat sine spor:
”Når jeg ser tilbage i dag, kan jeg tydeligt se, at jeg fik en efterreaktion på de to meget forskellige fødsler. Det er enormt provokerende at sidde med et levende barn i armene efter du har siddet med ét dødt”.
Efter barslen starter Mette på arbejde igen, men hverken hendes krop eller psyke er klar til at håndtere de konflikter, som havde udviklet sig i medarbejdergruppen, alt imens hun havde været væk.
Kom tilbage til en medarbejdergruppe med konflikter
I mens Mette havde været væk, havde plejehjemmet valgt at ansætte en leder i hendes sted. Hun bliver derfor tilbudt en stilling som leder i den anden afdeling på plejehjemmet, som hun takker ja til. Det Mette dog ikke ved, er, at hun går direkte ind i en medarbejdergruppe, der massivt har brug for konfliktløsning:
”I starten går det meget godt, men det eskalerer og jeg oplever et tårnhøjt konfliktniveau mellem medarbejdergruppen og ledelsen. Samtidig oplevede jeg smerter i mine led, og jeg talte så med min læge om, at det gik den forkerte vej. Jeg fik simpelthen et klassisk sammenbrud, hvor jeg græd på vej til arbejde, fordi jeg ikke kunne leve op til det ansvar, jeg havde påtaget mig eller støtte de mennesker, der desperat havde brug for, at jeg var på deres side og støttede dem. På vej hjem græd jeg så i stedet fordi, jeg ikke kunne overskue at være sammen med mine børn”.
Samtidig fik hun svære søvnproblemer, mistede appetitten og hendes hjerte galoperede afsted. Hun får derfor taget den svære snak med sin leder, der udviser stor forståelse, og hun accepterer en opsigelse.
Hvordan skulle jeg få det bedre, når alt handlede om, hvad jeg ikke kunne?
Psykologhjælp, Mindfulness og genoptræning
I forsøget på at komme op efter sammenbruddet, tyer hun til antidepressiv medicin, men oplever hurtigt, at det kun forværrer situationen: ”Hvordan skulle jeg få det bedre, når jeg ikke kunne mærke, hvad jeg følte? Så stoppede jeg pjat!”.
I stedet begyndte hun at have samtaler med en psykolog, gik til Mindfulness og genoptræning alt imens hun stiftede bekendtskab med det danske sygedagpengesystem. Og så stod hun dér, og skulle prøve at få det bedre, i alt det hun ikke kunne?
”Jeg blev pludselig bevidst om, hvordan jeg skulle få det bedre, når alt handlede om, hvad jeg ikke kunne? Jeg har aldrig været typen, der satte mig ned og gav op, og bare ville have, at nogen skulle hjælpe mig”.
Smerte er en fortolkning af kroppens signaler
Under forløbet fik Mette nu i stedet for antidepressiv medicin, medicin mod epilepsi. Hun oplevede, at medicinen hjalp til på den ene side at få det bedre, men også samtidig være utrolig ulykkelig. Og det var der selvfølgelig en grund til:
”Epilepsi-medicin nedsætter hjernens signaler. Smerte er jo langt hen ad vejen en fortolkning, som din hjerne laver af de signaler, kroppen sender. Det gik fint med medicinen i starten, men undervejs trapper du op og da jeg nåede et indtag på fire piller, oplevede jeg seriøse bivirkninger. Det skræmte mig så meget, at jeg oplevede at have selvmordstanker. Jeg tænkte over, hvor længe der mon ville gå, før mine børn ikke kunne huske mig som mor mere? Det var meget mærkeligt, for jeg havde det jo godt, men mine tanker blev mere og mere depressive”.
Det skræmte hende så meget, at hun stoppede med at tage medicinen, løb ind i soveværelset for at gemme sig og i øvrigt meddelte sin mand, at hun ikke kom ud mere den dag.
Lærte at ændre sin situation ved at tænke og føle på ny
Nu måtte det være nok, så i august 2013 begynder Mette at trappe ud af medicinen. Den eneste hjælp hun får, er derfor gode og nærværende samtaler ved sin psykolog:
”Jeg var brændt fast, og hun prøvede ikke at presse noget ned over hovedet på mig. Hun forstod, at jeg var træt af at fokusere på alt det, jeg ikke kunne. Og så begyndte vi at fokusere på, hvad jeg kunne i stedet!”. Det blev et vendepunkt i hendes liv, og hun begyndte at undersøge, hvorfor nogle mennesker bare er lykkeligere end andre?
Så jeg blev bevidst om, at jeg ved at tænke og føle noget andet, selv kunne ændre min situation.
”Der fik jeg en idé om, hvordan jeg selv kunne få det bedre. Det gik op for mig, at det faktisk er mig, der styrer, hvad jeg tænker – og dét jeg tænker, styrer, hvad jeg føler. Så jeg blev bevidst om, at jeg ved at tænke og føle noget andet, selv kunne ændre min situation”.
Ville lære at slutte fred med sin fortid
I 2014 er Mette igen arbejdssøgende, hvilket betyder, at hun har muligheden for at søge et kursus, der matcher hendes behov, som ledig. Hun søger derfor efter en uddannelse, der kunne bringe hende mentalt videre.
”Jeg har haft mange ’bumps on the road’, så selv om jeg havde sluttet fred med min fortid, så ville jeg gerne have redskaber til bevidst at tænke mere positivt”. Hun stiftede i den forbindelse bekendtskab med Commitment Lab, og søgte om at deltage i ét af deres uddannelsesforløb. Og det var heldigt, for her bliver hun ringet op af Tine Nyholm:
”Hun spurgte mig, hvad der lå til grund for, at jeg havde valgt netop det kursus? Hun er nemlig enormt engageret i sine kursister og informerede om, at uddannelsen fokuserede på, hvorfor folk har det mentalt dårligt? Og hvad de kunne gøre for at få det bedre? Men jeg havde jo fået det bedre, og ville vide, hvordan jeg kom videre derfra, så hun anbefalede mig et andet kursus”.
Fik de rigtige redskaber hos Commitment Lab
Mette starter derfor på PD-uddannelsesforløbet 'Psykologisk og social kapital - bæredygtig selvledelse, samarbejde og organisationspsykologi' hos Commitment Lab, hvor hun får en række redskaber, der gør, at hun kan se forløbet og sit arbejdsliv med nye øjne:
”I dag kan jeg se, at Tine hjalp mig til at forstå, at jeg prøvede at tage et ansvar, som jeg ikke var i stand. Mine medarbejdere på plejehjemmet havde brug for professionel hjælp udefra, men det kunne jeg ikke se, da jeg stod i det. Jeg prøvede at løse det, så godt jeg kunne, men det blev sværere og sværere. Jeg fik redskaber til at se på mit arbejdsliv fra en anden vinkel, og fik adskilt, hvad der havde været mit ansvar, og hvad der havde været min leders? Hvorfor jeg havde handlet, som jeg gjorde. Og så fandt jeg fred med det, for jeg kunne faktisk ikke have gjort det anderledes!”.
Jeg fik redskaber til at se på mit arbejdsliv fra en anden vinkel, og fik adskilt, hvad der havde været mit ansvar, og hvad der havde været min leders?
Gør nu bare det, du godt ved, at du skal
Efter PD-uddannelsesforløbet hos Commitment Lab, besluttede Mette, at hun ville arbejde i retning mod at kunne undervise. Hun søgte derfor ind på AAU-CPH’s kandidatuddannelse ’Socialt arbejde’, der yderligere skubbede hende i retning mod, hvor hun er i dag.
”Selv om jeg allerede i 2013 havde stiftet bekendtskab med de redskaber, jeg i dag bruger som forandringsrådgiver, valgte jeg at søge ind på kandidatuddannelsen. På den ene side, havde jeg nemlig en ’wauw-følelse’ i kroppen, og ville gerne fortælle folk om det, fordi jeg jo oplevede, at min nye viden, måde at tænke og føle på, virkede. – Men modsat ville jeg gerne færdiggøre min kandidat, så jeg havde noget at falde tilbage på. Det føltes lidt, som den sikre vej”.
Det var derfor først, da en nær veninde prikkede til hende, at hun sprang ud i det som selvstændig: ”Gå nu bare ud og gør dét, du godt ved, at du skal! Kom nu bare i gang! Og så tænkte jeg, ja, nu skal det altså være!”.
Startede op som Danmarks første forandringsrådgiver
Mette havde sit produkt på plads, men valgte at tage et 6-ugers kursus hos Vækstfabrikken i Ringsted for at få hjælp til at starte op som selvstændig. Og det var ikke det værste, der kunne ske! For efter forløbet tilbød de hende at blive vækstfabrikant:
”De troede så meget på mig, at de tilbød mig at blive vækstfabrikant. Jeg har lige gennemført deres iværksætter uddannelse, der blandt andet rummer oplæg og dialog med nogle af Danmarks mest erfarne iværksættere”.
Derefter er det kun gået fremad for Mette, der blandt andet har indgået et samarbejde med LOF Haslev. I oktober starter LOF Business op, hvor erhvervsvirksomheder kan få gavn af Mettes forandringsrådgivning - men hvad er en forandringsrådgiver egentlig?
Personlige redskaber, der virker med det samme
I sin rådgivning kombinerer Mette primære redskaber fra Sedona-metoden, hjerneforskning og psykologien og giver dig, alt hvad du skal bruge uden skjulte dagsordener.
Helt grundlæggende handler det om kognitive redskaber, som jeg jo har oplevet på egen krop. Jeg oplevede, at det virkede, men vidste ikke hvorfor?
"Jeg gravede mig ned i adfærdsforskning og søgte forståelse helt ned på et hjernebiologisk niveau for at forstå, hvad følelser egentlig er? Følelser kommer jo ikke udefra og springer ind i os, men sker indeni kroppen. Så jeg ville vide, hvad der sker i kroppen når vi udsættes for positive eller negative følelser. Og det er så nogle af de redskaber, der ligger til grund for mit virke som forandringsrådgiver: En bred forståelse af, hvorfor du handler, som du gør, ud fra de oplevelser, du har haft i livet. Du vælger selv, hvordan du handler og vil påvirkes af andre”.
Kan være provokerende at give slip på følelser
Når Mette rådgiver er hun bevidst om, at det kan være utrolig provokerende at slippe sine følelser. Du vil derfor opleve en person, der er nærværende og forstår, hvordan du har det:
”Jeg giver folk konkrete redskaber til at give slip på følelser, men det er en egenskab vi alle sammen har. Vi ser det hos børn, der kan skifte på få sekunder mellem at være glade og sure. Med tiden lærer vi så at holde fast i følelser, som forskellige oplevelser og tanker kan reaktivere. Det er noget vi har lært - jeg lærer så folk at holde op ved at genskabe evnen til at slippe følelser. Det du husker er jo lagret i det, du føler”.
Det kan være provokerende at slippe noget, der har været vigtigt for én i mange år. Og endnu mere provokerende, at det faktisk kan være så nemt at slippe.
Du har gået og reaktiveret og fortalt din historie, og så siger jeg: Hvad hvis du kunne give slip og fortælle en ny historie?
Forandringsrådgivning er kun begyndelsen på noget større
Selv om Mette mere end nogensinde har følelsen af at være på rette spor, så er det kun begyndelsen:
”Drømmen er at få udbredt det her, for der er så stor frihed i at slippe alt, hvad der står i vejen for dig. Den frihed vil jeg gerne give videre til alle, jeg kan komme i nærheden af. Jeg tror grunden til, at redskaberne ikke er så udbredte i Danmark er, at Sedona-metoden i sin oprindelige form er meget spirituel. Ham der udviklede det havde et sigte om, at man skulle kunne slippe alt, hvad der handlede om ens ego, så man kunne give plads til, at Gud fyldte mest.
Den spirituelle faktor er unødvendig for virkningen af mine redskaber, da jeg oplever den som et forstyrrende element. Så jeg arbejder udelukkende ud fra forskning, hvor jeg kan argumentere for, hvorfor og hvordan det virker. Jeg er den eneste, der arbejder med redskaberne, men jeg har set enkelte psykoterapeuter, der bruger det som del af deres terapi”.