Vis finduddannelse.dk som: Mobile

5 bud på, hvordan du skaber motivation

Find og skab motivation på arbejdspladsen

Vil du gerne øge din egen motivation og dine medarbejderes, men synes du samtidig, at valget af uddannelse er uoverskueligt? Denne guide kommer med 5 bud på gode motivations-uddannelser, der afdækker forskellige motivationsbehov. 
Motivation er et ord, der bliver benyttet mere og mere i vores daglige tale om både personlig såvel som medarbejder udvikling. Samspillet mellem medarbejderes motivation og organisationen succes spiller en essentiel rolle. Motivation er derfor et vigtigt emne at tage fat i.

Se alle uddannelser inden for motivation her


Hvad er motivation?

Motivation er den drivkraft, der får den enkelte til at handle, som de gør. Motivationen kan fremmes når den enkelte ser en mening med det, der laves. Motivationen kan også tilsvarende være lav, hvis den enkelte ikke ser en mening med forandringsprocessen. Motivation kan derfor spores i vores adfærdsmønstre og derigennem også forbedres, hvis vi eksempelvis anser vores arbejde som meningsfyldt, eller hvis vi bliver anerkendt af vores nærmeste leder.

Der er mange forskellige måder, hvorpå vi både kan finde vores egen motivation, men også frembringe andres motivation. Udbuddet af motivationsuddannelser er stort og kan virke uoverskueligt. Vi har derfor samlet 5 bud på gode uddannelser inden for motivation til dig, der enten vil have en karriere inden for ledelse eller dig, der blot ønsker at styrke dine kompetencer inden for feltet.

1. Til dig, der ønsker motivation i din karriere

Ønsker du også at blive den bedste udgave af dig i dit arbejde og dine relationer? Har du massere af erfaring, men trænger til ny inspiration og udvikling for at få det optimale ud af dit arbejdsliv?

Så vil dette personlige udviklingsforløb være noget for dig – her genfinder du nemlig din passion. Måske er du i en transitionsfase, hvor du ved, du ikke kan fortsætte dit rutinepræget job, men du ved heller ikke helt, hvad der skal ske i stedt. Måske du trænger til et udfordrende kursus, der kan åbne dine og andres øjne for, hvad du rummer af uforløste styrker og potentialer. Start en udviklingsrejse med ligesindede, hvor du bliver trænet i at:

  • Vende logikker og tankemønstre
  • Få øje på dit uforløste potentiale 
  • Genoplive og virkeliggøre dine drømme
  • Identificere energi drænere og energigivere
  • Bevæge dig derhen, hvor glæden og roen bor
  • Bryde gamle vaner, der fastholder og vedligeholder
  • Forny og transformere din hverdag

Udviklingsforløbet udfordrer dig, understøtter din faglighed og styrker din personlige udvikling. Du tager skridtet videre i dit arbejdsliv mod at blive den bedste og mest autentiske udgave af dig selv – med fokus, nærvær, balance og ro.  Med afsæt i dine styrker udvikler og forfiner du dine kompetencer og din handlekraft, så dit arbejdsliv bliver en kilde til energi, overskud og arbejdsglæde. 

2. Til dig, der vil videreudvikle et etableret projektteam

Er du projektleder og vil gerne udvikle din viden om, hvordan man opbygger, leder og arbejder i en effektiv projektorganisation? Så vil dette kursus give dig stort udbytte med dets viden om de centrale metoder og forudsætninger, der skal til for at etablere og videreudvikle et etableret og måske også allerede motiveret team.

Din succes som projektleder er afhængig af projektteamets udvikling og resultater. Projekter er ikke kun præget af faglige udfordringer, men også udfordringer knyttet til de organisatoriske forhold i projektet. Den rigtige organisering og et motiveret team er nøglen til det succesfulde projekt – det lærer du om på dette kursus.

Med fra kurset får du:

  • Træning i effektiv kommunikation, tilpasset til lejligheden
  • Forståelse for hvad der motiverer os
  • En række værktøjer, der skaber effektivitet
  • Forståelse for og håndtering af de forskelligheder, der præger en gruppe mennesker
  • Styrket evne til at bidrage til øget motivation og ønsket adfærd i projektteamet

3. Til dig, som ønsker at skabe motivation hos dine medarbejdere

Arbejder du til dagligt med ledelse og trivsel i en organisation, og ønsker du i den forbindelse at frembringe dine medarbejderes motivation? Så kan du med dette kursus, få en masse viden, så du kan få det bedste frem i dine medarbejdere, hvilket helt overordnet vil medvirke til at hele organisationen fungere mere optimalt. I dette fag arbejder vi i dybden med emner som:

  • Motivation af dine medarbejdere
  • Hvordan sikrer du trivsel
  • Hvordan du, som leder, skaber et godt arbejdsmiljø

Igennem faget kommer du både til at lære om styringsprocesser i offentlige og private virksomheder. Du får forskellige metoder, hvorpå du kan motivere forskellige medarbejdere, mens du samtidig også får en forståelse for de elementer, der påvirker dine medarbejderes trivsel.

4. Til dig, der ønsker mere viden om adfærdspsykologi

Har du et ledelsesansvar i dit daglige arbejde, og ønsker du at udvikle dine nuværende lederevner på et psykologisk plan og derigennem opnå en større selvindsigt? Så vil dette kursus være noget for dig, da det baserer sig ud fra en adfærdspsykologisk model, som giver dig mulighed for at udvikle din menneskelige indsigt og forståelse.

Du vil blive i stand til at forstå dine medarbejderes reaktionsmønstre og behov, såvel som at du vil blive mere opmærksom på dig selv. Du vil lære, hvordan du kommunikerer, motiverer og delegerer optimalt afhængig af, hvilken medarbejdertype du arbejder med. Dermed vil du også opnå en større indsigt i din egen stil som leder, dine styrker og dine begrænsninger.

På kurset integreres der også et 360-graders feedback element, hvilket betyder, at du vil blive klogere på, hvordan andre opfatter dig.

5. Grundlæggende lederuddannelse – motivere medarbejdere dagligt

Med denne grundlæggende lederuddannelse bliver du bedre til at kommunikere med forskellige mennesker, lede situationsbestemt og byde ind i ledelsessammenhænge. Du får konkrete værktøjer, der gør, at du lærer din ledelsesstil at kende.

Med den grundlæggende lederuddannelse får du en dynamisk og praksisorienteret uddannelse, hvor du lærer at håndtere og facilitere dagligdagens ledelsesopgaver. Du arbejder med situationsbestemt ledelse, god kommunikation som ledelsesværktøj og synlig ledelse i organisationen.

På uddannelsen lærer du om:

  • Lederstile og ledelsesmetoder
  • Kommunikation som ledelsesværktøj
  • Konflikthåndtering i praksis
  • Planlægning og uddelegering
  • Grundlæggende ledelsesredskaber
  • Synlig ledelse og motivation

Se alle uddannelser inden for motivation her

Senest opdateret: 30 aug 2019

Du er måske også interesseret i:

Sidst opdateret 28-08-2019

Sådan måler I ROI på jeres kompetenceudviklings-initiativer

Hvordan måler man egentlig ROI på kompetenceudvikling? Det giver vi jer vores bedste bud på lige her. 

Læs mere
Sidst opdateret 13-03-2019

Top 5 mest efterspurgte uddannelser i 2019

Hemmeligheden er ude! Her er listen med de mest populære uddannelseskategorier som danske virksomheder har efterspurgt gennem 2018, og dermed de mest efterspurgte uddannelser i 2019.

Læs mere
Sidst opdateret 13-06-2019

Opbygning af Brand loyalitet: Sådan får I jeres kunder til at komme tilbage

Det er veldokumenteret at det kan koste 5-25 gange mere finde nye kunder, fremfor at fastholde eksisterende kunder. Derfor kan det virkelig give mening at fokusere på kunde retention. 

Læs mere
Sidst opdateret 17-06-2019

Sådan gør du din profil mere attraktiv

Har du nogensinde hørt om 15-sekundersreglen? Den refererer til den tid du har til at fange en besøgendes tid før de er på vej væk fra dit website. Læs med her og bliv helt klar på, hvordan du gør det. 

Læs mere