Vis finduddannelse.dk som: Mobile

4 bud på spændende uddannelser inden for sociale medier

Vil du have en karriere inden for sociale medier?

De sociale medier er blevet det første, vi tjekker om morgenen, dér hvor vi får vores nyheder på vej til arbejdet, den nemme vej til vores netværk, og et sted hvor vi danner vores holdninger og udveksler vores meninger. Og så har det åbnet op for helt nye måder, hvorpå virksomheder kan nå ud til deres målgruppe.

Vi danskere bruger dagligt i gennemsnit 7 timer og 16 minutter online, hvoraf 11% af den tid foregår på sociale medier, hvilket svarer til ca. 45 minutter dagligt. Tallene taler for sig selv, vi elsker de sociale medier.

I det nye kommunikationslandskab er det derfor fuldstændig umuligt at komme uden om sociale medier, og hvor vigtige de er for dig og din virksomhed. Det er blevet altafgørende for virksomheder, at de har kompetente medarbejdere til at håndtere deres ageren på de digitale platforme både for at tiltrække kunder, nye medarbejdere og styrke deres image, men også for at sikre en stærk organisationskultur internt.

Søg uddannelser inden for sociale medier

Vi har samlet 4 af de bedste uddannelser inden for digital kommunikation, der gør dig til SoMe ekspert, og hjælper dig på vej til en karriere indenfor sociale medier:

1. For dig der står for strategien på de sociale medier

Vil du gerne arbejde professionelt med sociale medier? Og ønsker du en dybere indsigt i præmisserne for at arbejde strategisk og praktisk med de forskellige digitale platforme? Uddannelsen til Social Media Manager er en all-around uddannelse indenfor sociale medier, hvor du bliver undervist af eksperter og får lov til at afprøve teori og modeller i praksis.

På uddannelsen lærer du om:

  • Strategier på de sociale medier
  • Krisekommunikation på de sociale medier, når shitstormen rammer
  • Hvordan du kommunikerer din historie bedst muligt på den rette platform
  • Hvordan din virksomhed anvender LinkedIn
  • Facebook-annoncering
  • Jura og GDPR for sociale medier
  • Produktion af videoer til sociale medier
  • Måling af ROI (return of investment) af din virksomheds indsats på sociale medier.

2. Til dig der vil arbejde med digital markedsføring

Vil du gerne styrke dine kompetencer inden for digital markedsføring via sociale medier? Fagmodulet i digital markedsføring sætter dig i stand til at skabe online markedsføringsmæssig værdi for din virksomhed.

På modulet lærer du at udarbejde og implementere en digital strategi samt selvstændigt at analysere og planlægge og gennemføre opgaver i forbindelse med digital markedsføring.

På modulet bliver der stillet skarpt på:

  • Sociale medier
  • Key Performance indicators (KPI)
  • Konceptudvikling
  • Søgemaskineoptimering (SEO)
  • Linkbuilding
  • Konvertering

Lyder fagmodulet som noget for dig, og ønsker du flere kurser indenfor salg og markedsføring?  Læs mere om akademiuddannelsen i salg og markedsføring hos cph business her.

3. Til dig der arbejder med rekruttering og employer branding på sociale medier

Vil du gerne have indsigt i, hvordan din organisation skal agere og kommunikere via de sociale medier for at rekruttere de de bedste kandidater? Kurset i rekruttering via sociale medier giver klare konkurrencefordele og reducerer omkostningerne i jagten på talenterne via de sociale medier.

På kurset lærer du:

  • At analysere hvilke platforme I skal satse på, og hvem jeres målgruppe er
  • Hvordan i implementerer jeres strategi i det daglige rekrutteringsarbejde
  • Hvordan I opnår resultater med re-ativ rekruttering via sociale medier
  • Hvilke fordele der er ved at anvende sociale medier frem for jobportaler og gængse rekrutteringskanaler
  • At reducere ansættelsesomkostningerne
  • At øge kvaliteten af kandidater via ambassadørrekruttering

På kurset kommer du til at arbejde med sociale medier som LinkedIn, Facebook og Twitter.

4. Til dig der vil være ekspert i annoncering på sociale medier

Vil du gerne sørge for at dit gode content på sociale medier bliver set af de rigtige? Og at det skaber værdi for din virksomhed? Som med så meget andet annoncering, kræver det et budget, og på dette kursus i annoncering på sociale medier lærer du om paid social og hvordan  dit indhold når endnu længere ud, og lander ved de helt rigtige målgrupper.

Det får du med annonceringskurset:

  • Indsigt i annonceringsmulighederne på de mest udbredte sociale platforme og afklaring af, hvad der er relevant for dig og din virksomhed
  • Indføring i annoncestrategi og kampagneplanlægning
  • Hands-on-erfaring med oprettelse og håndtering af annoncekampagner på Facebook og andre relevante sociale platforme
  • Tips og tricks til budstrategi og løbende optimering
  • Viden om opstilling af mål og effektmåling i praksis.

Kurset vil tage udgangspunkt i Facebook, som er det største af de sociale medier på det danske marked, og som tilbyder de mest avancerede annonceringsmuligheder. Et par uger efter kurset afholdes der et opfølgende sparringsmøde.

Se alle uddannelser inden for sociale medier

Senest opdateret: 21 maj 2019

Du er måske også interesseret i:

Sidst opdateret 09-05-2019

Hvordan rekrutterer man de stærkeste kandidater i 2019?

Kandidaterne har magten. Så kort kan en status på jobmarkedet anno 2019 skrives. Så hvordan tiltrækker I - som virksomhed - så den allerbedste kandidat? Det kræver nytænkning, siger CMO og co-founder i Statum, Alexander Kragh. Få hans bedste råd lige her.

Tags: HR , Karriere , Marketing
Læs mere
Sidst opdateret 17-06-2019

Sådan får du en effektiv marketingstrategi

Marketing er det, der driver salg. Gode og solide marketinginitiativer er med til at tiltrække nye og fastholde eksisterende kunder. Læs med her, hvor Majbritt Lund giver dig sine bedste tips til, hvordan du skaber den gode marketingstrategi.

Tags: Marketing
Læs mere
Sidst opdateret 20-01-2016

Interview om følelsesmæssig intelligens

Der er i stigende grad fokus på følelsesmæssig intelligens på arbejdsmarkedet. Arbejdsgivere efterspørger følelsesmæssigt intelligente kandidater med forståelse for andre mennesker og evnen til at håndtere konflikter og vanskelige situationer. Vi har interviewet Sebastian Nybo, der er anerkendt forfatter, erhvervspsykologisk rådgiver og underviser.

Læs mere
Sidst opdateret 06-01-2016

Den gode underviser

En god underviser betyder meget for vores oplevelse af kurser, og en god underviser kan inspire kursusdeltagere længe efter kurset. Men hvad er er en god underviser og hvordan gør de? Vi har spurgt en (god) underviser hvordan man skaber tillid, gode læreoplevelser og hvordan man kan sikre, at folk bedre kan huske det man underviser i.

Læs mere
Få nyheder, trends og insight
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få indblik i uddannelsesmarkedet samt inspiration til kommende kompetenceudvikling!