E-learning har længe været på alles læber, i alles fremtidsudsigter og i alles langsigtede strategi – men uden for alvor at slå igennem i Danmark. I marts måned 2020 blev vi alle midlertidigt nødt til at gøre tanker til handling ved at omlægge fysisk undervisning til online forløb.
Men hvad kommer det til at betyde for fremtidens kursusformater? Det har vi lavet en Q&A om med Rune Heiberg Hansen, der er Director of Education & Employment hos DAMVAD Analytics. Læs med her:
COVID-19 skaber stigende interesse for e-learning
Hvad er der galt med de gamle kursusformater?
Det er lidt dobbelt, for på den ene side, så kan de gamle formater jo noget. Der er mange, der er glade for dem, så det ikke er sådan, at man skal stoppe med at afholde tilstedeværelseskurser, men det er relevant at se på de muligheder, som de nye formater giver.
Dét vi har set under - og tildels før - COVID-19 er, at virksomheder og medarbejdere har en faldende interesse i kurser, hvor man er væk fra sin arbejdsplads og privatliv i længere tid. Forskning peger også på, at det ikke nødvendigvis er den bedste måde at få overført viden fra et kursus eller efteruddannelsesaktivitet til en hverdagssituation.
De nye formater, som især er begyndt at udvikle sig under COVID-19, har nogle interessante muligheder:
- Det er i højere grad muligt at tage efteruddannelse i det tempo, som passer deltageren
- Man kan tage det i mindre bidder
- Og så får man mulighed og adgang til et større udbud af efteruddannelsesaktiviteter, fordi man ikke er begrænset af en fysisk afstand.
Uddannelsesbranchen er i stærk udvikling
Hvad er det for en udvikling, der er sket under COVID-19?
Det er en udvikling, der har været undervejs over længere tid, men under COVID-19 har flere fået øjnene op for muligheden i at tage online undervisning, fordi vi jo alle har gjort os erfaringer med at gøre ting online.
Jeg hører både fra udbydere af efteruddannelse og kursister, at de har været gladere for online-undervisning, end de havde troet, at de havde været. Det betyder også, at man har genovervejet de antagelser om, hvad kunderne vil have, og hvordan man kan afholde god efteruddannelse.
Jeg tænker, at hvis man som udbyder af en efteruddannelsesaktivitet i Danmark, ikke har en naturlig grund for at skulle have fremmøde fx hvis kurset ikke kræver laboratorie eller andre tekniske faciliteter, så vil det være fordelagtigt som minimum at inkorporere en snert af digitale komponenter eller -elementer.
Hvilke nye kursusformater tror du, vi kommer til at se mere af?
Det er måske mest generelt, at vi vil se, at formaterne i højere grad bliver digitaliseret her post-corona. Formaterne vil selvfølgelig være forskellige alt efter, hvad kurserne handler om, men der har været et stort fokus på at udvikle platforme. Det fokus gør, at der også er kommet en udvikling i de mere kreative og avancerede læringsområder ved de større aktører, som der har været mangel på. Online undervisning er blevet mere common og mainstream.
Er der nogle internationale udbydere, som du synes, vi skal lade os inspirere af?
I forlængelse af mit forrige svar, så er fx Harvard Business Schools online-uddannelse et godt eksempel. De er gode til at udnytte, at man har en skala, hvor man har et hold på flere hundrede deltagere fra hele verden. Det udnyttes til at lave nogle interessante gruppeøvelser. I stedet for at gøre det til en svaghed, at man er mange - som man nogle gange gør, fordi man er bange for at folk forsvinder i mængden - så gør man det til en styrke og udnytter det netværk, man som kursist/deltager har adgang til.
Og så sker der jo også det, at når mange større aktører, som måske tidligere har holdt fast i det fysiske, kaster sig ud i at eksperimentere, så flytter det jo også markedet. Så skal man kunne nogle andre ting for at holde fast. Hvis alle ens konkurrenter gør noget nyt, så skal man jo også selv gøre noget nyt. Det bliver sådan et innovations-push og aktører, som måske tidligere har været lidt perifere, får måske en ny chance, hvis de har et godt onlinetilbud. Hvor aktører, der måske tidligere har været stærk på det fysiske bliver udfordret, hvis ikke de har et online udbud.
E-learning erstatter ikke tilstedeværelseskurser
Kommer digital kompetenceudvikling til at erstatte tilstedeværelseskurser?
Det der jo typisk sker på markeder som uddannelsesbranchen, det er, at når der kommer sådan et innovations-push, som vi har været vidne til så opstår, der også oftest et analogt-backlash, hvor man har et ønske om at holde fast i noget analogt - det er jo ikke fordi, at alting bliver digitalt.
Det jeg ser for mig er, at vi bliver mere bevidste om, hvorfor er det, at vi bruger analog? Hvad er det vi bruger det til? Hvordan gør vi det? Hvad er det gode fra det analoge, som vi skal overføre til den digitale undervisning? Nogle branchefolk kan jo godt være bekymret for, at vi går glip af en masse gode værdier fra det fysiske. Og det oplever jeg faktisk er det, der er stor opmærksomhed på.
Førhen har der været en tendens til at tillægge analoge kurser værdier som interaktion og personlighed, fordi de var fysiske. Nu er man noget frem til en erkendelse af, at man faktisk også kan opnå interaktioner og personlighed online, hvis man gør det ordentligt.
Finansiering vs formater
En tanke for øjeblikket er, om det handler om finansiering, eller det handler om formater. I Danmark har vi lidt en tendens til at bruge rigtig meget tid på finansiering, og jeg synes, at det skygger for en vigtig diskussion om formater. Er det den rigtige måde, vi gør det på? Snarere end hvilke offentlige kasser eller overenskomster der skal finansiere hvad.
Lige for øjeblikket, så er det jo ikke fordi, at det ligefrem er væltet ind på kursusudbuddet med kursister, selvom folk har siddet hjemmefra og i princippet har kunne tage efteruddannelse. Efterspørgslen er ikke eksploderet, selvom pengene har været der, og behovet har været der. Aktiviteten har ikke nødvendigvis fulgt med, og jeg tror, at grunden til det i høj grad har handlet om, at fokus har været mere på puljerne end på behovet.