Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Unge i storbyen fravælger erhvervsuddannelserne

Erhvervsuddannelserne bliver i stigende grad fravalgt af de unge. I en statistik fra Danmarks Statistik viser det sig, at specielt storbybørn tager gymnasievejen, når de skal vælge ungdomsuddannelse. Men hvorfor er det, at storbybørnene fravælger håndværkerfagene? Og hvad bliver konsekvensen?

Håndværker

Ifølge Danmarks Statistik så ligger Danmarks bykommuner langt under gennemsnittet, når det handler om unge, der er i gang med, eller har gennemført en erhvervsuddannelse, fem år efter de har forladt grundskolen.

Hos Finduddannelse.dk har vi taget en snak med Ulla Højmark Jensen, Docent - Ph.d. ved Professionshøjskolen Absalon, om hvorfor de unge i byområderne ikke tilvælger erhvervsuddannelserne, og hvilke konsekvenser det kan have.

Har du helt styr på hvorfor de unge dropper erhvervsuddannelserne?

Læs med herunder og find ud af, hvorfor de unge i byområderne i højere grad vælger den gymnasiale vej efter grundskolen.

Hvorfor fravælger unge erhvervsuddannelserne?

Den nye generation vs. de ældre generationer

Det svære uddannelsesvalg

Hvem tager en erhvervsuddannelse?

Forandring af erhvervsskolerne er vejen frem

Det kræver investeringer at lave om

Hvorfor fravælger unge erhvervsuddannelserne?

Ifølge statistikken havde 81% af de unge valgt en gymnasial uddannelse ét år efter grundskolen. Det er en fortsættelse af den stigning, som vi har set flere år i træk.

Men hvorfor vil de unge hellere den gymnasiale vej?

Ifølge Ulla Højmark Jensen, kan der være flere grunde til, at de unge vælger som de gør:

De unge i byområderne, ser andre jobkategorier og muligheder end de unge der bor i landområderne. De rollemodeller som de unge oplever i deres hverdag kan være meget forskellige. Rollemodellerne kan både være ældre kammerater og søskende, forældre, omgangskredsen og naboerne.

En anden pointe Ulla peger på, er manglen af praktikpladser. I nogle landområder har man rigtig gode netværk, hvor naboen kender én, der kender én, der kan skaffe den unge en praktikplads. Uddannelsesinstitutionen kender også de lokale arbejdspladser, og hjælper de unge med at få en praktikplads. Nogle unge i byområderne oplever, at de står meget alene med at finde en praktikplads, og hvis skolen ikke træder til og støtter dem eller tilbyder skolepraktik så kan de blive tvunget til at droppe uddannelsen.

Den nye generation vs. de ældre generationer

Tidligere var man voksen, når man blev konfirmeret, og dermed blev det også forventet, at man deltog aktivt på arbejdsmarkedet. Men ifølge Ulla Højmark Jensen, ser arbejdsmarkedet ikke længere sådan ud - og det samme med de unge. Man har nemlig lov til at være ung i længere tid:

“De fleste unge er slet ikke klar til at vælge et erhverv når de er 16-17 år og arbejdspladserne er ikke klar til at modtage de 16-17 årige. At være ung forbinder vi med at man har lov til at afprøve ting, og man ikke behøver at lægge sig fast på noget endnu. Og ungdomsperioden er i dag meget længere end tidligere.”

Det betyder ifølge Ulla Højmark Jensen at nogle arbejdsgivere først vil give de unge en praktikplads når de har besluttet sig, er færdige med at feste og har kørekort. Denne tendens betyder at erhvervsuddannelserne faktisk dårligt kan kaldes en ungdomsuddannelse.

Det svære uddannelsesvalg

Det har altid været svært at finde ud af, præcis hvad man gerne vil være, når man går i grundskolen. Dette er ikke blevet lettere med de mange muligheder. Undersøgelser fra Center for Ungdomsforskning viser da også, at rigtig mange ombestemmer sig i forhold til deres ungdomsuddannelse mellem 8. Og 9. Klasse. Og ifølge Ulla Højmark Jensen er dette meget tidstypisk, at de unge har svært ved at vælge et erhverv allerede efter 9. klasse.

Man har altså ikke nødvendigvis den viden og ide om sin fremtid, der gør at man kan tage et valg om, hvad man vil med resten af sit liv som 15-16 årig, som erhvervsuddannelserne ligger op til i dag.

Men hvem tager så erhvervsuddannelserne?

Det viser sig, at gennemsnitsalderen for dem der starter en erhvervsuddannelse, ifølge Ulla Højmark Jensen, er på over 20 år.

Er det så stadig en ungdomsuddannelse?

Med den samfundsstruktur vi har i dag, er det ifølge Ulla Højmark Jensenikke oplagt at man som 14-årig skal beslutte sig for at søge ind på en færdig uddannelse. Og det er måske netop noget af det, som tallene fra Dansk Statistik viser. Hvor kun 17% af de igangværende elever på erhvervsskolerne, havde færdiggjort grundskolen året før.

Erhvervsskolerne prøver at indrette uddannelsen, ved at lave klasser med dem der kommer direkte fra grundskolen, og dem som er lidt ældre. Men er det nok?

Forandring af erhvervsskolerne er vejen frem

Internationalt vil vi gerne bryste os med at være veluddannet. Men samtidig, så har vi et grundforløb, hvor man efter relativ kort tid kan komme ud på en arbejdsplads og skal være fx tømrer.

Ulla Højmark Jensen beskriver hvordan et nytænkende uddannelsessystem omkring erhvervsuddannelserne, kan være med til at gøre uddannelserne mere attraktive, og ikke mindst, sørge for at de unge, faktisk får den tid de har brug for, for at være klar over det er de gerne vil.

Men hvordan skal erhvervsuddannelserne nytænkes?

“I tråd med mange andre lande, kunne man godt forestille sig at i stedet for at kalde erhvervsuddannelserne en ungdomsuddannelse, i stedet kalder det for en voksenuddannelse, og det var en man fik efter man havde afsluttet en ungdomsuddannelse, som skulle være mere eller mindre gymnasie, i en eller anden udstrækning.” - Ulla Højmark Jensen

Ved at sætte et system op, hvor erhvervsuddannelserne ikke længere ligestilles med andre ungdomsuddannelserne, vil der altså være mulighed for senere hen at kunne videreuddanne sig, hvis man senere finder ud af, at det er noget andet man vil lave.

Ulla Højmark Jensen tanker minder meget om det system der kører med EUX i dag, men her er der stadigvæk en forestilling om, at man som 14-15-16 årig ved hvad man vil. Det er netop dette Ulla opponerer mod, da hun gennem sin forskning har set, at rigtig mange ombestemmer sig undervejs.

Det kræver investeringer at lave om

Hvis vi gerne vil gøre op med de faldende tal på erhvervsskolerne, skal der altså nye tanker i gang. Her kræver det at der bliver investeret i den unge, og ifølge Ulla Højmark Jensen er det både fra uddannelsesinstitutionerne, politikerne og uddannelses-planlæggerne.

Tanken om at lave erhvervsuddannelserne om har været fremme før. Men det har været svært at give slip på det danske vekseluddannelsessystem. Men Ulla Højmark Jensen mener ikke, at det er en undskyldning:

Hvordan kan uddannelsessystemet ændres?

Det gælder altså om, at skabe nogle uddannelser som rækker videre. Og her tæller alderen rigtig meget, hvorfor 3 års “gymnasie-lignende” uddannelse, kan betyde rigtig meget, inden de unge skal vælge deres fremtid.

“Så hvis man kan sige, nå men en tømrer har altså også været igennem en gymnasial uddannelse og er også klar til at gå ind på en kortere videregående uddannelse efter sin afsluttende uddannelse, eller endda en længere videregående uddannelse, hvis de vil det. Det vil jo give en anden prestige i også at tage en håndværks betonet uddannelse.”

Senest opdateret: 02 feb 2018

Få nyheder, trends og insight
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få indblik i uddannelsesmarkedet samt inspiration til kommende kompetenceudvikling!