Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Vil du hjælpe os med at forbedre din oplevelse? (2 spørgsmål - 5 sekunder) Klik her for at besvare spørgsmålene

Hvordan kommer vi i mål med skolereformen?

Skolerne skal fokusere på kompetencer i inklusion og IT, mener Danmarks Lærerforening. Men samtidig står både ledere og lærere overfor en stor udfordring, når de med nye målbaserede undervisningsformer både skal øge det faglige niveau, skabe sociale kompetencer og bedre trivsel hos eleverne.
 
I kølvandet på skolereformen er spørgsmålet om behov for efteruddannelse af lærerne druknet i sure læserbreve om stramme arbejdstider og lange skoledage for eleverne. Bag kulisserne står kommuner og skoleledere tilbage med puslespillet med de manglende brikker, når lærerne skal efteruddannes, så de kan opfylde reformens krav til lærerkompetencer.

Vi har talt skolereform med Bjørn Hansen fra Danmarks Lærerforening

Et af hovedtemaerne i folkeskolereformen er styrket efteruddannelse af lærere, pædagoger og skoleledere. Men hvad vil det sige at styrke lærernes efteruddannelse, og hvilke kompetencer er det, vi får brug for i den nye folkeskole?

Finduddannelse har spurgt Formand for Skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening, Bjørn Hansen, om hvilke kompetencer vores lærere og skoleledere får brug for med reformen.


Hvor ser du det største behov for kompetenceudvikling i forhold til reformen?

“Ifølge reformen skal alle lærere senest i 2020 have undervisningskompetence, der svarer til de linjefag, de underviser i. Men ser vi udover fagkompetencerne, er det særligt inklusion og IT, der skal være fokus på.”


Hvorfor er inklusionskompetencer blevet vigtigere med reformen?

“For få år siden vurderede regeringen, at vi brugte for mange penge på specialundervisning. Det har betydet, at børn med særlige behov er blevet samlet med andre elever, og det stiller særlige krav til nogle specielle kompetencer hos lærerne. De krav er ikke blevet mindre med reformen. Det handler bl.a. om de faglige krav og de nationale test i læsning og matematik, som skolerne og kommunerne bliver målt på. Skal vi nå målene for et højere karaktergennemsnit, så er det eleverne i den svageste ende, der skal løftes.

Helt konkret er der et stadig stigende behov for, at vi uddanner inklusionsvejledere, der ved, hvad vi gør med elever med særlige behov. Vi kan godt sende alle lærerne på inklusionskursus, men det er ikke det, der er brug for. Lærerne har brug for, at der er en vejleder ude på skolen, der kan hjælpe, støtte og rådgive. Det skal være en, der kommer ind i timen og observerer, hvordan undervisningen fungerer. Det vil blive mere og mere efterspurgt, især i klasser hvor der er elever med autisme, ADHD og lignende. Nogle kommuner er allerede igang, men der er langt endnu.”

Fakta om skolereformen

  • Der er afsat i alt 1 milliard kroner i perioden 2014-2020 til styrket efteruddannelse på skolene.
  • Af den afsatte milliard udgør 250 millioner efteruddannelse af skoleledere

  • I 2020 skal 95 procent af de lærere, der arbejder i et linjefag have kompetencer i de linjefag, de underviser i. 


Hvilke IT-kompetencer mangler lærerne?

“Lærerne skal klædes på til at vurdere, hvordan de anvender IT i undervisning. Der bliver hele tiden lagt nye undervisningsprogrammer ind, hvor lærerne skal vurdere, om eleverne bliver dygtigere af det, eller om de ikke kan anvendes. De skal også se på, om de undervisningsprogrammer de anvender, bidrager til undervisningen i de enkelte fag, eller om det giver bedre mening med bøger. Et godt eksempel på dette er biologi, hvor ting der før blev indsamlet og undersøgt under mikroskopet, nu kan være et billede taget med en mobiltelefon, som senere kan vises på en skærm for alle.”


Hvilke krav stiller reformen til skoleledernes kompetencer?

“Når vi ser på lederne, handler det rigtigt meget om at nå målsætningerne for skolen og for eleverne. Det er skolelederne, der står til ansvar for, at også den enkelte lærer arbejder for at nå målene, og i sidste ende at eleverne kommer ud af skolen med tilstrækkelige faglige og sociale kompetencer. Lederne skal derfor klædes på til at vejlede lærerne, så lærerne kan arbejde i tråd med målsætningerne, og de kan nå målene. Det har de ikke gjort i samme grad tidligere.

Hvis vi tænker i kompetencer, så handler det bl.a. om behovet for supervision. Lederne skal også lære at være pædagogiske ledere og sikre det pædagogiske arbejde. Det er vigtigt, så eleverne kommer ud af skolen med både sociale og faglige kompetencer og kan klare sig ude i samfundet. Det indebærer, at skolelederne kommer ud i klasseværelserne og vejleder lærerne i deres undervisning.

Vi skal finde en god balance mellem vores trivselsarbejde og det faglige, så eleverne både kan klare en uddannelse, samtidig med at de kan begå sig i samfundet. Folkeskolen er ikke bare en uddannelse. Den skal klare både dannelse og uddannelse. Eleverne skal lave noget i fællesskab, lære at samarbejde og bruge hinandens kompetencer - det skal lærerne støtte dem i. Reformen lægger op til, at eleverne skal bruge lokalsamfundet mere samt naturen og virksomhederne. Det er ikke nyt, men reformen går ind og vælger værktøjerne, så de samme metoder anvendes på tværs af skolerne.”



Hvad ser du som den største udfordring med reformen i det kommende år?

“Vores vigtigste arbejde nu er at sikre lærerne nogle ordentlige arbejdsforhold, så de ikke går ned med flaget. Lærerne skal være på skolen fra klokken otte til halv fem, og alt deres forberedende arbejde skal foregå på skolen. Det er en stor udfordring, fordi nogle lærere har skemaer, hvor de har en halv time hist til deres forberedelse. Det er næsten umuligt at fordybe sig i så korte intervaller. Herudover er der naturligvis inklusionsudfordringen med at løfte alle elever i klassen på samme tid.

Men udfordringerne starter for alvor næste år, hvor lærerne skal arbejde med målstyret undervisning. Det betyder, at lærerne skal tage udgangspunkt i, hvad eleverne skal lære og udvikle undervisningen efter det. I dag tager vi udgangspunkt i de aktiviteter, vi lægger ind i undervisningen. Der er allerede lærere, der er begyndt at arbejde med den nye læringsform, men det er en stor udfordring og en helt ny måde at tænke på.”


Dækker den afsatte milliard behovet for kompetenceudvikling?

“Kommunerne er ved at undersøge, hvor stort behovet for kompetenceudvikling er på deres egne skoler, men den milliard der er sat af, rækker ikke til alt kompetenceudvikling. Samtidig er der forskellige ønsker til, hvordan midlerne til efteruddannelse skal fordeles. Nogle ledere vil prioritere at sende deres lærere på andre kurser end de fagspecifikke linjefagskurser. Derudover skal den afsatte milliard også dække uddannelse til pædagoger og skoleledere. Hertil kommer, at der foruden kursusudgifter også mangler dækning af vikartimer, når medarbejderne skal uddannes.”


Om Danmarks Lærerforening

Danmarks Lærerforening er en faglig organisation for ca. 90.000 medlemmer. DLF er en partipolitisk uafhængig organisation og varetager medlemmernes pædagogiske, økonomiske og tjenstlige interesser.
Udover medlemmernes interesser i forhold til løn- og arbejdsvilkår, varetager foreningen også de pædagogiske og skolepolitiske interesser.

Læs mere om DLF

Læs om udvalgte temaer i Skolereformen

Leder du efter kompetencegivende efteruddannelse, der kan hjælpe dig til at formidle dit budskab tydeligt og give dig en dybere forståelse inden for læring og kommunikation? Find kurser inden for formidling og læring her

Senest opdateret: 03 aug 2020

Du er måske også interesseret i:

Sidst opdateret 19-10-2020

Top 30 kompetencer hos pædagoger anno 2016

Hvilke egenskaber skal du besidde for at få foden inden for i den pædagogiske verden? Finduddannelse.dk har gennemgået over 1.200 jobannoncer for at blive klogere på, hvad arbejdsgiverne søger, når der skal ansættes nye pædagoger.

Læs mere
Sidst opdateret 27-05-2020

30 kompetencer der er efterspurgt blandt lærere

Hvilke egenskaber og kompetencer skal du besidde for at begå dig som succesfuld lærer i grundskolen? 

Læs mere
Sidst opdateret 27-05-2020

Efter- og videreuddannelser inden for terapi

Overvejer du, om du skal skifte karrierespor eller måske bygge ovenpå en uddannelse inden for det terapeutiske område på det fysiske eller psykiske plan? Der findes et utal af terapeutuddannelser og kurser. Læs med og bliv inspireret!

Læs mere