29 jul 2020

Hvad er vigtigt for fremtidens medarbejder?

På årets store samlingspunkt for kursusudbydere og HR folk, Træfpunkt HR 2015 i Øksnehallen, København, blev der også talt om employer branding og, hvad der kendetegner de virksomheder, der opfattes som spændende at arbejde i.

Jesper Dansholm, Universums danske direktør, fortalte de fremmødte om de seneste trends når det gælder employer branding. Efter nogle år med krise, er det nu i højere grad blevet arbejdstagers marked. Altså vel og mærke højtuddannede inden for økonomi, naturvidenskab, it området eller ingeniører.

I deres årlige undersøgelse spørger de både studerende og erfarne medarbejdere, hvordan de ser på en række virksomheder, og hvor attraktivt det er at arbejde i dem.

"Vi kan se det de kreative, emotionelle værdier hitte. Vi ser også, at det er store internationale virksomheder, der klarer sig godt. Mange kan ikke forestille sig at arbejde i en virksomhed, der ikke har en eller anden international dimension."

Hvilke arbejdspladser hitter?

Både studerende og færdiguddannede vil gerne arbejde i en virksomhed med et klart formål. Han fremhævede Novo Nordisk som en virksomhed, der har formået at formidle et klart formål med virksomheden arbejde: At det ikke kun handler om at tjene penge på lægemidler, men om at behandle en masse mennesker for alvorlige sygdomme og forbedre livskvaliteten.

I en anden boldgade ser man, at Nationalbanken er steget i graderne blandt økonomer. Det bliver ikke længere opfattet som et lidt støvet sted, der trykker penge, men mere som et sted med et klart formål og mission, og det opfattes i stigende grad attraktivt. Særligt efter finanskrisen, hvor behovet for styring af finanserne blev tydeligt. 

En virksomhed der pt er lidt udfordret på flere fronter, er SKAT. Utallige dårlige sager har sat sit præg på omdømmet samtidig med, at de står overfor en stor rekrutteringsopgave.

"SKAT står lidt på en brændende platform. De er nødt til at gøre noget. Et meget kort, hurtigt råd vil være, at de skal være meget bedre til at formidle deres formål – de er jo i den grad medvirkende til, at vi har det velfærdssamfund vi har i dag. Og det skal fremhæves mere."


Hvad skal man gøre, hvis man gerne vil opfattes som en attraktiv arbejdsplads?

Ifølge Jesper Dansholm, skal man definere sin målgruppe – og dermed også have kendskab til den. Og så skal man have ledelsen med. Et særligt kendetegn ved danske virksomheder er desuden, at de generelt er rigtigt gode til HR og til at skabe gode arbejdspladser, men de er ikke så gode til at fortælle om det.

"Generelt skal virksomhederne blive meget bedre til at fortælle om sig selv. Mange har fokus på studerende og studiemesser, og det er også fint. Men man skal også nå ud til de mere erfarne kandidater. Brug de sociale medier og de rigtige netværk. På den måde kan man ramme de mere erfarne profiler", siger Jesper Dansholm.


På oversigten nedenfor kan du se, hvilke virksomheder der opfattes som attraktive at arbejde hos.

Top 5 ønskevirksomheder blandt færdiguddannede i job

Business/Økonomi

Lego

Novo Nordisk

Google

A.P. Møller Mærsk

Carlsberg

IT

Google

Lego

NNIT

         Novo Nordisk         

Ingeniør/Naturvidenskab

Novo Nordisk

Lego

Novozymes

Rambøll

Google

Top 5 ønske virksomheder blandt studerende

Business/Økonomi

Lego

A.P. Møller Mærsk

Novo Nordisk

Carlsberg

McKinsey & Company

IT

Google

Microsoft

Lego

IBM

      IO Interactive      

Ingeniør/Naturvidenskab

Novo Nordisk

Lego

Rambøll

A.P. Møller Mærsk

Siemens

Kilde: Universum. Respondenter: 14.526 studerende og 8.737 færdiguddannede i job. www.universumglobal.com

Af journalist Rikke Ravn

Senest opdateret: 29 jul 2020

Du er måske også interesseret i:

Sidst opdateret 06-08-2020

8 tips til rekruttering!

Det er en udfordrende proces at ansætte den helt rigtige medarbejder. Et forkert valg kan være tidskrævende og dyrt. Den forkerte medarbejder kan have en dårlig indflydelse på de øvrige medarbejdere og kan i ekstreme tilfælde skade virksomhedens image. Til gengæld kan den rigtige medarbejder på kort tid være profitabel for virksomheden.

HR
Læs mere
Sidst opdateret 25-01-2023

Offentlig ledelse er samarbejde og innovation

Vejen til udvikling i det offentlige kræver nogle helt særlige ledelseskompetencer i samarbejde og innovation - kompetencer som i dag er kendetegnende for offentlig ledelse. Vi har talt med Professor i Offentlig organisation og ledelse ved SDU, Kurt Klaudi Klausen om forskellen på ledelse i det private og det offentlige.

Læs mere
Sidst opdateret 19-10-2020

Top 30 lederkompetencer i 2018

Hvilke egenskaber er vigtige at besidde når man er leder? Finduddannelse.dk har gennemgået over 1400 jobannoncer fra arbejdsgivere, der søger nye ledere, for at blive klogere på, hvad arbejdsgiverne faktisk søger efter.

Læs mere