Ny undersøgelse: Faglighed er alfa omega for jurister
11 jul 2022

Ny undersøgelse: Faglighed er alfa omega for jurister

På en liste over de 30 mest efterspurgte kompetencer inden for jura-branchen i 2016, ligger erhvervserfaring, gode samarbejdsevner, selvstændighed, relevant uddannelse og gode karakterer i top fem. Listen bygger på resultater fra en undersøgelse foretaget af Finduddannelse Danmark. Ifølge Øyvind Fagerstrand, forretningsudviklingschef hos danske advokatvirksomheders brancheforening ‘Danske Advokater’, afspejler kompetencelisten det faktum, at faglighed er alfa omega i arbejdet med jura.

Mest efterspurgte kompetencer i jura branchen 2016

Læs mere om kompetencelisten og undersøgelsens resultater her


Høj faglighed kendetegner branchen

Kompetencelisten er baseret på data indsamlet fra over 200 jobopslag. Undersøgelsen viser, at 90 % af arbejdsgiverne i 2016 søger kandidater med solid og relevant erhvervserfaring inden for stillingernes juridiske felt. Derudover viser listen en tendens til, at arbejdsgiverne lægger vægt på at ansætte jurister med høj faglighed og relevant uddannelsesbaggrund.

Ifølge Øjvind Fagerstrand er det ikke overraskende, at advokatbranchen efterspørger høj faglighed:

Det som primært kendetegner vores branche, er meget høj faglighed. Derfor er det ikke overraskende, at arbejdsgivere efterspørger relevant erhvervserfaring og uddannelse”, fortæller han og tilføjer, at det er særligt vigtigt for juridiske rådgivere at have høj faglighed, da de skal kunne rådgive kunderne bedst muligt, uanset sagens karakter.

Udover en relevant uddannelse, viser undersøgelsen også, at arbejdsgiverne efterspørger høje karakterer hos juristerne. Til det pointerer Øjvind Fagerstrand, at de gode karakterer har en betydning, men at det ikke er det eneste parameter som arbejdsgiverne lægger vægt på, hvilket kompetencelisten også påviser.

Og så er der forskel på kravene til karakterniveau blandt advokatvirksomhederne, hvor det typisk er de allerstørste advokatvirksomheder der stiller lidt højere krav. Dette viser vores analyser og det følger i og for sig i mange andre brancher”, tilføjer han.


Sprog er et advokatens vigtigste våben

En anden tendens, som undersøgelsen afslører er, at der efterspørges jurister med gode sprogkundskaber og formidlingsevner. Arbejdsgiverne ønsker gode kommunikatører med stor gennemslagskraft og som har et flydende sprog i både dansk og engelsk. Til dette påpeger Øjvind Fagerstrand, at udover den dybe juridiske faglige forståelse, er sproget et af advokatens vigtigste våben.

Jurister er i deres dna sprogligt meget stærke og der forventes at de kan excellere i sproget. Mange tvister, retssager mv. vindes på klientens vegne med netop sproget som det vigtigste våben”, fortæller han og tilføjer, at efterspørgslen på gode engelske sprogkundskaber er et resultat af, at branchen har at gøre med mange internationale erhvervsklienter.


Jurister er individualister med holdånd

På listens anden og tredjeplads finder man ‘gode samarbejdsevner’ og ‘selvstændighed’. Det er to kompetencer, der ved første øjekast kan ses som modsætninger. Øjvind Fagerstrand påpeger her, at efterspørgslen på de to kompetencer afspejler en forståelse i branchen af, at jurister i dag skal være individualister med holdånd. Det er vigtigt, at man som jurist formår at arbejde selvstændigt, men på samme tid skal man kunne samarbejde med sine kolleger.

Jurister skal kunne fordybe sig, være analytiske, vende hver en sten og det stiller store krav til at kunne arbejde selvstændigt. Men eftersom at alle rådgivere har en opadgående indlæringskurve og typisk specialiserer sig i deres karriereforløb, skal man kunne samarbejde og arbejde i teams”, fortæller han og tilføjer, at gode samarbejdsevner skal til for at få afdækket alle faglige kompetencer blandt kolleger og bruge dem i fællesskab til at yde klienterne den bedste rådgivning.

Om undersøgelsen

Kompetencelisten er baseret på data fra i alt 253 jobannoncer, som finduddannelse.dk har gennemgået systematisk. Jobannoncerne inkluderer jura inden for en bred vifte af områder. I nogle tilfælde er lignende egenskaber nævnt med forskellige udtryk. Her har vi søgt på de forskellige udtryk og lagt dem sammen som en og samme kompetence.

Senest opdateret: 11 jul 2022

Du er måske også interesseret i:

Sidst opdateret 27-02-2023

De 30 mest efterspurgte kompetencer inden for jura i år 2018

Hvilke egenskaber er vigtige at besidde når man arbejder med jura og hvad kigger arbejdsgiverne efter når de søger nye kandidater til juridisk arbejde?

Læs mere
Sidst opdateret 11-07-2022

5 tips til forretningsrejsen

Er du en af de mange danskere, der hvert år rejser frem og tilbage mellem Danmark og resten af verden på forretningsrejse? Så gælder det om at holde tungen lige i munden, og have styr på de mange forretningsrejse regler og fradrag.

Læs mere
Sidst opdateret 11-07-2022

Guide - Hvordan bliver man advokatsekretær?

Bliv eftertragtet med en uddannelse til advokatsekretær og gør karriere inden for den juridiske branche. Læs mere om mulighederne her.

Læs mere
Sidst opdateret 21-12-2022

De mest efterspurgte kompetencer 2022: Jura

Når du drømmer om et arbejde inden for jura og forskellige juridiske aspekter, hvad bør du så lægge vægt på i din ansøgning? Hvad efterspørger arbejdsgiverne, når de søger nye kandidater til juridisk arbejde anno 2022? 

Læs mere