Programmering er næste generations udtryksform

... og bør ifølge eksperter komme på skoleskemaet. Hør, hvad Eva Fog fra digipippi.dk og Birgitte Hass fra IT-Branchen siger om undervisning i teknologi her. 

- Og det skal derfor på skoleskemaet

Smartphonen er der, hvor vores børn og unge mødes. De kommunikerer på Snapchat og Facebook, mens de udveksler erfaringer og udvider deres horisont på Youtube og Instagram. Smartphonen er blevet en fast integreret del af deres sociale liv og ja, hele eksistens - de er således blevet superbrugere af de digitale medier. Men, hvordan står det egentlig til med forståelsen af teknologien bag deres legeplads? Finduddannelse.dk har talt med to eksperter, Eva Fog fra digipippi.dk og Birgitte Hass fra IT-Branchen, om vigtigheden af den forståelse for deres fremtidige færd i en digitaliseret verden - og begge siger, at kodning som fag i folkeskolen er vejen frem, hvis det vel og mærke implementeres korrekt.

Vi har en flok fremragende forbrugere, der formår at underholde og distrahere sig selv”, denne kontante beskrivelse af den unge generation kommer fra stifter af og forkvinde for digipippi.dk, Eva Fog. Med sit arbejde i digippi.dk gør hun dagligt en stor indsats for at, især piger, bliver mere teknologisk selvbevidste og opnår en dybere forståelse af netop teknologien bag alle deres frirum. To egenskaber, der i høj grad mangler hos den unge generation som helhed. I en hverdag, der efterhånden er 100% digitaliseret og en udvikling, der er hurtigere end nogen overhovedet kan følge med, har vi nemlig svigtet de unge. Vi har ikke haft øjne for vigtigheden i at oplære dem i, hvordan de navigerer rundt i en digital hverdag.

I de sidste to årtier har vi set konsekvensen af, at vi ikke formåede at se alvoren i at lære børn og unge at forstå og begå sig kritisk i de grundprincipper, som ligger under alt det nye; børn og unge, som ikke ved, hvordan de skal gebærde sig som bevidste og kritiske brugere” siger Eva.

Vores børn og unge anskuer de digitale medier som en legeplads, hvor alt det, der ligger bag de forskellige apps, konsekvenserne af brugen af dem med videre, ikke bliver taget med i brugeroplevelsen. Denne tilgang er, ifølge Fog, ikke befordrende, da det skaber en ubalance mellem underholdning og produktivitet. Når det digitale anskues som et legetøj, negligeres det som et værktøj, og det skal stoppes.

Det er i min optik vores pligt ikke at svigte flere generationer, og måden vi opnår det på, er ved at imødekomme udviklingen fra barnsben. På lige fod med alt andet i traditionel opdragelse og dannelse, skal det digitale optræde helt naturligt”, siger Eva. En holdning som direktør i IT-branchen, Birgitte Hass, kun støtter op omkring: “Vi er for alvor på vej ind i den digitale tidsalder, hvor det at forstå, hvad der ligger bag teknologien og kunne skabe løsninger gennem IT er lige så vigtigt som at kunne læse og regne.

Fog mener således, at kodning - som fag i folkeskolen - vil være med til at imødekomme den digitale udvikling,“da vi på den måde støtter de næste generationer, for hvem digital innovation, sekvensforståelse og kreativitet er en nødvendighed”. Undervisning i kodning og teknologi er da også noget, man har fået øjnene op for på globalt plan. I Australien, Kina, Estland, Vietnam, Iran, Saudi-Arabien, Argentina, Bulgarien og mange andre lande er kodning allerede at finde som et fag og der argumenteres, i branchen, for, at kodning ligeledes i Danmark bør implementeres som en del af pensum i alle fag. Det skyldes, at kodning i langt højere skal ses som en tilgang eller en færdighed fremfor et instrument.

Noget som Eva også slår et kraftigt slag for; kodning eller programmering skal ikke bare inddrages i lærerplanerne, fordi det lige nu er et buzzword. Det er nemlig sekvensforståelsen i kodning, der i sidste ende er det, der batter noget. Børnene og de unge skal opmuntres til at tænke i sekvenser, når de arbejder. De skal være kreative og opfindsomme i processen og på den måde finde på strukturer, som de kan implementere i læringen genereltMåden at forstå verden gennem kodning på kan sagtens overføres til både fag som dansk og matematik, da en øget forståelse for teknologien gør eleverne mere løsningsorienterede og giver dem et nyt tankesæt.

Anderledes sagt, programmering er den næste generations udtryksform. Hos IT-Branchen hæfter man sig også ved denne udvikling og advokerer for, at vi i den grad os kommer i gang herhjemme: “Vi ser, hvordan virksomheder og det offentlige digitaliserer som aldrig før samtidig med, at landene omkring os sætter digitale skaberkompetencer på skoleskemaet. Hvis vi ikke snart kommer med på toget, er det ikke bare vores børn, som taber, men hele vores samfundsstruktur”, siger Birgitte. Eva bakker bestemt også op om den påstigningen på teknologitoget for “det digitale forsvinder ikke, og hvis vi ønsker en god udvikling og fremme heraf, skal fremtidens skabere rustes ordentligt.”


Annoncer