Mange forbinder hypnose med trylleshows og fjollede udskejelser, men hypnoterapi er en ideel terapiform til at hjælpe mennesker med underliggende traumer. Vi har talt med ekspert Brian Harlø fra Hypnose Skolen, for at afmystificere 5 fordomme om hypnose. Læs med i artiklen, for at lære mere om hvad hypnose reelt er, og hvorfor det er enormt brugbart.
1. I hypnose kan man få nogen til at hoppe rundt og sige som en kylling
Man kan godt få folk til at sige som en kylling, det er der sikkert mange der har set i fjernsynet. Men den form for hypnose bygger på det man kalder klassisk auditær hypnose. Det fungerer ved, at ”Hypnotisøren” giver en direkte kommando, fx ved at knipse foran ansigtet på personen der skal i hypnose. Det har til formål at skabe et underholdende moment, og er meget langt fra det man oprindeligt har brugt hypnose til. I 1800-tallet blev hypnose brugt flittigt til terapi, og også senere af bl.a. af Freud og Jung, men det fik desværre et dårligt ry, da man begyndte at bruge det i scenekunstens verden, hvor det blev gjort mere til en form for tryllekunst. Men i 1950-60´erne blev en amerikansk psykolog, Milton H. Erickson, inspireret til at bruge det i forbindelse med personlig udvikling og terapi, og det dannede grundlag for det vi i dag kalder moderne hypnose. Her er man langt væk fra kommandoer, men arbejder med en tilladende form, hvor klienten langsomt kommer i trance, og terapeuten kommer med forslag til det ubevidste om selv at gå i trance.
2. Hypnose bliver kun brugt til rygestop og trylleshow?
Hypnose bliver ikke kun brugt til show, men også til terapi. I hypnoterapi arbejder vi både med direkte traumer, fx biluheld og underliggende traumer fra barndommen. Vi har klienter der oplever problemer med selvværd, angst og stress, og der er terapi med hypnose en måde at tilgå det ubevidste, og på den måde blive bevidst om de overbevisninger, der kan gøre nogle ting svære. Vi arbejder selvfølgelig også med rygestop, sukkertrang, vægttab og præstationsangst, men man behøver ikke at have et problem for at gå i terapi. Man kan også arbejde med målsætninger eller hvordan kan man blive bedre til at udtrykke det man ønsker. Mange tænker, at man kun går i terapi hvis der er noget galt, men man kan også se det som en måde at opnå læring, gennem de ting vi nogle gange finder svære. Endda som en form for mental styrketræning.
Som hypnoterapeut kigger man på de bagvedliggende mønstre, og det kræver en teoretisk og praktisk uddannelse i terapiformen, der fordrer, at man kan gå med de tematikker, der måtte dukke op hos klienten under en session. Vi arbejder nemlig lige så meget i vågen tilstand, som i trance.
3. Man skal tro på hypnose før det virker
Nej, man behøver ikke at tro på det. Selvfølgelig er det lettere at gå i trance, hvis man har tillid til terapeuten. Det er essentielt at skabe rapport(et tillidsbånd), for at man kan arbejde med en klient. Første gang en klient kommer til en terapisession, indledes sessionen med en afklarende samtale om problem og mål. Vi afklarer desuden ethvert spørgsmål klienten måtte have til sessionen samt en forventningsafstemning om terapiforløbet.
Vil du vide mere om hvordan hypnose føles? Så læs artiklen, hvor vi afprøver hypnoterapi på Hypnose Skolen.
4. Man kan ikke leve af en karriere inden for hypnose
Det kan man godt, der er mange der har en karriere inden for hypnoterapi. Der er terapeuter der arbejder med 1-1 sessioner hver dag, nogle har et deltidsjob ved siden af, nogle laver undervisning i virksomheder i mentalt styrke eller arbejder med terapigrupper.
En del af dem af der kommer ind på Hypnose Skolen, har en anden baggrund. Det kan være fysioterapeuter, psykologer eller nogle der kommer fra et helt andet felt og drømmer om et karriereskift. Hvis man drømmer om en karriere inden for hypnose og terapi, er det væsentligt at kigge på kvaliteten af den uddannelse man tager.
På Hypnose Skolen & Psykoterapeut Akademiet ved vi hvor effektivt hypnoterapi er i selskab med den rette mængde viden om terapi. Vi underviser i hypnose og NLP (Neuro-Lingvistisk -Programmering), som er yderst relevant i det terapeutiske arbejde, bl.a. i forhold til kommunikation med klienten. Det er desuden en teoretisk og praktisk uddannelse hvor man som studerende får den rette psykologiske viden, der rækker udover hypnose.
Det kan også være vigtigt at kigge på, om antallet af undervisningstimer lever op til de krav, der er i brancheforeninger, for at kunne blive medlem af sådan én.
Hypnose Skolen er medlem og godkendt af NLP Foreningen Danmark og opfylder derfor foreningens standarder for 120 timer i NLP Practitioner uddannelsen.
5. Man skal være spirituel for at arbejde med hypnose
Hypnose har intet med spiritualitet at gøre. Det er relevant at præcisere at hypnose er dét man gør, og trance er tilstanden. Der er forskellige tranceniveauer: let, mellem og dyb. Det der sker, er at hjernen, helt biologisk, skifter hjernebølgerne til en anden tilstand, når man er i trance. Helt ned til det man kalder dyb søvn. Vi mennesker går ind og ud af trance i løbet af en dag. Det kan være at vi dagdrømmer, går i trance når vi kører den samme vej på motorvejen, som vi har kørt 120 gange. Det kan nogle gange betyde, at vi ikke kan huske hvordan vi kom fra A til B, og dét sker, når vi slukker for det logiske sind. Så går vi i trance. Ændringen af hjernebølger er det samme der sker i meditation og hypnose, men med forskellige formål.
Man kan bruge hypnose i sammenhæng med spiritualitet, i sessioner hvor mennesker ønsker en særlig spirituel visualisering. Det bruges fx i forbindelse med at rejse i tidligere generationer eller tidligere liv. Det kan man bl.a. tage en overbygning i på Hypnose Skolen, som spirituel hypnoterapeut.
