Viser 1-20 af 107
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-20 af 107
1
2
3
4
...
6

Salgskursus - drømmer du om at blive Key Account?

Er du allerede sælger og vil udvikle dine salgsfærdigheder, så du kan blive Key Account Manager? Eller drømmer du om at arbejde med salg og vil undersøge, hvilke salgskurser der findes? Her på siden finder du inspiration til begge dele. 

Der er salgskurser for enhver smag

Uanset om du er en erfaren sælger eller lige startet inden for salg, så kan du finde salgskurser, så du kan udvikle dig. Her ser du nogle af de salgskurser, som kan være relevant for dig: 

  • projektsalg
  • professionelt salg
  • salgets psykologi
  • sales power
  • key account development
  • eksportsalg
  • salg fra butik
  • messesalg

Hvis du ønsker at tilmelde dig eller gerne vil kontaktes af en uddannelsesudbyder, kan du, helt uforpligtende, sende en forespørgsel under de respektive efteruddannelser og kurser. Du kan også kigge i vores underkategori for kundeservice.

Salgskursus - hvornår er din kunde købeklar?

På et salgskursus får du indsigt i blandt andet, hvornår din kunde er købeklar, og hvordan du skal håndtere en kunderelation, så du får skabt en langsigtet relation, der ikke bare handler om at sælge nu og her. 

På et salgskursus får du træning i og lærer om, hvordan kunder tænker og ser på forskellige situationer, og vigtigst af alt - hvornår de er købeklar. Lær at forstå og identificere tegn, så du ved, hvornår du skal fremlægge et tilbud. 

Salgskursus

Bagom salg

En dygtig sælger er god til at få kontakt og etablere relationer, dvs. skabe tillid. Han/hun er i stand til at analysere kunders behov - og kender til de vigtigste faktorer for at afslutte købsbeslutningsprocessen. Desuden ved en stjernesælger, hvordan man bedst imødekommer kundes indvendinger samt endda udnytter disse i salget. Tag et kursus i salgspsykologi og bliv en stjernesælger!

Grundlæggende salg

Et grundkursus i salg giver kundskaber om det mest grundlæggende i et salg. Kurserne drejer sig i stort udstrækning om, at man skal få indsigt om sine egne begrænsninger og muligheder. Man får endvidere tilgang til værdifulde værktøjer og metoder, der letter det løbende salgsarbejde. Formålet med kurset er, at man skal udvikle sin personlige salgsstil.

Typisk kursusindhold:

  • Grundlæggende om salg
  • Forberedelser
  • Mål
  • Forhandlinger
  • Kundemøde
  • Psykologi
  • Kundemodtagelse
  • Kunderelationer

Grundlæggende salgskurser henvender sig til personer, med begrænset eller ingen erfaring inden for salg.

Man kan også lande i rollen som sælger via at være ekspert indenfor et givent område. Her taler man om "Expertise Selling"

Salg og ledelse

Du som er salgschef skal opbygge, forstærke og coache dit team af højt præsterende sælgere. Dette kræver viden om lederskab og økonomi. Du skal vide, hvordan man sætter mål og dernæst følger op på dem. Lær dig at skabe et vindende salgsteam.

Telefonsalg

Kurser for dig som har telefonen som salgsværktøj. Som telefonsælger er det vigtigt, du skaber en tillidsfuld og professionel fremtoning over telefonen og hurtigt får kunden til at fortælle, hvilke behov han eller hun har. En uddannelse i telefonsalg giver dig - som sælger - bedre selvtillid og lærer dig at afslutte samt skabe langsigtede kunderelationer.

Forhandling

Vi er alle fra tid til anden involverede i forhandlinger. Derfor er det betydningsfuldt, at du er i stand til at opnå forhandlingsløsninger, der både giver din virksomhed, din afdeling, projektgruppe og dig det optimale resultat. Men resultat bør ikke opnås på bekostning af den gode relation til din interne eller eksterne modpart. Det kræver ikke bare gode forhandlingsevner, men også grundig forberedelse og kendskab til en række forhandlingsteknikker.

Uddannelser i forhandlingsteknik gennemgår bl.a. processen i forhandlinger, forhandlingsadfærd og kommunikation, argumentation i relationen til modparten, og naturligvis hvordan det bedste resultat opnås. Du bliver trænet i metoder og teknikker til at afdække modpartens egentlige behov, så du går fra fastlåste standpunktsforhandlinger til problemløsende forhandlinger. Du lærer at forberede og gennemføre en professionel forhandling, hvor begge parter sidder tilbage med en oplevelse af at være vindere.

Nøglepunkter i en vellykket forhandling:

  • Motivation. Lær at aflæse din modpart psykologisk.
  • Analyse. Lær at se selve kernen i din forhandling, og gør dig klart hvad du har at bytte med. Se handlen fra modpartens side. Evaluér værdien af og omkostningen ved de enkelte elementer.
  • Samtaleteknik. Lær alle de teknikker som gør det muligt for dig at gennemføre selv vanskelige forhandlinger med et minimum af konflikter. Teknikkerne er meget konkrete, og kapitlet indeholder øvelser, som skærper din teknik. De vigtigste teknikker er: Facework, aktiv lytning, anerkendende respons, positiv re-framing samt spørgeteknikken guided discovery.
  • Strategi og faser. Vælg den mest hensigtsmæssige adfærd i forhandlingens forskellige faser.
  • Argumentation. Lær at overbevise andre. I de fleste forhandlinger er det fordelagtigt at argumentere mindre end du umiddelbart har lyst til. Men enkelte situationer kræver, at du har gennemslagskraft og kan overbevise andre om en idé.

Kundepleje - lær det på salgskurset

At pleje en kunderelation kan være forskellen mellem at beholde en kunde og at miste den. Det koster ofte mere for en virksomhed at få en ny kunde - end at arbejde for at beholde en eksisterende - og derfor gælder det om at tage hånd om relationer med kunder. På kurser i kundepleje lærer man, hvordan man skaber loyale kunder via bevidst og aktivt kundeplejearbejde.

Lær om mersalg på dit salgskursus

Salg til virksomhedens nuværende kunder, såkaldt mersalg, indebærer ofte en anselig profit, da det ikke kræver nogle ekstra salgsressourcer. Via en bevidst og aktiv salgskultur, i hele organisationen, kan man skabe nye salgsmuligheder. Det handler om, at alle som har kontakt med virksomhedens kunder, inklusiv kundeservice, support- og servicepersonale, skal kunne identificere og foreslå potentielle løsninger til kunden. På typiske kurser i mersalg får man mulighed for at lære hvordan man skal håndtere kommunikationen på en måde hvorpå man ikke går glip af købssignaler - dvs. udnytter alle muligheder.

Netværk på et salgskursus

Når du deltager i et salgskursus, har du også mulighed for at netværke og møde andre sælgere, der sidder med samme udfordringer som dig. Selvom I til tider er konkurrenter, så ved du aldrig, hvem der bliver din nye kollega en dag, og derfor er det fint at opstarte og pleje et netværk inden for salgsbranchen. 

Online salgskursus

Du har også mulighed for at tage et salgskursus online eller dele af et salgskursus online. Her har du mulighed for at chatte og interagere med din træner, selvom det foregår online. Ofte vil der være en del opgaver, du skal løse, men fleksibiliteten gør, at du kan studere, når det passer dig. 

Find dit salgskursus her på siden!

Ønskeliste
Sådan kommer du videre

Find et kursus, du er interesseret i


Send en forespørgsel


Du bli'r kontaktet og får mere information af udbyderen

Underkategorier