Kursusbeskrivelse
Event sikkerhed
Formålet er, med udgangspunkt i den til en hver tid gældende lovgivning, at sætte deltageren i stand til på en sikkerhedsmæssig korrekt måde at medvirke ved afvikling af forskellige typer events.
Dit udbytte af kurset
- Du vil få viden omkring de gældende love, regler og bestemmelser i forhold til sikkerhed.
- Du vil kunne være til at sørge for sikkerheden ved afvikling af events.
- Du vil kunne aflæse publikums adfærd, intensitet og dynamik.
- Du vil kunne inddrage information fra briefing og evakueringsplan når du udfører opgaverne i praksis.
- Du vil få viden omkring korrekt placering i forbindelse med visitationsopgaver.
Beskrivelse
Events
Deltageren kan med baggrund i gældende love, regler og bestemmelser på en sikkerhedsmæssig korrekt måde medvirke ved afvikling af forskellige typer events, herunder:
- Aflæse og vurdere publikums adfærd, intensitet og dynamik, samt anvende fagrelevante begreber korrekt.
- I praksis demonstrere korrekt personlig fremtræden og adfærd ved sikring af kunstners, kundens, publikums og egen sikkerhed.
- I praksis inddrage information fra briefing, evakueringsplan o.l. i udførelsen af opgaver.
- I praksis inddrage viden om procedurer og korrekt placering ved visitation til at udføre visitationsopgaver.
- Udvise forståelse for risici ved anvendelsen af såvel lovlig som ulovlig pyroteknik ved events.
Teknik og udstyr
Deltageren kan med baggrund i gældende love, regler og bestemmelser rådgive om og i praksis medvirke ved teknisk opbygning af adgangskontrol og visitationsområde herunder:
- Have kendskab til særlige forhold ved anvendelse af radiokommunikation ved events.
- I praksis demonstrere viden om anvendelse af de ved events gængse hegnstyper, herunder Mojo-hegn.
- I praksis kunne håndtere opsætning og nedtagning samt løfteteknik på Mojo-hegn ergonomisk og sikkerhedsmæssigt korrekt.
- I praksis demonstrere professionel adfærd ved frontstagearbejde.
Fagnummer: 48051 Event sikkerhed
Målgruppe
Adgang til uddannelsen har personer, som medvirker ved den sikkerhedsmæssige afvikling af events.
Pris
AMU-målgruppe: DKK 256,00
Ikke AMU-målgruppe, fremmøde: DKK 1.409,60
Få information
ZBC har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte og adresser i Slagelse, Ringsted, Køge, Roskilde, København, Kalundborg, Holbæk, Næstved og Vordingborg. Vi har Danmarks bredeste udbud af erhvervsuddannelser samt HHX, HTX og 10. klasse. Dertil kommer et stort udvalg af...