Akademiuddannelser

Facility Manager

Længde
Kontakt udbyder
Næste startdato
Kontakt udbyder Se detaljer
Uddannelsens hjemmeside
Uddannelsesform
Holdundervisning
Længde
Kontakt udbyder
Næste startdato
Kontakt udbyder Se detaljer
Uddannelsens hjemmeside
Uddannelsesform
Holdundervisning
Få mere information om kurset

Hvorfor vælge KEA - Københavns Erhvervsakademi?

Statsanerkendte efteruddannelser med ECTS-point

Undervisere med praktisk erfaring fra erhvervslivet

Vægt på læring, du kan bruge med det samme - vi kombinerer teori og praksis

Kursusbeskrivelse

Facility Manager

Facility Manager

Det kræver overblik og bred faglig viden at sikre effektiv og bæredygtig facilities management og samtidig lykkes i den daglige ledelsesmæssige eksekvering.

Derfor har KEA  i tæt kontakt med markedet lanceret de første fagmoduler på en ny fleksibel ledelsesuddannelse til dig, der er beskæftiget indenfor facilities management eller har ambitioner om en fremtidig rolle som Facility Manager.

Forstå forretningen og være med til at understøtte fagligt samarbejde

Uddannelsens fagmoduler er skræddersyet til at give dig den ledelsesmæssige, tekniske, procesmæssige og økonomiske forståelse, som giver dig konkrete kompetencer og kvalifikationer til at påtage dig lederroller indenfor facilities management.

Vi adresserer de forskellige problemstillinger, som optager dig som erfaren såvel som ny leder inden for facilities management, facilities services og ejendomsledelse.

Du får redskaberne til forretningsforståelse og til at understøtte fagligt samarbejde både på tværs af organisationen og i samarbejde med eksterne partnere.

Dit udbytte

Du får ledelseskompetencer og ledelsesmæssig handlekraft:

  • Til at lede dig selv og dine medarbejdere i en kompleks hverdag med fokus på kunder og brugere.
  • Der kvalificerer dig til at koordinere og styre drift- og serviceopgaver både i en inhouse FM-model og i en outsourcing model, i overensstemmelse med kontrakts vilkår.
  • Til teknisk opgaveløsning og projektledelse i tæt samspil med og på tværs af interne og eksterne partnere.
  • Der gør dig i stand til at omsætte og eksekvere på virksomhedens FM strategi-, processer og procedurer.
  • Til at bidrage i forhold til grøn omstilling, energioptimering og bæredygtighed.

Undervisningsform

Et fagmodul gennemføres over 8 uger - typisk med én undervisningsdag om ugen.

Hvis du ikke kan deltage i undervisningen fysisk, vil du på udvalgte dage have mulighed for at følge med online. Det kalder vi hybrid undervisning. Her vil du kunne følge oplæg, og deltage i diskussioner og gruppearbejde på lige vilkår med de deltagere, der er fysisk til stede. Muligheden for hybrid undervisning varierer. Du kan se, om der er hybrid undervisning på det enkelte modul, når du tilmelder dig.

Fagmodulerne følger med udviklingen inden for facilities management og er tilrettelagt, så du kan tage dem sideløbende med dit job. Det betyder, at du hele tiden er på vej mod et nyt uddannelsesniveau, der understøtter din karriereudvikling.

KEA - Efteruddannelse

KEA - Efteruddannelse

Startdato

1 tilgængelig startdato

Kontakt udbyder

  • Holdundervisning
  • Hellerup

Målgruppe

KEAs fleksible ledelsesuddannelse til facility managers er designet til dig og dine behov, både hvis du arbejder i det offentlige, det private eller i din egen driftsorganisation. Arbejder du på kunde- eller leverandørsiden, har ledelsesansvar for mange eller få, for hele virksomheden eller blot en del af virksomheden - uddannelsen er lavet, så du kan tage dine nye kompetencer direkte med tilbage i dit daglige arbejde. 

Facility Manager-uddannelsen henvender sig til nuværende og kommende facility managers, der skal sikre den operationelle drift i tæt samspil med mange forskellige aktører og med blik for både brugeres og kunders oplevelse.

Du kan f.eks. være ansat som facility manager, ejendomsservice- eller driftschef, teamleder, ejendomsservicetekniker, eller projektleder inden for ejendomsdrift og facilities service.

Adgangskrav

Når du søger om optagelse, skal du uploade dokumentation for, at du opfylder adgangskravet:

  • Relevant uddannelsesbevis eller svendebrev
  • CV med minimum to års relevant erhvervserfaring

Relevant uddannelse

  • En gennemført erhvervsuddannelse
  • Grunduddannelse for voksne
  • Gymnasial uddannelse
  • eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau.

Hvis du ikke opfylder kravene, kan du muligvis optages på baggrund af en realkompetencevurdering.

Uddannelsens opbygning

KEAs Facility Manager-uddannelse er en fleksibel akademiuddannelse i ledelse med fokus på facilities management. Uddannelsen er på 60 ECTS-point, og hvis du vælger at tage hele uddannelsen, får du et statsanerkendt eksamensbevis med titlen "Fleksibel akademiuddannelse i ledelse (Facilities Management)".

Du bestemmer selv, om du vil tage hele uddannelsen, så du får en fuld akademiuddannelse, eller kun tage et eller flere moduler, samt i hvilken rækkefølge du ønsker at tage fagmodulerne. Alle fagmoduler er tilpasset, så du kan tage dem sideløbende med dit job.

Uddannelsen er opbygget af fagmoduler inden for ledelse, teknisk forståelse for FM-ledere, økonomi og kontraktstyring samt FM-specifikke discipliner.

For at få en fuld akademiuddannelse gælder nedenstående ift. ECTS-point:

  • Ledelse: Du skal vælge fagmoduler indenfor ledelse for min. 30 ECTS-point
  • FM: Du kan vælge fagmoduler indenfor facility management for op til 20 ECTS-point
  • Et afgangsprojekt: 10 ECTS-point

Eksamen og diplom

Hvert fagmodul afsluttes med en eksamen, så du optjener statsanerkendte og akkrediterede ECTS-point, hvilket sikrer dig adgang til yderligere videreuddannelse. 

Du afslutter den samlede uddannelse med et afgangsprojekt.

Pris

Prisen afhænger af valgte fagmoduler.

Video

Udtalelser

Alex Henriksen, Kasernemester, Forsvaret

Du kommer omkring både udbydersiden og leverandørsiden. Det har været sundt at se det fra begge sider.

Få information

Få information

Få svar på dine spørgsmål om Facility Manager
Den kursusansvarlige vil kontakte dig
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

reCAPTCHA logo Denne hjemmeside er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.
KEA - Københavns Erhvervsakademi
Frederikkevej 8-10
2900 Hellerup

Hos KEA -  Københavns Erhvervsakademi tilbyder vi efteruddannelse på akademi- og diplomniveau. Vores uddannelser er erhvervsorienterede, og alle vores uddannelsesforløb tager udgangspunkt i din virkelighed. I undervisningen kobler vi teorien på, så du får nye perspektiver på dit arbejde og...

Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Sponsoreret