Startdato
Kursusbeskrivelse
Introduktion til vin - Niveau II
4-dages vinkursus på intro-niveau. København & Aarhus.
På kurset introduceres du til de vigtigste facetter inden for vinens verden. Du lærer om internationale druer, hvor de dyrkes og hvilke vinstile, de kan give. Du øver smageteknik, lærer om grundprincipperne bag mad- og vinsammensætning og hvordan man læser en vinetiket.
Der er undervisning i tidsrummet kl. 10.30 - 17.30. Vi har åbent for tilmelding så længe pladser haves.
Kursusprogram
DAG 1: Vinens historie, vinproduktion, sanseteori, mad- og vinsammensætning
DAG 2: Internationale grønne druer og hvidvine. Lær at præsentere vin og læse vinetiketter
DAG 3: Internationale blå druer og rødvine. Lær at åbne og skænke vin
DAG 4: Mousserende vine, søde vine og forstærkede vine. Afsluttende prøve
Det lærer du
- Få styr på de vigtigste begreber inden for vin og vinproduktion
- Lær om de mest almindelige internationale druer samt mousserende, søde og forstærkede vine
- Forstå grundprincipperne bag mad- og vinsammensætning
- Bliv rustet til at udvælge og anbefale vine og læse vinetiketter
- Få værktøjerne til at smage, dufte og analysere vin
- Lær at identificere de mest almindelige druer gennem blindsmagning
Målgruppe
Hvem kan tage kurset?
Kurset er velegnet som en faglig opkvalificering af medarbejdere i HoReCa og relaterede brancher, som ønsker en introduktion til vin og at blive tryggere i vinservice, salg af vin, formidling af vinkort mm. Dog er ALLE vinentusisaster, uanset faglig baggrund, velkomne på kurset.
Introduktion til vin er direkte adgangsgivende til vores 8-dages vinkursus: Fordybelse i vin.
Eksamen og diplom
Efter endt kursus modtager du diplom og bronzenål. For at bestå kurset kræves fremmøde alle fire dage.
Pris
Pris per kursist
Privatpersoner: DKK 9.500 (ex moms)*
Erhvervskunder: DKK 11.875 (inkl. moms)
Prisen inkluderer 24 timers undervisning fordelt på fire dage (eksklusiv pauser), undervisningsmaterialer, vine til smagning, forplejning samt diplom og bronzenål. Forstå din vin anvendes som grundbog på kurset og kan tilkøbes ved tilmelding.
*Kurset er momsfritaget for privatpersoner. Ved faktura til erhverv med CVR-nummer pålægges moms
Finansiering
Tilmelder I to eller flere ad gangen? Så tilbyder vi en rabat på DKK 1.000 (ex moms) per person.
Få information
Gør din passion for vin til en karriere!
Dansk Sommelier Uddannelse er blandt Nordens førende vinskoler, med central beliggenhed i København og Aarhus. Vi tilbyder kompetencegivende vinuddannelser på alle niveauer til HoReCa og private. Sammen med vores søsterskole i Norge, Norsk Sommelier Utdannelse, uddanner vi flere end 100 sommelierer...