Kursus

Stresscoach og -terapeut uddannelse

Længde
3 år
Pris
41.000 DKK ekskl. moms
Uddannelsens hjemmeside
Længde
3 år
Pris
41.000 DKK ekskl. moms
Uddannelsens hjemmeside
Få mere information om kurset

Kursusbeskrivelse

Stresscoach

Stresscoach og - terapeut uddannelse

Coach & Psykoterapeut Skolens 3-årige uddannelse anvender en tværfaglig kombination af teknikker fra både coaching og psykoterapi, kombineret med en biopsykologisk analytisk model baseret på menneskets adfærdsbiologi. Samlet giver det et unikt tværfagligt koncept med mulighed for årsagsbearbejdning og forebyggelse (frem for blot symptombehandling).

Den biopsykologiske analysemodel blotlægger ubevidste typer af adfærd, eller undladelse af adfærd, som fastholder klienten i en kronisk stresstilstand, samtidig med at den kan anvise den præcise adfærd, som giver den ønskede løsning.

Stresscoaching lærer klienten at finde og udnytte sine optimale rationelle ressourcer, definerer klare og realistiske mål, samt mobiliserer vilje og motivation til at skabe konkrete resultater.

Stressterapi skaber emotionel forståelse, indsigt og bevidsthed, som er nødvendig for at kunne neutralisere tanker og adfærd som skaber kronisk stress, samt bryde eventuel modstand på udvikling af adfærd, som kan give en problemløsning og forebygger stress

Studiets sammenhæng

De første to år sætter fokus på den studerendes egen personlige udvikling og emotionelle intelligens, som udgør et vigtigt element i den håndværksmæssige kompetence som stresscoach og -terapeut. Samtidig sikrer det ansvarlig etik i klientarbejde med psykisk udvikling af andre mennesker. Det sker sideløbende med den teoretiske indlæring såvel som den praktiske træning hos mentor og de studerende indbyrdes.

På studiets tredje år uddannes i stresscoaching og -terapi, med mulighed for eksamination. Samtidig påbegyndes træningen i integrerede udviklingsforløb, hvor der udvides med klientforløb i egenpraksis under supervision.

Der er derefter mulighed for at læse videre til Psykoterapeut og Master Coach, hvor fokus er på integration af de tværfaglige færdigheder i personlig udvikling, fuldt dækkende alle menneskets livsområder, evner, følelser og adfærdsformer.

Det faglige indhold på uddannelsen 

Det første år: 

  • Biopsykologi grundmodul
  • Kommunikation og formidling
  • Værktøjer til personlig udvikling
  • Personligt lederskab og emotionel intelligens

Det andet år:

  • OTS kommunikationsmodel
  • Samtaleteknikker
  • Kognition og biopsykologi
  • Bevidsthedens og følelsernes biologi
  • Livsplaner
  • Personlige kompetencer

Det tredje år: 

  • Stress coaching og -terapi med biopsykologi
  • Analytisk samtale
  • Kognitiv coaching og -terapi
  • Klinisk samtale
  • Metakognitiv coaching
  • Mindfulness
  • Gestalt
  • Bioenergetik
  • Praktisk træning med klienter i egen praksis

Arbejdsformen på uddannelsen

Uddannelsen er et fritidsstudie baseret på at de studerende, sideløbende med et normalt dagligliv, udvikler både deres arbejdsmæssige og private relationer, og løbende integrerer denne udvikling. Dette er en vigtig del af den kompetence studiet giver på et rent praktisk plan til at arbejde med personlig udvikling.

Der skal beregnes 1-2 aftener om ugen fra kl. 18:00-22:00, plus 7-8 weekender om året, hvor tiderne er fredag 18:00-22:00, lørdag kl. 10:00-18:30 og søndag kl. 10:00-19:00. Der vil desuden være 1-2 undervisningsgange pr. studieår, som foregår i dagtimerne. 

Til selvstudium skal der regnes med 5-6 timer pr. uge.

Personlig udvikling

I løbet af uddannelsen gennemgår den studerende en intensiv personlig udviklingsproces, sideløbende med den teoretiske undervisning og praktiske træning, som base for at kunne træne andre. Særligt de to første studieår sættes der fokus på det personlige lederskab: evnen til at blive opmærksom på og håndtere egne følelser bevidst.

Adgangskrav

Minimum 3 års erhvervs-, professions- eller akademisk uddannelse.

  • Minimum 3 års erhvervserfaring.
  • Solide danskkundskaber (beregnet til at arbejde i Danmark).
  • Minimum 26 år.

Hvis et adgangskrav ikke kan opfyldes, kan rektor Evy Kaarill kontaktes på telefon 2087 9067, for at få afklaret om der mulighed for merit optagelse. Der kan f.eks. forefindes relevante kompetencer hos personer med en god erhvervserfaring og en god portion livserfaring, men uden eksaminer fra en uddannelse.

Der optages max 14 studerende pr. årgang, for at sikre kvaliteten i uddannelsen.

Eksamen og diplom

Eksamen foregår mundtligt med udgangspunkt i en fremlæggelse af stressrelaterede temaer fra dokumenterede klientforløb.

Efter 3 års studie og eksamination udstedes certifikat, der dokumenterer:

  • en gennemført og eksamineret uddannelse på 1500 studietimer
  • ret til at anvende den biopsykologiske analysemetode, Skolen har eneret på, samt 5 avancerede faglige redskaber, Skolen har copyright på, til stress coaching og -terapi

Pris

Pris pr. år 41.000 DKK

Prisen for uddannelsen er 123.000 DKK 

Prisen dækker:

  • 500 studietimer årligt, heraf 350 med personlig undervisning og praktisk træning.
  • Fast mentor gennem hele studieforløbet.
  • Supervision 1. og 2. studieår.
  • Diverse undervisningsmaterialer og faglige værktøjer.

Få information

Få information

Få svar på dine spørgsmål om Stresscoach og -terapeut uddannelse
Den kursusansvarlige vil kontakte dig
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

reCAPTCHA logo Denne hjemmeside er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.

Evalueringer

Gennemsnit 5

Baseret på 3 evalueringer
Evaluer udbyderen her!
5/5
Berit Hessing
29 nov 2022

Det bedste valg i mit liv til dato.

5/5
Majbritt Krogh
29 nov 2022

Kan kun give mine varmeste anbefalinger til skolen og dens undervisere

5/5
Henriette
29 nov 2022

Skolen har fokus på personlig udvikling, samt at give et indblik i etik og ansvarlighed

Coach & Psykoterapeut Skolen
H.C. Andersens Boulevard, 48 st. tv.
1553 København V

Coach & Psykoterapeut Skolens formål er at tilbyde kompetente uddannelser, med dansk udstedt certifikater, som dokumenterer anvendelse af videnskabeligt anerkendte teknikker og redskaber. Certifikat fra Coach & Psykoterapeut Skolen skal dokumentere det bedste, der findes i Danmark inden for uddannelser...

Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Sponsoreret