Er du typen, der bruger alle dine penge lige så snart, de triller ind på kontoen? Og føler du derfor, at du mangler at have styr på din økonomi, og al snak om penge giver dig negative associationer? I så fald er du ikke alene. Rigtig mange danskere har det på den måde. Men det behøver faktisk ikke at være sådan, at det hænger sammen.
Alle de beslutninger vi træffer i vores liv hænger sammen med de ting, vi tidligere har lært. Enten som børn eller senere i voksenlivet. Det samme gør sig gældende, når det kommer til vores håndtering af penge, forklarer Pernille Hjortkjær, som er pengecoach og står bag Pengeakademiet.dk.
Hun guider mennesker, der er utilfredse med deres økonomiske situation. Det kan f.eks. være, at de har følelsen af hele tiden at mangle penge. Det kan også være, at de føler, at de sløser med penge eller gerne vil lære at investere. Hvadend problematikken er, så hjælper Pernille Hjortkjær dem med at identificere deres vaner og mønstre, og hvordan de kan ændres. Vi har derfor taget en snak med hende om linket mellem penge, og hvordan man kan ændre sine mønstre.
Fortiden spiller ind: Pengemønstre og pengehistorier
Den måde vi vælger at bruge eller ikke at bruge penge på som voksne, hænger sammen med de erfaringer vi tidligere har gjort os i forhold til pengesager. Erfaringerne kan både være baseret på noget vores forældre har gjort eller på måder vi selv har ageret på. Det er det Pernille Hjortkjær kalder for pengemønstre og pengehistorier.
“Det kunne fx være, hvis vi har levet i en familie, hvor der hele tiden var masser af penge. Så har vi formentlig fået opbygget en psykologisk tillid til, at der altid vil være penge. Uanset hvad der sker. Vi kan også have levet i en familie, hvor der ikke har været ret mange penge, så har vi opbygget en fortælling om at penge er farlige, og at det er noget vi skal passe på,” forklarer Pernille Hjortkjær.
Hvis vi ikke synes penge er noget, der er særligt rart at tale om eller, hvis vi bruger dem uden omtanke, så er det altså adfærd, der er lagret i vores psyke. Det er en erfaring, der er blevet til en vane, og det danner altså et mønster, som vi tager med os, hvis vi ikke er opmærksomme.
Vores historier og mønstre om penge smitter af
Disse vaner og mønstre sidder dog ikke bare i os, når det handler om vores penge. Pernille Hjortkjær peger på, at de også bliver overført til andre aspekter af vores liv, hvis ikke vi bliver bevidste om dem.
“Hvis vi fx har opbygget en historie om at penge er noget man skal passe på, og man skal passe på ikke at bruge det. Det kan være rigtig godt, for at undgå et overforbrug, omvendt kan det også gøre, at vi har svært ved at investere i os selv. Det kan være vi har svært ved at sætte ordentligt pris på os selv, fx når vi er til lønforhandlinger; måske føler vi ikke, at vi er så meget værd eller måske synes vi bare, at det er lige meget, hvad vi får i løn,” beskriver Pernille Hjortkjær.
På samme måde kan denne tankegang også smitte af på relationer, da vi har generelt har lært at være påpasselige.
Lær af dine pengestrømme
Så hvad kan vi gøre for at afdække, hvilke mønstre man har? Det er noget af det Pernille Hjortkjær arbejder med som pengecoach. Her hjælper hun nemlig mennesker med at få et indblik i mønstrene, og hvordan disse kan brydes. I dét arbejde kræves det også, at der bliver kigget på pengestrømme.
Pengestrømme handler om, hvordan penge strømmer ud og ind af vores liv. Måske tænker du, at din lønudbetaling er dén pengestrøm du har. Men ifølge Pernille Hjortkjær er der meget mere i det end bare det. Lån og gæld man betaler renter af på, forsikringer, abonnementstjenester mv. som rigtig mange mennesker er blinde over for er også pengestrømme. Og du har faktisk noget af vinde, hvis du kan ændre i udgifterne.
I forhold til indtægt kan det også være pengegaver, arv og tilskudsordninger, og ind imellem er det muligt at skabe sig nogle nye pengestrømme, fx via investeringer i ejendom eller aktier.
Pernille Hjortkjær hjælper os altså til at vi bliver mere opmærksomme på - ikke bare mønstre og de historier vi bærer med os - men også på, hvilke penge vi har i indtægt. Samtidig ser hun også på, hvad det er vi bruger vores penge på.
Bliv bevidst og lær at ændre dine pengevaner
Når vi køber en to-go kaffe eller laver fejlkøb, så er det oftest fordi vi køber ind på en instant satisfaction ved at bruge pengene. Det er her, det handler om at få ændret på ens mønstre, og hvor psykologien kommer ind i billedet.
Hvis du fx tror, at du ikke kan finde ud af det her med økonomi, så lukker du også ubevidst øjnene for din økonomi. Man ignorerer det, der foregår, og det har det med at føre til et overforbrug. Hvis man tror på, at man er typen, der bruger alle sine penge, så bliver det også selv-opfyldende.
Derfor kræver det en ændring af vores tanker og vaner, så vi ikke længere bare kører på automatpilot, men faktisk bliver bevidst om, hvad det er vi gør og hvorfor. Ved at rette et positivt fokus på penge, så er man også i gang med at ændre sit forbrugsmønster. Pernille Hjortkjær forklarer det således:
“Vi laver en masse ting hver dag, uden at tænke over det, fordi det er enormt energibesparende for vores hjerne. Men hvis vi bryder en rutine, så kræver det væsentligt mere af os. Hver gang vi skal ændre en vane, så kan vi ikke bare køre på automatpiloten. Hvis man tager ind til byen, og gerne vil bruge færre penge, så bliver man nødt til at have en strategi for det når fristelsen kommer. Det med at have tænkt det igennem, det er det, der skal redde en. Det er ikke nok bare at have besluttet sig for, ikke at købe noget.”
En strategi kan fx være at sende et billede af det, man gerne vil købe til en veninde eller kæresten, og spørge om man skal købe det. En anden strategi er at sige, at man aldrig må købe noget spontant på dagen, men man skal vente minimum et døgn, og hvis det stadig er spændende, så køber man det. Det kan også være, at man skal have en eller anden form for belønning for at lade være. Det kan være i form af et billede på telefonen af en større ting, man er ved at sparre op til. Hvis det handler om generelt at bruge færre penge, handler det om at omkode både hjerne og historier, så vi begynder at tro på noget andet. Det kan fx ske gennem små mantraer man har med sig, så i stedet for at være typen der altid bruger alle sine penge, så er man typen der spare op.