Går du rundt i en evig frygt for, at nogen opdager, at du faktisk slet ikke er så god til dit job, som andre går rundt og tror? At alle andre vil indse at dine intellektuelle, professionelle og akademiske bedrifter er rene tilfældigheder? Så er du måske ramt af impostor syndrom - også kendt som svindlersyndromet på dansk.
Undersøgelser viser, at op imod 70% af alle har oplevet på et eller andet tidspunkt i deres liv. Og det er ikke bare den stille mus bag skrivebordet, det rammer - kendte personligheder som Meryl Streep, Michelle Pfeiffer og Jodie Foster har alle offentligt erkendt, at de ikke føler, at de har lige så meget talent, som andre tilskriver dem.
Du er altså ikke alene, hvis du går med en følelse af, at du blev forfremmet ved en fejl, eller at du kun kan fokusere på de ting, du ikke kan eller ved. 1 ud af 3 føler sig nemlig underkvalificeret til deres job, ligesom at 33% frygter at deres chef eller kolleger tænker det samme om dem.
Læs med herunder og bliv klogere på impostor-syndromet. Du får også råd til, hvordan du kan komme ud over de negative tanker om dig selv og dine talenter.
Hvad er Impostor Syndrom?
Tilbage i 1970’erne forskede Pauline Clance og Suzanne Imes i impostor-syndromet, og ifølge deres forskning var det især kvindelige studerende, som altid klarede sig godt, der blev ramt af fænomenet. Siden har man opdaget, at det også rammer professionelle samt både mænd og kvinder i erhvervslivet.
Fænomenet er særlig fremtrædende blandt mennesker, der overvurderer andres præstationer og undervurderer sig selv, da de er bevidste om alt det, de ikke ved, hvilket gør dem konstant bange for at blive afsløret som inkompetente. Dette bliver fejltolket til en følelse af at have snydt eller at være heldig, og dermed er deres selvtillid ikke proportional med deres faktisk kompetencer, viden og resultater.
Klassiske tegn er fx følelsen af ikke at være værdig til sin succes lige meget, hvor mange certifikater, trofæer og anerkendelser, der hænger på væggen, at man tilskriver sin succes som værende rent held og udenfor ens kontrol, fremfor egen indsats og engagement. Impostor syndrom bliver også kædet sammen med følelsen af lavt selvværd og selvtillid, samt usunde høje krav og perfektionisme.
Har du impostor syndrom?
Hvis du kan genkende nogle af de nedenstående formuleringer, er der måske sandsynlighed for, at du også er ramt af impostor-syndrom:
- Føler du, at det må være en fejl at du er blevet forfremmet eller har fået ros?
- Bagatelliserer eller nedvurderer du din succes og resultater, fordi du tænker, at det skyldes held?
- Sammenligner du dig selv med dine kollegaer, og føler dig forkert i denne sammensætning af mennesker?
- Er du bange for hvordan andre vil dømme dig, hvis de finder ud af, hvor lidt du faktisk kan og ved?
- Har du svært ved at skulle præsentere dit arbejde og resultater for andre?
- Er du afhængig af ros og anerkendelse, men samtidig bange for at blive afsløret i at snyde?
Måske er du typen der sætter dig grundigt ind i dit arbejde, og nægter at komme med et budskab, med mindre du føler dig 100% forberedt, og kommer du så til at lave en lille fejl, har du virkelig svært ved at tilgive dig selv. Mennesker, der lider af impostor syndrom, har nemlig tendens til at reflektere meget længere over små og store fejltagelser samt negativ feedback fra andre.
Det kan lyde lidt som det der i Danmark bliver kaldt 12-tals-pigerne, og det er da også noget af det samme, der ligger bag, for det hele skal helst være perfektionistisk, og gøres rigtigt den første gang.
Overvind dit impostor syndrom
Tag ansvar!
Ligesom du tager ansvar for dine fejltagelser, så skal du også huske at tage ansvar for dine succesoplevelser. Gør det tydeligt for dig selv, hvornår du har haft succes, ved fx at skrive en liste over alle opgaver og større projekter du med succes har gennemført. Mind dig selv om de fag, hvor du fik gode karakterer, tag en IQ test, og skriv generelt alle de ting ned, du har opnået, fx i løbet af det sidste år, også i din fritid.
Accepter dig selv
Ingen mennesker er perfekte eller fuldkomne, og det gør dem hverken mindre værdige eller værdifulde. Overvej hvilke krav det er du stiller til dig selv, og om du ville stille de krav til en ven eller kollega? Gå efter et mere realistisk niveau, hvor du ikke altid stræber efter det uopnåelige, og har en følelse af at være utilstrækkelig.
Få feedback
Bed seks eller ti andre personer, der kender dig godt, om at give dig skriftlig feedback på, hvordan de oplever dig, samt hvad de ser som dine styrker og potentiale. Det er med til at gøre din selvopfattelse mere realistisk, og ved at have svarene på skrift, kan du bruge dem som modargument mod din indre stemme.
Kilde til oplysningerne i denne artikel: Ann C. Schødt fra Potentialefabrikken