E-learning er efterhånden en velkendt måde at lære nyt på. Det er ofte mere fleksibelt end klassisk undervisning, og giver kursisterne mulighed for at lære nyt i deres eget tempo. Men e-learning bliver også kritiseret for, at være umotiverende samt have en høj frafaldsrate. Så hvad kan man gøre for at skabe et bedre læringsrum?
Forskning indenfor læring og undervisning har i lang tid vist, at læringsprocessen er en social størrelse. Men hvordan fungerer det, når man tager kursisterne ud af klasselokalet og om bag en computerskærm?
Mange mennesker bliver ikke motiveret af at læse lange pdf’er for sig selv, og derefter tage en test. Derfor bliver de hurtigt hægtet af, og frafaldsraten stiger. Vi har taget en snak med Lise Andersen-Alstrup, CLO ved CanopyLAB, en online læringsplatform, om hvordan e-learning kan gøres mere attraktiv for kursisterne.
CanopyLAB kort fortalt
CanopyLAB er den eneste e-learning platform, der bevidst er bygget på infrastrukturen fra sociale medier, og netop dette er et bærende element på platformen. Genkendeligheden fra sociale medier som Facebook og LinkedIn kommer fx fra de personlige profiler, feedet, kommentarfelterne og muligheden for at uploade billeder og filer.
Mange E-learningsystemer tilbyder alle modtagere det samme indhold på den samme måde. Det er netop, hvad CanopyLAB gerne vil gøre op med, ved at understøtte det sociale element i læringsprocessen og målrette indholdet til den enkelte. Lise Andersen-Alstrup peger på, at det selvfølgelig kræver, at udbyderne af kurserne også bruger de muligheder, der ligger i platformen, for at det virker optimalt. Men hvis man får brugt de interaktive og sociale opgaver, så fungerer platformen som et socialt læringsmiljø.
En af grundene til, at CanopyLAB ønskede et opgør med de klassiske e-learningsplatforme, var bl.a. på grund af den meget høje frafaldsrate. Her starter folk normalt ud meget motiveret, men bliver hægtet af, fordi hele læringsprocessen hænger på deres skuldre. I CanopyLAB er der en gennemførelsesrate på 78%, som Lise Andersen-Alstrup mener er så høj på grund af det sociale element:
“Det er vores hypotese at, det er fordi der sker noget andet, det er engagerende og motiverende når man er sammen med andre, omkring det man nu skal tillære sig.” fortæller Lise Andersen-Alstrup.
E-learning skal gøres socialt
Flere forskere har fremvist, at læringsprocesser er sociale. I klasseværelset sker det gennem dialogen med underviseren og sidekammeraten, hvor vi afprøver hypoteser og bearbejder vores viden gennem diskussioner om emner eller holdninger. Ifølge Lise Andersen-Alstrup har læring altså altid været socialt, og det er netop denne grundlæggende del af læring fra det fysiske rum, som skal med online.
“Vi tror på, at læring har de bedste forudsætninger når der er det sociale element, og en ting er, at man har nogle at diskutere med og spejle sig i og afprøve egne holdninger. Det at man ikke er alene i den her proces man er gået i gang med er også motiverende,” forklarer Lise Andersen-Alstrup.
Men hvordan sørger man for at have et socialt element med online? I CanopyLAB har de gjort det til en implicit del af de aktiviteter som kursisterne skal gennem. Det kan fx være, at de kommenterer nogle andres holdninger, og tage et screenshot af det, for at bevise det.
Men det er ikke bare kursisterne, der skal være aktive på platformen. Ved CanopyLAB går de nemlig også meget op i at administratorerne af kurset også selv er meget aktive. Lise Andersen-Alstrup forklarer det således:
“Man skal selv støtte den interaktive proces som afsender. Vi ved det ikke er noget, der sker af sig selv, så det er gennem aktiviteter, at vi skubber folk til at interagere, også kommer det jo gradvis.”
Find dit næste online kursus her!
Hvorfor ikke bare blive i klasseværelset?
Hvis læringsprocesser virkelig hænger så meget sammen med den sociale del, kan man måske overveje, hvorfor det overhovedet er værd at tage undervisningen ud af det rum og sætte det online.
Her peger Lise Andersen-Alstrup på fleksibiliteten ved online læring, og det at kunne mødes på tværs af både geografiske og tidslige forskelle. Her bliver det pludselig muligt at kommunikere og lære med mennesker fra den anden side af jorden uden problemer
Derudover er det de muligheder, der ligger i den teknologiske udvikling, som ikke ville kunne lade sig gøre offline. En ting er, de funktioner, der gør, at man kan gemme sit materiale ét samlet sted, og tage undervisningen i sit eget tempo, noget andet er de algoritmer, der kan bruges til at gøre undervisningen endnu mere relevant.
“Hvis man skulle oversætte vores algoritmer, der arbejder med hver enkelt læringsssti,til et klasselokale så ville det være en lærer der vidste en hel masse om dig. Algoritmer er med til at sige “du har den her stil, du har en interesse for disse emner, du er særlig stærk inden for de her typer af aktiviteter”. Der er nogle tekniske løsninger, som det fysiske klasselokale ikke kan,” afslutter Lise Andersen-Alstrup.