Det 21. århundredes store udfordring indenfor sundhedssektoren er danskernes mentale sundhed. Vi er langt mere stressede, angste og depressive end nogensinde før. Af samme grund er Det Dobbelte KRAM blevet udviklet som helhedsorienteret og tværvidenskabelig forståelsesramme for, hvordan man kan arbejde med at fremme trivsel.
Der har altid været udfordringer på sundhedsområdet. I 1800-tallet var det infektionssydommene, der udgjorde den store udfordring. I 1900-tallet medførte det industrialiserede samfund en lang række nye typer af sygdomme som kræft, hjertekarsygdomme og arbejdsulykker.
I dag handler det i langt højere grad om vores psykiske velbefindende, og hvordan det påvirker vores fysiske helbred. Faktisk fylder nedsat mental sundhed så meget, at vi i dag kan konstatere at halvdelen af alle sygdomme i Danmark har rod i stress og psykiske lidelser.
Denne konstatering kommer fra Peter Thybo, sundhedsinnovator i Ikast-Brande kommune og forfatter til bogen om Det Dobbelte KRAM. Herunder fortæller han om det klassiske KRAM, Det Dobbelte KRAM, og hvorfor der har været brug for en udvikling af vores forståelsesramme, når det kommer til sundhed.
Det traditionelle KRAM
Da danskerne med industrisamfundet begyndte at få flere penge mellem hænderne, begyndte de også at ryge og drikke mere. Det, samt mindre fysisk aktivitet, betød en kæmpe vækst i livsstilssygdomme. Og det er netop disse typer af sygdomme, man stadig prøver at knække med de traditionelle KRAM faktorer. Det gøres gennem information, oplysning og vejledning. KRAM står i traditionel forstand for:
K: Kost - følg fødevarestyrelsens kostråd
R: Rygning - lad være, og hvis det er svært, så få hjælp.
A: Alkohol - alting med måde, og ikke over genstandsgrænserne
M: Motion - det kan man næsten ikke få for meget af, så længe man husker at restituere
Ifølge Peter Thybo er der masser af evidens bag de fire KRAM-faktorer, og de har en stor betydning for om du er rask eller i en potentiel risikogruppe for at udvikle sygdomme, der knytter sig til din livsstil.
Psykiske sygdomme på vej frem
I 1980’erne begynder sundhedsvæsenet at få øjnene op for en ny sygdomsbølge der bliver kaldt sam-sygdomme, fordi de opstår relation til samarbejde, samliv og samfund. Peter Thybo forklarer, at de alle dybest set er koblet til stress og fortsætter:
“Stress er ikke en sygdom i sig selv, det er et symptom. Stress kan dog lynhurtigt føre til en lang række sygdomme, der både rammer dit helbred, men også giver psykiske lidelser, især angst og depression. De fylder rigtig meget i dag - faktisk så meget, at vi her i 2019 kan konstatere, at halvdelen af alle sygdomme i Danmark har rod i stress og psykiske lidelser.”
Og det er ikke ligefrem en kurve, der er ved at stagnere; snarer tværtimod. WHO er kommet med en prognose, der forudsiger, at hvis udvikling af stress og psykosomatiske sygdomme fortsætter som hidtil, så vil stress og psykiske lidelser blive den største sygdomsbyrde i 2030 på globalt plan.
Vi taler altså om en sygdomsbølge, der ikke kan stoppes gennem vaccinationer eller informationer og oplysning. Ifølge Peter Thybo handler det nemlig om at være menneske i den samtid vi lever i. Og det er her, at Det Dobbelte KRAM kommer ind og skal supplere det traditionelle KRAM. Det Dobbelte KRAM introducerer et mentalt sundheds-KRAM som står for:
K: Kompetencer
R: Relationer
A: Accept
M: Mestring
Det Dobbelte KRAM tager afsæt i evidensbaseret sundhedsteori, der har fokus på udvikling af sundhed. Ikke i klassisk forstand med fokus på det fysiske helbred, men på den mentale sundhed, som har rod i den psykiske robusthed. Det Dobbelte KRAM er altså ikke en metode, men en grundlæggende forståelsesramme for, hvordan man på talrige forskellige måder kan arbejde med at fremme trivsel.
Hvordan bruges Det Dobbelte KRAM?
“Med baggrund i forskning siden 1960’erne, ved vi ret præcist, hvad det er, der skaber denne psykiske robusthed og evne til at mestre livet. Det er, at vores liv har mening og sammenhæng. Mening og sammenhæng er afgørende vigtigt for vores psykiske modstandskraft, fordi det er ligesom det vi er funderet på som mennesker. Det er i den ramme, at Det Dobbelte KRAM er bygget op.”
Det klassiske KRAM er således vigtig for vores fysiske helbred, hvor Det Dobbelte KRAM er vigtigt for, at vi kan genvinde følelsen af mening og sammenhæng i livet. Og så er der en ekstra pointe, for jo bedre vores mentale sundhed er, jo bedre er vores fysiske helbred som reglen også. Selvom helbred og mental sundhed og to forskellige ting, så er der meget stærke sammenhænge mellem de to.
Det mentale sundheds-KRAM
K: Handler om hvordan man udvikler og bruger sine kompetencer. En ting er de kompetencer man opnår gennem sin uddannelse, noget andet er de kompetencer man lærer gennem livet. De erfaringer vi gør os igennem vores levede liv og som vi reflekterer over giver os livserfaringer og bliver dermed også en slags livskompetencer.
R: Peter Thybo peger på, at ensomme mennesker dør hurtigere, ligesom de generelt har dårligere helbred. Relationer er altså vigtige. Ensomhed er dog et stigende problem i Danmark. Vi har derfor brug for fællesskaber, gode venner og en omgangskreds man ikke blot kan dele sine glæder med, men også - og især - sine frustrationer, afmagt, bekymringer og sorg. Dét at have en god og tillidsfuld ven der forstår at lytte er særdeles vigtig for vores mentale sundhed.
A: Accepten af, at ting sker, og alting ikke er godt altid. Alvorlige sygdom, ulykker, hårde skilsmisser og pludselige fyringer kan ramme mennesker, og det er ikke altid man kan forhindrer det eller gøre noget ved det skete. Det skal man lære at acceptere, for hvis man ikke gør dette, så låser man sig selv. Det betyder samtidig, at mennesket skal lære at skelne mellem de forhold i livet, som man ikke har indflydelse på, og i stedet orientere sig imod de ting, man har indflydelse på og som føles værd at engagere sig i.
M: Hvordan mestrer man at stå i en svær situation? Hvilke handlestrategier har man, og hvilke vælger man at bruge for at komme godt videre i sit liv? Her kan vi med fordel trække på de øvrige elementer fra Det Dobbelte KRAM: Bruge vores viden og erfaringer (Kompetencer), tale om muligheder med en god ven og søge støtte til handling (Relationer) samt arbejde med erkendelsen af, at livet også byder på modstand og belastninger (Accept). Derfor kan Det Dobbelte KRAM heller ikke ses som isolerede størrelser, men nærmere som sammenhængende faktorer.
Hvordan bruges KRAM’et?
Med det traditionelle KRAM, er der en lang række faktorer der knytter sig til vores livsstil som man kan gå efter, hvis man vil undgå at blive syg. Med det mentale sundheds-KRAM, er det ikke så ligetil. For hvorfor er det overhovedet, at vi bliver ramt af stress og psykiske lidelser?
Hvad er det traditionelle KRAM?
Peter Thybo peger bl.a. på den opløsning der begyndte i 1980’erne, der gjorde op med mange traditioner, og som i sidste ende har gjort os mere frie.
“Men prisen for frihed ser ud til at være rodløshed og et individualiseret samfund, og det er en høj pris. For den her dybe rodløshed er ikke bare én ’ting’ man sådan tager fat i og kan gøre noget ved. Den lever man med og den kan medvirke til øget stress, angst og depression.”
Samtidig peger Peter Thybo på, at rodløsheden også kobler sig til en identitetsproblematik. Vi skal helst præstere på højeste niveau hele tiden for, at vi overhovedet føler os som noget. Og det er netop her problemet ligger. For som unge har vi alt for travlt med at blive til “noget” i stedet for at blive til “nogen”. Det betyder, at vi i stigende grad søger vores identitet og bekræftelse gennem arbejdslivet, hvilket synes som et for spinkelt fundament at leve på.
Da Det Dobbelte KRAM tager udgangspunkt i menneskets psyke er der heller ikke en plan, vaccine eller informationsbrochure, som kan bruges idet indsatser for bedre mental sundhed er både situationelt og relationelt betinget. Peter Thybo forklarer, at hvis der er behov for en professionel indsats, er det, der skal siges og gøres, helt afhængig af situationen og hvor mødet foregår. Hvad er årsagen til at vi mødes? Er det på sygehuset, børnehaven, uddannelsesinstitutionen, arbejdspladsen, derhjemme? Desuden har det afgørende betydning, at der er en tillidsfuld og anerkendende relation mellem den professionelle og Den Anden, for hvis relationen ikke fungerer, siver faglighed og gode råd nemt ud som sand mellem fingrene.
”Mental sundhedsfremme handler meget om, hvordan vi får mennesker, vi møder, til at vokse. Her findes ingen facitbog, for mennesker og deres livssituationer er alt for forskellige. Derfor må man prøve sig frem, men ikke i blinde. Det Dobbelte KRAM giver nogle solide pejlemærker for, i hvilken retning vi skal. Det handler om at fremme håb, optimisme og handlekraft ved at generobre mening og sammenhæng i sit liv – og her er Kompetencer, Relationer, Accept og Mestring vigtige faktorer”.