Derfor bør I benytte Influencer Marketing

Mange har fået øjnene op for Influencer Marketing, men hvorfor bør en virksomhed gøre brug af influencer marketing? Få svaret her.

Derfor bør I benytte Influencer Marketing

Influencer marketing er ikke længere et ukendt begreb, men det bliver fortsat en mere populære tilgang, når virksomheder skal promovere deres produkter og/eller øge deres brand awareness.

Men er det egentlig så effektivt, og hvorfor bør man som virksomhed overveje at benytte sig af influencer marketing? Vi har spurgt Daniel Ishøj Nielsen, der er COO & Partner hos Represented by Bloggers Delight. Læs med her.


De fleste af os har stiftet bekendtskab med influencer marketing i privat sammenhæng, og flere og flere virksomheder får også øjnene op for brugen af influencer marketing. I den forbindelse har vi taget en snak med Daniel Ishøj Nielsen. Daniel er COO & Partner hos Represented by Bloggers Delight, der har specialiseret sig med influencer marketing siden 2011.

Hvem er Represented by Bloggers Delight

Daniel Ishøj Nielsen har arbejdet med influencer marketing i 11 år, og har været hos Represented by Bloggers Delight siden 2013. Sammen med resten af virksomheden har han derfor fulgt udviklingen i influencer marketing på tætteste hold. Represented by Bloggers Delight har som sagt specialiseret sig med influencer marketing siden 2011, hvor de hjælper deres kunder med deres influencer marketing. Som Daniel fortæller:

"Vi hjælper vores kunder med at udvikle, optimere, sprede og måle deres influencer marketing-kampagner fra A til Z. Det betyder, at vi i den indledende fase udarbejder og skræddersyer idéer og koncepter til den givne kunde, hvorefter vi matcher konceptet og kampagnen med de rette influencers for afslutningsvis at rapportere og evaluere på indsatsen."

Daniel uddyber med, at Represented by Bloggers Delight i skrivende stund har hjulpet med mere end 5.000 influencer marketing-kampagner på tværs af alle tænkelige målgrupper og produktkategorier.

Dette inkluderer alt fra daglige forbrugsgoder som blandt andet mode, kosmetik og fødevarer, til højinvolveringsprodukter som eksempelvis biler og bolig til offentlige oplysningskampagner mv., for influencer marketing kan bruges til langt mere end du måske lige går og tror. 

Hvad er Influencer Marketing?

Med så meget snak omkring influencer marketing bør vi selvfølgelig også lige få afklaret, hvad influencer marketing egentlig er:

"Influencer marketing er den moderne ‘Word of mouth’-markedsføringsstrategi. Det særlige ved influencer marketing er, at man arbejder med mennesker, der i den givne situation har en eller anden form for indflydelse på en gruppe mennesker, et community, en niche eller generelt har en offentlig stemme. Det kan altså være alt fra en mikroinfluent, der har en stemme i sit lokalsamfund til en offentlig personlighed, fx. en skuespiller eller sportsudøver," forklarer Daniel Ishøj Nielsen, da vi spørger om hans definition af influencer marketing. 

Med andre ord er influencer marketing en marketingdisciplin, hvor man som virksomhed kan betale personer til at promovere et produkt, en virksomhed, en tjeneste, et brand eller lignende. Dette sker typisk via sociale medier og platforme som eksempelvis Instagram, TikTok og YouTube. Det foregår typisk gennem personer, man som virksomhed gerne vil have associeret med sit brand, og det budskab man prøver at sende. Som Daniel nævnte tidligere, kan dette for eksempel ske gennem en offentlig personlighed eller en mikroinfluent. 

Mikro-influ-hvad-for-noget?

I Influencer Marketing arbejdes der ikke isoleret med Influencer marketing. Man opdeler nemlig influencers, så man arbejder med det, man kalder mikro-, makro- og mega-influencers. Daniel Ishøj Nielsen fra Represented by Bloggers Delight fortæller, at definitionen af dette afhænger af, hvem man spørger. Hos Represented by Bloggers Delight benyttes følgende definition: 

Mikro influencers: Her er der tale om profiler, der har mellem 500 - 5.000 følgere på et socialt medie

Makro influencers: Profiler, der har mellem 5.000 - 100.000 følgere

Mega influencers: Profiler, der har mere end 100.000 følgere. 

Daniel forklarer også, at man i USA endda arbejder med begrebet nanoinfluenter, som er endnu mindre mikroinfluenter. 

Hvorfor bruge Influencer Marketing?

Der kan være mange grunde til, at man som virksomhed ønsker at prøve kræfter med influencer marketing. Det kan være for at nå ud til målgruppen på en anden måde, eller måske for at ramme en ny målgruppe gennem en platform, man ikke har forsøgt sig med tidligere. Det korte af det lange er dog, at Influencer marketing virker.

Grunden til dette kan findes i, at der med influencere er tale om privatpersoner, der langt hen ad vejen opfattes som ligesindede og autentiske af forbrugerne. Mange influencers formår at implementere disse samarbejdsaftaler som en naturlig del af deres hverdag og deres content på profilen, hvorfor dette i højere grad betragtes som troværdigt.

Ifølge denne artikel fra Influencer Marketing Hub klarer Influencer-genereret indhold sig bedre og skaber mere engagement, sammenlignet med brand-genereret indhold. Samtidig viser artiklen også, at 61% af forbrugerne stoler på influencer-anbefalinger. Sammenlignet er der kun 38%, der stoler på brand-produceret content.

Endeligt er det værd at påpege, at dette er en industri, der har været i vækst gennem en lang årræke. På globalt plan forventes industrien at lande på 16,4 milliarder USD i 2022, og fortsat flere virksomheder anvender influencer marketing i deres marketing. Som Daniel Ishøj Nielsen forklarer, er der dog en række ting, man bør være opmærksom på, hvis man som virksomhed har et ønske om at prøve kræfter med influencer marketing.

Det skal du være opmærksom på - Daniels gode råd

Som Daniel Ishøj Nielsen forklarer, er der dog en række ting, man bør være opmærksom på, hvis man som virksomhed har et ønske om at prøve kræfter med influencer marketing:

"For det første skal man vide, at influencer marketing egner sig bedre til nogle typer af virksomheder end andre, og det er ikke en one-fits-all-løsning. Så for nogen virksomheder vil influencer marketing være en god erstatning til en anden type markedsføring og fungere allerbedst som den primære markedsføringskanal, mens den for andre virksomheder vil fungere bedst som et mindre supplement til eksisterende aktiviteter," uddyber Daniel og supplerer med, at det er de færreste - hvis overhovedet nogen - virksomheder, man vil anbefale, at satse på udelukkende én markedsføringskanal.

Et mix af indsatser vil altid være at foretrække, så man har et godt mix af eksempelvis influencer marketing, performanceaktiviteter, SEO, e-mail marketing og lignende. Daniel påpeger også, at det for nogle virksomheder også vil give mening med traditionelle tiltag såsom PR og offline-aktiviteter.

Dette er noget, man som virksomhed skal gøre op med sig selv, og eventuelt overveje, om man er villig til at prøve af og teste. Influencer marketing bør altså ikke nødvendigvis anses som en erstatning for en anden kanal, men mere som et supplement til eksisterende markedsføringstiltag. 

Daniel Ishøj Nielsen nævner også, at man med influencer marketing skal være opmærksom på, at man har med mennesker at gøre: "Influencer marketing er en disciplin, hvor du arbejder med andre mennesker og ikke excel-ark eller robotoptimerede systemer, hvorfor kommunikation er enormt vigtigt. Det er vigtigt at sikre sig, at alle involverede parter er enige i det omkringliggende brief for den opgave, som de givne influencers skal tage del i. Det kunne for eksempel være: Er der aftalt dato for udgivelse? Skal der huskes trackinglinks? Hvordan sikrer man sig, at alt indhold kan trackes? Har influenten et samarbejde med en konkurrerende virksomhed, som kan skade kampagnen?

Influencer marketing: Husk reglerne

Sidst men ikke mindst - og nok det vigtigste - påpeger Daniel, at man selvfølgelig også skal huske reglerne:

"Udover de kommunikative og mere praktiske problemstillinger i forhold til at eksekvere en influencer marketing-kampagne, er der også lovgivningen, som skal overholdes til punkt og prikke."

Daniel påpeger, at det som udgangspunkt vil være billigere i første omgang at kaste sig ud i influencer marketing, men hvis man ingen erfaring har hermed, kan det hurtigt blive en dyrere fornøjelse end at benytte sig af et professionelt bureau fra start. Med et samarbejde med et bureau får du nemlig hjælp til at sikre dig, at alle de væsentlige detaljer er på plads og at lovgivningen overholdes. Endvidere får du med et bureau den rette rådgivning i, hvilke influencers der er et match til netop dit brand, så du kan ramme din målgruppe så præcist som muligt. 

Opsummering

Vi håber at denne artikel med Daniel Ishøj Nielsen fra Represented by Bloggers Delight gjorde dig lidt klogere på din virksomheds muligheder med influencer marketing, og hvorfor det kan være satset værd.

Industrien er i vækst, og dine konkurrenter overvejer sikkert også at komme i gang, hvis ikke de allerede har kastet sig ud i det. Influencer marketing er relevant for mange forskellige brancher og markeder, som Daniel også berørte i denne artikel. Det handler blot om at du vælger den rette influencer.

Her er ikke tale om en one-fits-all-løsning, og det kan også variere fra kampagne til kampagne. Men der sidder mange kompetente bureauer klar til at hjælpe, så I kan komme i gang med influencer marketing med ro i maven. 

Michelle Hjorth

Michelle Hjorth

Digital Content Specialist (Vis mere)
Michelle arbejder som Digital Content Specialist hos finduddannelse.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af efteruddannelse, blive klogere på dine muligheder og komme i mål med dine drømme. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness. (Mindre)

Omkring

Michelle arbejder som Digital Content Specialist hos finduddannelse.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af efteruddannelse, blive klogere på dine muligheder og komme i mål med dine drømme. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness.

Annoncer