Er du opmærksom på, at der er kemikrav til produkter?

Er du indkøber af produkter, eller er du produktansvarlig? Så er det muligvis dig, der sidder med ansvaret for, om virksomhedens produkter lever op til kemikravene - også selvom du måske ikke er opmærksom på det.  I den forbindelse har vi allieret os med Altox, der er specialister indenfor kemi.

Er du opmærksom på, at der er kemikrav til produkter? Se mere her

Er du indkøber af produkter, eller er du produktansvarlig? Så er det muligvis dig, der sidder med ansvaret for, om virksomhedens produkter lever op til kemikravene - også selvom du måske ikke er opmærksom på det. 

I den forbindelse har vi allieret os med Altox, der rådgiver og holder kurser i, hvad man som virksomhed skal være opmærksom på, når man køber og sælger produkter til det danske marked.


Kender du dit kemiske produktansvar?

I EU gælder der særlige regler om produktsikkerhed, der har til formål at beskytte forbrugerne mod farlige produkter.

Det er ikke altid let at finde ud af, hvilken lovgivning der gælder. Der er nogle generelle krav, men mange produkttyper har derudover deres egne krav: f.eks. kosmetik, kemiske produkter, biocider, legetøj, værnemidler, fødevarekontaktmaterialer og meget andet. Der stilles meget forskellige krav til de forskellige produkttyper, og ansvaret fordeles alt efter, hvilken rolle virksomheden har i leverandørkæden.

- Hvilken type produkt har du med at gøre - Kender du til hvilken lovgivning, der skal overholdes?

- Hvad er din rolle - Er du fabrikant, importør eller distributør?

- Er der styr på formalia - Mærker du produktet korrekt, og overholder du loven for anprisninger i din markedsføring?


I mange tilfælde er man som indkøber eller produktansvarlig slet ikke klar over, at man har dette ansvar for at overholde de kemiske krav til produkterne. Det gælder også for produkter, som man normalt ikke forbinder med kemi, så som legetøj, møbler eller genstande af f.eks. plast eller metal. Hvis man ikke overholder reglerne, risikerer man at skulle betale anseelige bøder, og man risikerer dårlig omtale i pressen med stigende kunde utilfredshed til følge.

Tilbagekaldelse er bøvlet og dyrt

Hvis virksomhedens produkter ikke overholder reglerne, risikerer de at blive tilbagekaldt af myndighederne.

Der er mange eksempler på, at produkter er blevet tilbagekaldt efter myndighedernes kontrol. Her kan f.eks. nævnes hånddesinfektion, som blev tilbagekaldt på grund af manglende dokumentation for, at produktet rent faktisk var virksomt over for bakterier. Eller håndsprit solgt i emballage, der kan forveksles med fødevareemballage.

De populære skumfigurer, squishies, blev også, under stor mediebevågenhed, tilbagekaldt fra alle legetøjsforhandlere grundet mistanke om indhold af farlige stoffer.

Det er bøvlet, dyrt og tidskrævende at få alle produkterne kaldt tilbage. Det koster mange ressourcer, selvfølgelig er der selve værdien af det ulovlige produkt, men også udgifter til annoncering og den rent praktiske fjernelse fra lagre og butikker, transport og destruktion. Derudover kan det skabe et dårligt omdømme, som det kan være svært at ryste af sig igen.

Rådgivning eller kursus

Har du behov for råd og vejledning omkring kemiske krav til dine produkter, kan Altox hjælpe dig på vej.

Som specialister indenfor kemi, og med over 30 års erfaring, kan Altox hjælpe dig og din virksomhed, så I får indblik i, hvilke krav der gør sig gældende for lige netop jeres produkter. Altox tilbyder både konsulentrådgivning og firmatilpassede kurser, hvor de tager ud og underviser på jeres virksomhed og tilpasser undervisningen til jeres behov.

Altox tilbyder også kurser for indkøbere og andre produktansvarlige, hvor du vil blive guidet gennem de forskellige lovgivninger, der er gældende indenfor jeres produktområde. 

 

Hør Altox specialisten Jon Vastrup fortælle om kurset kemikrav for indkøbere i videoen herunder.

Find dit kursus hos Altox her

Michelle Hjorth

Michelle Hjorth

Digital Content Specialist (Vis mere)
Michelle arbejder som Digital Content Specialist hos finduddannelse.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af efteruddannelse, blive klogere på dine muligheder og komme i mål med dine drømme. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness. (Mindre)

Omkring

Michelle arbejder som Digital Content Specialist hos finduddannelse.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af efteruddannelse, blive klogere på dine muligheder og komme i mål med dine drømme. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness.

Annoncer