|
Kursusinfo
![]()
![]() |
|
|||||||||||
En personlig og faglig udviklingsrejse, hvor du teoretisk og praktisk tilegner dig den seneste viden inden for den systemisk og anerkendende tilgang.
Uddannelsen er meget praktisk orienteret, men samtidig teoretisk velfunderet. Uddannelsen er tilrettelagt, så man tilegner sig et bredt udvalg af relevant teori og metoder. For at sikre maksimalt udbytte for den enkelte deltager, optages der maks. 20 deltagere på uddannelsen.
På modulerne bliver du introduceret til og praktisk trænet i den systemiske skole, ICF og IAF principperne, narrative og anerkendende (AI) metoder i coaching, NLP coachmetoder, gestaltiske tilgange, feedbackmetoder, mindfulness samt eksistentielle teorier. Hver deltager forventes desuden at fordybe sig i et relevant coachtema som fx coaching i forbindelse med ledelse, grupper, borgere, kolleger, livscoaching.
En personlig og faglig udviklingsrejse, hvor du teoretisk og praktisk tilegner dig den seneste viden inden for den systemisk og anerkendende tilgang.
Virksomheden får en medarbejder som etisk og fagligt bedre kan løfte kvaliteten af dagligdagens mange professionelle samtaler og opgaver. Derudover får virksomheden inspirerende forandringsagenter som kan bidrage til et endnu mere systemisk og anerkendende arbejdsmiljø.
Du bliver klogere på dig selv og får kommunikative værktøj til professionel håndtering af de daglige samtaler på og uden for arbejdspladsen. Derudover får du en solid platform i systemisk anerkendende coaching fra en anerkendt uddannelsesinstitution med eksamensbevis.
En mellemlang videregående uddannelse. Der kan søges dispensation, hvis du har anden relevant erfaring.
Det forventes, at du parat til at arbejde aktivt med dig selv idet uddannelsen indeholder et væsentligt personligt udviklingselement samt være åben for nye læringsformer. Du bør have relevant erhvervserfaring og være nysgerrig omkring dét at støtte menneskelig udvikling.
Undervisningen og træningen er anerkendende, dialogbaseret og fremadrettet. Undervisningen veksler mellem oplæg, træning/øvelse og fælles refleksion. Træningen tager udgangspunkt i den enkelte deltagers problemstillinger og udfordringer i egen hverdag. Naturen inddrages som naturligt læringsrum når det er relavant og muligt.
I løbet af uddannelsen skal den studerende udarbejde 2 delprojekter og et samlet projekt. Delprojekt 1 afslutter de første 2 moduler. Delprojekt 2 afslutter 3. og 4. modul. Det samlede projekt danner baggrund for en teoretisk og praktisk eksamen med censor, som afslutter uddannelsen. Efter endt eksamen får coachen mulighed for at blive medlem af netværket for systemisk uddannede coaches mhp. at vedligeholde coachfagligheden.
Uddannelsen har et læsepensum på ca. 2500 sider.
Modulerne afvikles som internat. Bemærk, at prisen er eksklusiv overnatning og forplejning. Du skal således selv aftale overnatning og forplejning med kursusstedet.
Michael Stig Ørbech, forfatter og cand.polyt, og Lars Borgmann, forfatter, psykoterapeut og erhvervspsykologisk konsulent, har sammen skrevet bogen “Livgivende Samtaler og Relationer”, udgivet i efterår 2010 af Hans Reitzels Forlag. Bogen er en del af uddannelsens pensum.
Lars og Michael har begge undervist på coach-uddannelsen siden 2005 og arbejder til dagligt som systemiske coaches, trænere og procesfacilitatorer i grupper og organisationer. De har begge studeret organisationspsykologi på RUC og er blandt de få i Danmark, der er internationalt certificeret som facilitatorer gennem International Association of Facilitators (IAF).
De er partnere i konsulentfirmaet Cenfac, som har haft et tæt samarbejde med Danmarks Forvaltningshøjskole (nu Professionshøjskolen Metropol) siden 2004. De har været med til at fastholde en meget høj gennemsnitlig deltagertilfredshed på uddannelsen.
Uddannelsen består af 6 moduler. Mellem modulerne arbejder deltagerne i en studiegruppe. Det sjette modul består af eksamen og evaluering.
På de to første moduler arbejdes der med systemisk og anerkendende coaching, som er uddannelsens teoretiske grundfundament.
På de efterfølgende to moduler udbygges den systemiske coachfaglighed med NLP og gestaltforståelser og- teknikker. På det femte modul arbejdes der med integrering og skabelse af egen coachstil samt coaching i grupper. På det sjette modul finpudses coachingen og der afholdes eksamen.
5 af modulerne er hver på 3 dage (med 2 overnatninger). Selve modul 5 er på 2 dage (med 1 overnatning). På alle modulerne starter 1. dag kl. 10.00 og den sidste dag slutter ca. kl. 16. Der undervises også om aftenen på modulerne til ca. kl. 21.30. Uddannelsen svarer således til i alt ca. 22 almindelige uddannelsesdage fra 9 til 16.
Pris kr. 42.500,-
Prisen er ekskl. moms. Prisen er ligeledes ekskl. ophold og forplejning samt materialer

- Efter- og Videreuddannelse
Efter- og videreuddannelserne udvikles i tæt tilknytning til de stærke faglige miljøer på vore grunduddannelser. Udbuddet dækker bredt fra korte kurser, diplom- og masteruddannelser til skræddersyede virksomhedsforløb.
» Få mere information – helt uforpligtende!
Udfyld en interesseforespørgsel nederst på denne side.
» Leder du efter 6-ugers kurser? – eller selvvalgt uddannelse?
Kig på vores profil på kurserforledige.com
For at bestille information om Systemisk coachuddannelse, venligst indtast følgende oplysninger:
| Gennemsnitskarakter | Antal | Rec. | ||
| 4,5 | 1 | 100 % |