Viser 1-20 af 23
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-20 af 23
1
2

MBA - En stærk kompetencegivende uddannelse

Få en international anerkendt uddannelse med en MBA. En MBA uddannelse tilbyder et højt fagligt niveau, gode sparringsmuligheder samt et specieldesignet forløb, der passer til dine behov.

mba uddannelse

Hvad er en MBA?

MBA står for Master of Business Administration. En MBA kan tages både fuldtid i starten af en karriere - eller, mere normalt, på deltid. MBA er en efteruddannelse af ledere og topledere. Undervisningen er ofte case-baseret og omhandler ledelse, finansiering, entrepreneurship mv. I Danmark udbydes MBA uddannelsen på universiteter, handelshøjskoler og hos private udbydere, der specialiserer sig i lederuddannelser.

MBA - Udforsk dine muligheder

MBA uddannelsen (Master of Business Administration) tiltrækker deltagere fra en bred vifte af discipliner. MBA programmer er baseret på en videnskabelig tilgang til ledelse. MBA’er er designet til at introducere forretningsområder såsom regnskab, marketing, human resources, økonomistyring etc. til morgendagens topledere. På nogle uddannelser har MBA studerende muligheden for at vælge et område de specialiserer sig indenfor, som ca. en tredjedel af uddannelsen så vil være dedikeret til.

På grund af MBA uddannelsernes omdømme og den prestige, der er forbundet med dem, eksisterer der et antal akkrediterings-”organer”, hvis opgave det er at sikre sammenhæng og kvalitet i disse executive/management uddannelser. MBA uddannelser udbydes typisk af handelshøjskoler og universiteter og der findes desuden en række private udbydere.

Adgangskravene  til en MBA uddannelse kan være forskellige afhængig af, hvilken uddannelsesinstitution du søger optagelse hos, men generelt skal du:

  • Som minimum have en 3-årig relevant videregående uddannelse (bachelorniveau eller tilsvarende)
  • Have 2-8 års relevant erhvervserfaring efter afslutning af din bacheloruddannelse (nogle gange vil erhvervserfaring/ praktikerfaring erhvervet før endt uddannelse kunne tælle med)

En MBA uddannelse er normeret til 1-2 år. Oftest betales uddannelsen af arbejdsgiveren - eller (delvist) af den studerende selv. Undervisningsforløbene kan være generelle MBA programmer, Executive MBA uddannelser (EMBA) - eller tematisk fokuserede omkring fx forandringsledelse, globalisering eller teknologiledelse.

Læs vores guide til MBA uddannelsen her.

MBA uddannelse – Full-time 

En MBA uddannelse på fuldtid er normeret til 1 eller 2 akademiske år (ofte ca. 18 måneders varighed). Kravene til optagelse på Full-time MBA programmer er, at du skal have afsluttet en bachelor-grad (eller have en tilsvarende mængde relevant erhvervserfaring). 

MBA uddannelse - Deltids-program

Denne MBA uddannelse er designet til de deltagere, der ønsker at studere ved siden af ​​deres job. Deltids MBA uddannelser består normalt af undervisning på hverdagsaftener, efter normal arbejdstid, eller i weekenden. En MBA på deltid tager normalt to år eller mere, og er velegnet til travle forretningsfolk, hvis arbejde allerede optager en stor portion af deres tid.

Executive MBA uddannelse (E-MBA)

Executive MBA uddannelser er udviklet til at opfylde de uddannelsesmæssige behov hos topledere. E-MBAer giver deltagere mulighed for at opnå en MBA, mens du arbejder på fuld tid. Sammenlignet med andre MBA-studerende har E-MBA deltagerne typisk et højt niveau af erhvervserfaring,10 år eller mere.

En af de store samfundsmæssige tendenser har været, at erhvervsledere søger imod en mere international tilgang til deres arbejde. Derfor vil mange Executive MBAer også have et internationalt fokus, med studieture og gæsteforelæsninger mm.

På en E-MBA vil ledere kunne nyde godt af andres, samt bidrage med deres egen, erfaring. Denne videndeling bliver så koblet til cutting-edge økonomisk teori. E-MBA  kandidater vil kunne fungere som eksperter i strategisk ledelse - såvel i det private erhvervsliv som i den offentlige sektor.

MBA uddannelse som fjernundervisning (MBA Distance Learning)

MBA uddannelser som fjernundervisning er uddannelser, der tages ”off-campus”. Denne form for MBA-uddannelse er for dig, der søger en vis mængde frihed i dit studieforløb. Disse programmer tilbydes i en række forskellige formater: Online, via video-konferencer, med større/mindre grad af inter-aktivitet. Du kan læse mere om undervisningsmetoden på de enkelte uddannelses profiler.

Se et udvalg af fjernundervisningskurser her.

MBA eksamen

Din MBA eksamen er ganske anderledes bygget op set i forhold til en kandidateksamen (Master of Science in Business Administration) fra en erhvervsøkonomisk institution eller et nordisk universitet. Hvor en klassisk kandisateksamen forudsætter uddannelse i økonomiske fagområder, kan man søge et MBA-program uanset hovedemnet i grundeksamen.

I de nordiske lande er det stadig civiløkonomer og civilingeniører som søger til MBA-uddannelserne, men interessen er kraftigt stigende i andre erhvervsgrupper. På mange amerikanske universiteter er det almindeligt, at mellem 20-30 % af deltagerne på et MBA program er grunduddannet i økonomi.

FAQ

  • En MBA står for Master of Business Administration og er en internationalt anerkendt og eftertragtet uddannelse inden for erhvervslivet. En MBA-uddannelse fokuserer på at udvikle ledelsesmæssige og forretningsmæssige kompetencer, og den er designet til at give deltagerne en bred forståelse af virksomheder og organisationer, samt træne dem i at håndtere komplekse forretningsmæssige udfordringer.

  • Adgangskravene for at komme ind på en MBA varierer afhængigt af universitetet eller business school, som tilbyder uddannelsen. Generelt set kræver de fleste MBA-programmer følgende adgangskrav:

    1. En bachelorgrad

    2. 2- 3 års arbejdserfaring

    3. GMAT- eller GRE-test

    4. Sprogkrav

  • Varigheden af en MBA-uddannelse varierer afhængigt af programmet og skolen, som tilbyder uddannelsen. Generelt set kan en fuldtids MBA tage fra 1 til 2 år at fuldføre, mens en deltid eller Executive MBA typisk tager længere tid - ofte mellem 2 til 4 år.

  • Der er flere måder, du kan finansiere en MBA-uddannelse på:

    1. Egen betaling: Hvis du har mulighed for det, kan du finansiere din MBA-uddannelse

    2. Arbejdsgiverstøtte: Nogle arbejdsgivere tilbyder fuld eller delvis betaling af studieafgifter og andet relateret materiale.

    3. Stipendier og legater: Der findes mange stipendier og legater, som kan hjælpe med at finansiere en MBA-uddannelse.

Ønskeliste
Sådan kommer du videre

Find et kursus, du er interesseret i


Send en forespørgsel


Du bli'r kontaktet og får mere information af udbyderen

Relaterede kategorier