Diplom i Softwareudvikling på fjernstudie

Kursusinfo
p
Længde: 3 år
Kursusudbyder: Net AU plus
Sted: Fjernundervisning
Kursustype: E-learning
Net AU

Diplom i Softwareudvikling på fjernstudie

kursus i softwareudvikling - it-udvikling, systemudvikling og it-projekter

Diplom i Softwareudvikling på fjernstudie

En diplomuddannelse i Softwareudvikling kvalificerer dig til at kunne fungere selvstændigt som it-specialist med fokus på integration og arkitektur og til at indgå i fagligt samarbejde om udvikling af store datatunge distribuerede it-systemer i it-virksomheder, it-konsulentvirksomheder eller interne it-udviklingsafdelinger.

Uddannelsen bygger typisk ovenpå datamatikeruddannelsen, hvor man i 3. semester beskæftiger sig med at bygge store, distribuerede, datatunge it-systemer, men din indgangsvinkel kan være en anden.

Mange IT-projekter er blevet så store, at det kræver samarbejde mellem (globalt) adskilte udviklingsgrupper. En diplom i softwareudvikling har fokus på at kvalificere dig til at deltage som en kernemedarbejder i sådanne projekter. Du vil typisk sigte mod et job som systemudvikler i store (globale) IT-projekter og på sigt være arkitekt eller projektleder for sådanne projekter. Uddannelsen har således både et direkte jobmæssigt og et klart karrieremæssigt sigte med gode muligheder for videreudvikling.

Udbyder af uddannelsen er Erhvervsakademiet Copenhagen Business i partnerskab med Professionshøjskolen Metropol og undervisningen foregår som fjernstudie via Netau.

Fjernstudie foregår kort fortalt ved at du kommunikerer i debatfora og arbejder ud fra en læseplan som underviser har tilrettelagt. Der forligger bogliste til hvert fag.


Målgruppe

Datamatikeruddannelsen er direkte adgangsgivende sammen med mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter adgangsgivende eksamen. Desuden gives adgang med en afsluttet

Akademiuddannelse i IT indeholdende 2 ud af følgende 3 valgfag: Programmeringsteknologi, Internet og distriberet programmering eller Databaseteknologi. Også her er krav om 2 års relevant erhvervserfaring efter adgangsgivende eksamen.

Herudover kan der opnås adgang, hvis ansøger har realkompetence, der efter en individuel realkompetencevurdering anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne.

Desuden kan ansøgere, der ikke opfylder adgangsbetingelserne, men som ud fra en konkret vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, optages.

» Få mere information

Net AU er et samarbejde mellem nedenstående akademier

Net AU er et samarbejde mellem nedenstående akademier

Fagindhold og uddannelsens opbygning

Uddannelsen omfatter 60 ECTS-point, svarende til et studenterårsværk, og består af:

- Tre obligatoriske moduler (omfatter tilsammen 30 ECTS-point) 
- To valgfri moduler (omfatter tilsammen 15 ECTS-point)
- Afsluttende diplomprojekt (a’ 15 ECTS-point)

Et uddannelsesforløb kunne se ud som følgende:

 

 

 

 

Obligatoriske fag:

Udvikling af store systemer (10 ECTS):

Du lærer at arbejde med udvikling af store systemer, så du efter fagets afslutning skal kunne planlægge og styre udviklingsforløb med mange projektdeltagere, samt designe og implementere store systemer. Faget fokuserer blandt andet på:
- Teknikker til styring af store projekter
- Opdeling af systemer i undersystemer
- Koordinering af globale udviklingsprojekter, og de roller der indgår i disse projekter

Systemintegration (10 ECTS):

Dette fag kvalificerer dig til at arbejde med teknisk integration af systemer. Du lærer at integrere eksisterende systemer, integrere eksisterende systemer med tilknytning til udvikling af nye systemer, og udvikle nye systemer til understøttelse af fremtidige systemer. Faget fokuserer blandt andet på:
- Teknikker til brug af datakonventering og migrering
- Serviceorienteret arkitektur (SOA)
- Tilgange til systemintegration

Test (10 ECTS):

På dette fag lærer du at arbejde med planlægning og gennemførelse af test, at se testens strategiske rolle i den samlede udviklingsproces, og at være ansvarlig for den interne kvalitetskontrol i et projekt. Faget fokuserer blandt andet på:
- Testmodeller og testteknikker og deres rolle i systemudviklingen
- Testplanlægning
- Testformer og deres anvendelse

Valgfrie fag:

Kontraktbaseret udvikling (10 ECTS):

På dette fag lærer du at anvende kontrakter på forskellige abstraktionsniveauer og forskellige grader af formalisme i forbindelse med udvikling af store systemer. Faget fokuserer blandt andet på:
- Praktisk programmering med kontrakter
- Kontrakter som koordineringsmekanisme
- Kontrakter i globale udviklingsprojekter

Databaser for udviklere (5 ECTS):

På dette fag lærer du at anvende relationsdatabaser hensigtsmæssigt i forhold til forskellige anvendelsesdomæner. Desuden analyseres og arbejdes med store databaser, inklusive redesign og driftsoptimering. Faget fokuserer blandt andet på:
- Relationsdatabaser, og brug af disse
- Databasesystemers lagerorganisation og forespørgselsafvikling
- Problemstillinger, som mange samtidige transaktioner rejser

IT-projektledelse (10 ECTS):

På dette fag lærer du at lede mindre og mellemstore udviklings- og vedligeholdelsesprojekter, samt at kunne påtage dig ansvar for ledelsesopgaver i forbindelse med større projekter. Faget fokuserer blandt andet på:
- Projektformulering og –strategier
- Samspillet med andre projekter og den øvrige organisation
- Projektledelse, -identifikation og –planlægning
- Kvalitetssikring og opfølgning

Sikkerhed (10 ECTS):

På dette fag lærer du at gennemføre sikkerhedsanalyse, udarbejde løsningsforslag og handlingsplaner, at implementere løsning, samt at deltage i den løbende forvaltning. Faget fokuserer blandt andet på:
- Operativsystem sikkerhed
- Sikkerhedsteknikker og -analyse
- Trådløs sikkerhed
- Firewalls
- Applikationssikkerhed

Afgangsprojekt (15 ECTS)
I afgangsprojektet skal du dokumentere at du analytisk og metodisk kan bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave indenfor it-området. Problemformuleringen formulerer du i samarbejde med en virksomhed, og med et emne der ligger indenfor uddannelsens faglige område. Du skal vise at du kan reflektere over specialiserings-centrale teorier, metoder og praksis, og at du kan vurdere og beherske relevante metoder og teknikker, samt at du kan planlægge, styre og gennemføre et projekt.

 » Få mere information

Pris

Fag på 10 ECTS koster kr. 5.000 ekskl. bøger.
Fag på 5 ECTS koster kr. 3.500 ekskl. bøger
Afgangsprojekt, pris følger.

Net AU

Netbaseret Akademiuddannleser - Fjernundervisning og kurser for ledigeFjernstudie - Fleksibel efter- og videreuddannele

Ønsker du at videreuddanne dig uden at skulle opsige dit fuldtidsarbejde? Så er der hjælp at hente på Net AU - Netbaseret Akademi Uddannelse.

Net AU foregår studiet udelukkende som fjernstudie via internettet. Det vil sige at du kan sidde hvor somhelst i verden og studere - det kræver blot at du har en computer med internetadgang, samt Office-pakken installeret.

Fjernstudie hos Net AU giver dig frihed til selv at vælge hvornår på dagen du vil studere. Studiet foregår via kursistsystemet netauonline, hvor du møder en læseplan, og kan kommunikere med underviseren og dine medstuderende. Der lægges stor vægt på at skabe dialog mellem teori og praksis.

At tage et fag som fjernstudie ligner meget selvstudie, hvorfor det kræver stor selvdisciplin og selvstændighed.

Fjernstudie giver dig fleksibel efter- og videreuddannelse indenfor en lang række områder. Vi lader dig selv sammensætte og tilrettelægge dit uddannelsesforløb.

» Få mere information – helt uforpligtende!
Udfyld en interesseforespørgsel nederst på denne side.


plusVis alle uddannelser afholdt hos Net AU

Forespørgsel efter information

For at bestille information om Diplom i Softwareudvikling på fjernstudie, venligst indtast følgende oplysninger:

* =  Obligatorisk felt
Errors
*
*
*
*
*
*
*
» Hvad sker der nu?
This field is used for controlling automatic form submits. Please leave it blank:
Mere information
 
Bestil information

For at bestille information om Diplom i Softwareudvikling på fjernstudie, venligst indtast følgende oplysninger:

This field is used for controlling automatic form submits. Please leave it blank:
» Hvad sker der nu?
Giv din anmeldelse
Skriv en anmeldelse!
Partnere
Jobzonen